Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
922
Præs to Amt.
gotisk Krucifiks med en Maria- og Johannesfigur paa Siderne. Over den tilmurede
Dør til den nordl. Tilbygning findes Orgelet med Fyldinger, hvori Apostlene i højt
Relief. I Vaabenhuset er indmuret en Ligsten over Sognepræsten Laurids Jørgensen,
† 1591, og Hustru Eline Pedersdatter, † 1601, og i Sakristiet en Ligsten over
Sognepræsten Rasmus Mathiesen Faaborg, † 1669. — Paa Kirkegaarden er der et muret
Gravkapel for Lundbygaard (opført af Gaardens Ejer B. A. Collet, udvidet og delvis
ombygget af den nuv. Ejer), hvori hvile P. N. Arboe, † 1827, og Hustru, B. A. Collet,
† 1857, samt dennes Hustru og Datter; desuden et af Menigheden rejst Granitkors for
Sognepræsten H. Chr. Rørdam, † 1869.
Lovby hed fordum Løve. Aar 1331 nævnes Fru Christine af Løve, Hr. Niels
Absalonsens Efterleverske. Hun afstod 1348 alt sit Gods. deribl. Løve. til Kong
Valdemar for sine Forfædres Forseelser mod Kronen.
Litt.: H, F. Rørdam, Hammer og Lundbv Sognekalds Hist., i Kirkehist. Saml.,
3. R., III Bd., S. 112 fl., 428 fl. og 534 fl.
Lundby Sogn, Anneks til Hammer, omgives af dette, Kjøng og
Sværdborg Sogne samt Baarse Herred (Udby og Baarse S.). Kirken, midt i Sognet,
ligger omtr. 11/4 Mil V. for Præstø og 11/2 Mil N. for Vordingborg. De
mod 0. noget højtliggende og bakkede Jorder (Bavnebakke, 146 F., 46
M.) ere af samme Beskaffenhed som Hovedsognets; mod V. ere Jorderne
side og vandholdige med store Engstrækninger og Moser {Kjøng Mose,
beliggende i dette samt Kjøng og Sværdborg Sogne, tils. omtr. 1600 Td.
Ld.). Gennem Sognet gaa Landevejen, der forbinder Næstved-Præstøvejen
med Næst ved-Vordingborgvejen, og den sydsjæll. Jærnbane.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 2119 Td. Ld., hvoraf 911 besaaede (deraf med
Hvede 53, Rug 172, Byg 291, Havre 248, Ærter og Vikker 16, Blandsæd til Modenh.
65, til Grøntf. 42, Kartofler 4, andre Rodfr. 20), medens der henlaa til Afgræsn. 291.
Høslæt, Brak, Eng m. m. 676, Have 25, Skov 2, Moser og Kær 120, Byggegr. 20,
Veje, Vandareal m. m. 74 Td. Kreaturhold 1893: 194 Heste, 783 Stkr. Hornkv.
(deraf 513 Køer), 149 Faar, 597 Svin og 13 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshrtk. var 1j1 1895: 215,8, Td. Der var 17 Selvejergaarde med 155.6, 5
Arvefæstegd. med 30.7, 6 Fæstegd. med 21..,, 58 Huse med 8,3 Td. Hrtk. og 20
jordløse Huse (V3 i Fæste og Leje). Befolkningen, ^ 1890: 644 (1801: 380, 1840:494,
1860: 572, 1880: 611), boede i 115 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv
saaledes: 64 levede af immat. Virksomh., 380 af Jordbrug, 156 af Industri, 31 af Handel,
5 andre af Erhv. og 8 af deres Midler.
I Sognet Byerne: Lundby, ved Landevejen, med Kirke, Skole,
Missionshus (opf. 1889), Forsamlinghus (opf. 1892), Mølle, Bageri og Teglværk;
Lundby Torp. Ved Krydsningen af Jærnbanen og Landevejen Lundby
Jærnbanestation med Telegrafstation og Postekspedition, Postforbindelse med
Præstø (om Lundby-Præstøbanen se S. 772) og Kro. — Hovedgaarden
Lundbygaard har 821/4 Td. Ager og Engs Hrtk., 221/8 Td. Skovskyld,
1130 "Td. Ld., hvoraf’ 160 Mose og Eng, 250 Skov, Resten Ager
(beliggende i Lundby, Hammer, Sværdborg og Baarse S.), desuden af Fæstegods
81% og af Arvefæstegods 5 71/2 Td. Hrtk., Hammer Kirke med Hammer
Sogns Konge- og Kirketiende.
Lundby S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører under
Vordingborg Lægedistrikt, men i øvrigt under de samme Distrikter,
Lands-og Folketingskr. som Hovedsognet samt under 2. Udskrivningskr.’ 163. Lægd.
Kirken tilhører Ejeren af Engelholm.
Lundby Kirke (rødkalket med hvide Blindinger) er lille og bestaar af Skib og
Kor med lige Gavl, Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og Sakristi ved Korets
Nordside. Den ældste Del er opført i den tidligere Middelalder af Kamp; senere er Kirken
bleven overhvælvet, ligesom Taarnet og de andre Tilbygninger ere opførte af
Mursten, dog med Kamp i Taarnets og Sakristiets Sokkel: Korbuen er lidt tilspidset;
det overhvælvede Taarnrum har Spidsbue ind til Kirken. Pa-a Yderdøren i Vaa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
