Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
914
Præs to Amt.
sten. Vaabenhuset, med fladt Loft, er opfort af Kamp og Mursten. Tarvelig
Altertavle med to fritstaaende Søjler og Thorvaldsens Christus i Gibs. Den gamle
Altertavle, der oprindelig havde hort til Esrom Kloster og var fra 1496, og som først
af Fr. II skænkedes til Bykirken i Helsingør, hvorfra den kom til Olstrup, er fort til
Holmegaard (se Aarb. f. n. Oldk. 1879, S. 245, og Fr. Beckett, Altertavler, S. 51), Nu
er den, fra 1897, i Nationalmuseet. Udskaaren Prædikestol fra 1688; Granitdøbefont;
bag Fonten nogle Malerier fra 1689; over Korbuen et Krucifiks; i det gamle Kors
Hvælving en Broncelysekrone fra 1701 med Otto Krabbes og Birgitte Skeels Navne.
Holmegaard er maaske det Holme, der 1387 tilhørte Tyge Mogensen. Aar 1402-4
ejedes H. af Væbneren Anders Pedersen Griis fra Nordrup, hvis Sønnesøn Hr. Joachim
Griis til H. var Ridder, Rigsraad og Høvedsmand paa Kbh’s Slot og endnu levede
1473. Hans Søn Hans Griis, der ogsaa var Høvedsmand paa Kbh’s Slot, arvede H.,
men hans eneste Datter døde uden Børn. Gaarden synes derefter at være bleven delt,
idet en Part arvedes af Søsteren Gundel Griis, Oluf Daas, hvis Søn Claus Daa og
Sønnesøn Oluf Daa bragte den til sidstnævntes Søn Admiral Claus Daa til Ravnstrup
(† 1641). En anden Del arvedes af Hans Griis’ Enke, Fru Anne Lange, og derpaa
Holmegaard.
(Den sydlige Fløj se Vignetten S. 908).
af dennes Brodersøn Gunde Lange, hvis Son Fr. Lange afhændede den til Peder
Oxe. Ovennævnte Claus Daa maa have samlet Godset igen, thi 1625 skødede Anne
Hansdatter (Baden), Enke efrer Eustachius v. Thiimen til Sandb)rgaard, Holmegaards
Gaard og Gods til ham (hvorledes denne Part er kommen fra Peder Oxe til Thümen,
kan ikke oph ses). Fra Claus Daa gik H. over til Sønnen Oluf Daa, i hvis Godser der
gjordes Udlæg 1661, og som 1662 mod Hevringholm i Jylland afstod H. til Fr. III,
hvorefter Chr. V. 1670 skødede den (og Broksø) til Otto Krabbe († 1719), senere
Stifts-befalingsmand over Sjælland og Gehejmeraad, der 1687 fik Godset betydeligt forøget
med Jorder i Toksværd og Nestelsø Sogne samt Rønnebæk, Olstrup, Fensmark, Rislev,
Nestelso og Mogenstrup Kirker. Efter hans Død havde hans Enke Birgitte Skeel
(† 1737) Gaarden, hvorefter den gik over til hans Arving Birgitte Restorff, der var
gift med Kmhr. Knud Trolle († 1760), og som ved Testamente af 1774 efterlod den
til Broderdatteren Margrethe Elisabeth Restorffs Mand, Major Peter Lassen Post, der
1800 solgte H. og Brokso for ,200,000 Rd. C. til Grev Chr. Conr. S.
Danneskjold-Samsøe († 1823), der 1801 bortsolgte Broksø (se S. 895). og hvis Enke († 1843) med
stor Dygtighed styrede Holmegaard Gods og anlagde Glasværket (se S. 896).
Derefter gik H. over til Sønnen Overstaldmester, senere Gehejmer. C. C. S. Danneskjold-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
