Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
910
Præs to Amt.
to fritstaaende Søjler, hvorimellem Thorvaldsens Christus i Gibs; udskaaren,
ege-træsmalet Prædikestol fra 1606; Granitdøbefont. Stolestader fra 1629 med til Dels
ødelagte Udskæringer og flere adelige Vaabener, deribl. Sparrernes. En
Bronce-lysekrone fra 18. Aarh. I Taarnhvælvingen er indmuret en Ligsten (for foran Alteret)
over Villum Grubbe til Vinderup, † 1583, og Hustru Maren Basse Eriksdatter af Sørup,
† 1591 (med deres Billeder paa Stenen). — Paa Kirkegaarden to store Ligsten over
Laurids Lauridsen til Sparresholm, † 1720, og hans Ridefoged (se ndfr.).
Sfiarresholm, højt beliggende mellem Oredrevsbakken mod N. 0. og Rævebakke
mod S. V., hed i Middelalderen Paddeborg og var da et fast Slot. Det omtales förste
Gang i Historien 1343, da Bisp Svend af Aarhus og den roskildske Dekanus, senere
Bisp Jakob Paulsen, paa Tilbagerejsen fra Varberg, hvorhen de vare sendte af Vald.
Atterdag for at forhandle med den svenske Konge, bleve overfaldne af bevæbnede
og forte til Borgen som Fanger; to Aar efter blev Borgen erobret af Kongen (se S.
618). Den tilhørte dengang (1338—46) en Adelsmand Ove Pedersen, der førte Slægten
Geres Vaaben. Derefter ejedes den 1359 af hans Søn Niels Ovesen, hvis Broder
Henr. Ovesen 1398 solgte den til den roskildske Bisp Peder Jensen Lødehat. Skønt
Paddeborg da var en lille Hovedgaard med et Par tilliggende Gaarde, havde den
dog været delt mellem flere Ejere. Oluf Nielsen Spurg pantsatte 1364 sin Part i P. til
Esge Boesen, som 1365 afhændede den til Kong Valdemar. Denne Part fik Bispen
1410 af Dronning Margrethe, og en anden Part købte han af Skovkloster. Den
næstsidste Roskildebiskop Lage Urne forlenede 1528 Claus Daa til Ravnstrup med
Paddeborg, og da Gaarden efter Reformationen blev inddragen under Kronen,
vedblev Claus Daa at beholde den sin Livstid. Efter hans Død afhændede Kronen P.
til Peder Oxe; men efter hans Død faldt den tilbage til Kronen og vedblev at være
Len i Claus Daas Slægt indtil 1606, da den blev lagt under Vordingborg Len og
Aaret efter mageskiftet til Chr. IV’s Hofmarskal Jens Sparre, † 1632, som gav
Gaarden dens nuv. Navn. P. bestod da af tre Gaarde og henregnedes til Kongsted
Sogn, Fakse Hrd. Da Jens Sparres Søn Christen Sparre døde ugift 1658, gik Gaarden
i Arv til dennes Søsterdatter Sidsel Kaas, gift med den bekendte Vine. Joach. Hahn
(† 1680), der 1662 skødede Gaarden til Krigskommissær Søren Lauridsen († 1671),
fra hvem den gik over til Broderen Jens Lauridsen til Nysø. Dennes Søn Laurids
Lauridsen testamenterede ved sin barnløse Død 1720 Godset til sin Ridefoged Anders
Christensen, senere Assessor, der engang havde reddet hans Liv og nu antog sin
Velgørers Navn. A. Christensens Søn Krigsraad Laurids Lauridsen (eller Lauritz)
havde Gaarden endnu 1767. Kort efter blev den solgt til Kapt. Jak. Hansen, der
1771 skødede den for 46,000 Rd. til Inspektør Andr. From, der straks efter skødede
den for 42,000 Rd. til Justitsr. Just Henr. Voltelen. Han solgte den 1772
(Hovedgaardstakst 33, Skovsk. 5, Bøndergods 240J/2 Td. Hrtk.) for 44,000 Rd. til Oberst,
Kmhr. Chr. Fr. Holstein, der 1776 afhændede den for 45,500 Rd. til Gehejmeraad
Gregers Juel († 1776), hvis Enke solgte den 1778 til Kapt. og krigshist. Forfatter
Mouritz Friedenreich. Denne solgte den 1781 for 46,000 Rd. til Kmhr., Generaladjutant
Thom. Beringskjold eller, som han senere kaldte sig, Wedelsparre (efter sin Frues
og Gaardens Navn), der ligesom Faderen (se S. 912) er berygtet for sin tyranniske
Behandling af Godsets Bønder. Han solgte 1789 Gaarden, hvortil hørte Avlsgaarden
Raadegaard og 260 Td. Hrtk. Bøndergods, for 57,200 Rd. til Konferensr. Heinrich, der
1799 afhændede den for 120,000 Rd. til Baron Selby til Bækkeskov, og han solgte
den 1804 for 153,000 Rd. til Forvalter C. Grandjean. Denne bortsolgte Raadegaard
og en stor Del af Godset og solgte Resten 1805 for 100,000 Rd. til Exam. jur. Cl.
Fr. Seidelin, som 1807 solgte Ejendommen til Niels Bang († 1815), der paa Godset
oprettede et Værk til Hørrens Behandling. Hans Enke, Cathr. Amalie Henriette f.
Callisen († 1879), bestyrede Gaarden indtil 1845, da den overtoges af Sønnen O.
H. N. Bang († 1872). Nu ejes den af dennes Son O. Bang. — Den store, anselige
Hovedbygning, der er opført af Jens Sparre i Beg. af 17. Aarh. (over Porten
staar, at han bestilte Gaarden at bygges 1609, se Marm. Dan. I S. 203), bestaar af
3 grundmurede Fløje i 2 Stokværk; Midtfløjen, der er rod mod Gaard og Have, men
hvid paa Gavlene, har hvælvede Kældere og Frontespice med tre Stenfigurer;
Sidefløjene ere hvide. I Haven staar en Statue af Jens Sparre.
I Toksværd har ligget en Hovedgaard. Allerede 1318 nævnes Niels Mogensen
af T., Mogens Karlsens Son, paa mødrene Side en Ætling af Skjalm Hvide. Mulig
tilhørte Gaarden alt dengang Roskilde Bispestol, saa at maaske Niels Mogensen saavel
som Anders Olsen (Lunge) i T. 1384—87 og Peder Beyer i T. 1417 kun have været
bispelige Lensmænd. 1426 annammede Henning Brostrup Hovedgaarden i „Thogsuere"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
