- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
937

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Baarse Herred. — Beldringe, Skibbinge og Jungshoved Sogne. 931

Skibbinge Sogn, Herredets mindste Sogn og Anneks til Præstø,
omgives af Præstø Købstads Jorder, Præstø Købstads Landdistr. (fra hvilket
det adskilles ved Tubæk), Beldringe, Allerslev og Jungshoved Sogne samt
Præstø Fjord. Kirken, mod S. V. i Sognet, ligger omtr. 1/4 Mil S. for
Præstø og l3/4 Mil N. 0. for Vordingborg. De ikke videre højtliggende
Jorder ere af god, ler- og sandmuldet Beskaffenhed. En Del Skov
(Skibbinge Hestehave, Skibbinge Hovedsk., Rævsvænge, Hejresk., Kohave).
Gennem Sognet gaar Landevejen fra Præstø til Kallehave.

Fladeindholdet var 16/7 1888: 2609 Td. Ld., hvoraf 1180 besaaede (deraf med
Hvede 97, Rug 187, Byg 405, Havre 259, Ærter og Vikker 37, Blandsæd til Modenh.
78, til Grontf. 83, Kartofler 2, andre Rodfr. 32), medens der henlaa til Afgræsning
283, Høslæt, Brak, Eng m. m. 701, Have 24, Skov 340, Moser og Kær 7, Byggegr.
20, Veje, Vandareal m. m. 54 Td. Kreaturhold 1893: 211 Heste, 825 Stkr. Hornkv.
(deraf 567 Køer), 259 Faar, 619 Svin og 22 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshrtk. var */i 1895: 257,3 Td. Der var 6 Selvejergaarde med 44,2, 27
Arvefæstegd. med 139,j, 6 Fæstegd. med 41,2, 135 Huse med 32,8 Td. Hrtk. og 7
jordløse Huse (V3 i Fæste og Leje). Befolkningen, 1890: 1025 (1801: 573,
1840: 743, 1860: 866, 1880: 1047), boede i 195 Gaarde og Huse og fordeltes
efter Erhverv saaledes: 29 levede af immat. Virksomhed, 581 af Jordbrug, 10 af
Gartneri, 29 af Fiskeri, 187 af Industri, 19 af Handel, 1 af Skibsfart, 128 af forsk.
Daglejervirksomhed, 22 af deres Midler, og 19 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Skibbinge (gml. Form Skibinge, Schibinge), ved
Landevejen, med Kirke (noget V. for Byen) og Skole; Endegaarde med Skole;
Egebjærg; Skovhuse; en Del af (Øens-) Smidstrup (Resten i Jungshoved
S.). Saml. af Huse: Lundegaard med Andelsmejeri. 2 Møller og Bageri, og
Rosagre. Desuden mærkes Abildshøj Skole, Tubæk Mølle og den
højtliggende Ravnemølle. — Gaarden Christinelund, Enkesæde under Baroniet
Stampenborg, har 151/2 Td. Hrtk., 160 Td. Ld., hvoraf 26 Eng, Resten Ager.

Skibbinge S., der danner en egen Sognekommune, hører under
Vordingborg nordre Birks Jurisdiktion (Præstø), Præstø Amts sjæll. Amtstue-
(Vordingborg) og Præstø Lægedistrikt, 3. Landstingskreds og Præstø Amts 4.
Folketingskr. samt (tillige med Præstø Købstads Landdistr.) 2. Udskrivningskr.’
148. Lægd. Kirken tilhører Baroniet Stampenborg.

Skibbinge Kirke bestaar af Skib og Kor med lige Gavl, Taarn mod V. og
Vaabenhus mod N. Den ældste Del, Skib og Kor, er opført i den tidligere Middelalder af
Kridtsten (Vestgavlen er dog til Dels beklædt med rode Mursten); rundbuede Vinduer
og Døre skimtes; Korbuen er rund. Senere er Kirken bleven overhvælvet, ligesom
Taarnet, med Spidsbue ind til Kirken, og Vaabenhuset opførtes af røde Mursten. I
Korhvælvingen fandtes 1883 et Kalkmaleri fra Middelalderens Slutn., forestillende
en Helgens Korsfæstelse. Altertavlen, med Fremstillinger af Nadveren, Himmelfarten
m. m., er fra 1669 i sen Renæssancestil; det murede, men næppe oprindelige
Alterbord, der springer langt frem, dækker over den nu lukkede Begravelse under Koret
(sq Repholtz, Stampenborg, S. 80); smukt udskaaren Prædikestol i gotisk Stil;
Lydhimlen er tarvelig udskaaren i Renæssancestil med Aarstallet 1604; Granitdøbefont.
Stolestader fra Renæssancetiden. Paa Vaabenhuset: 1571.

Skibbinge nævnes 1295 og 1297 blandt en Del Gods, som Erik Plovpennings Døtre
havde skænket til St. Agnete Kloster i Roskilde. — Ved Klemmebrevet af 1555 blev
Skibbinge Sogn, der i ældre Tider var et eget Sognekald, henlagt til Præstø, og det
har siden den Tid været Anneks hertil undt. 1641—47, da det var Anneks til Baarse.

Lundegaard har Navn efter Etatsraad N. Lunde Reiersen.

Tubæk Mølle hed fordum Tudebølle Mølle efter en nu forsvunden Gaard
Tudebølle eller Gamblegaard.

Jungshoved Sogn danner en Halvø, der mod Land begrænses af
Skibbinge og Allerslev Sogne og ellers omgives af Fakse Bugt og Østersøen
(Bøgestrømmen). Kirken, mod S. i Sognet lige ved Kysten, ligger omtr.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:13:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-2/0983.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free