Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
904
Præs to Amt.
Næsbyholm (o: Næsset, der skyder sig ud mellem Tjustrup Sø og Susaa) nævnes
første Gang, saa vidt vides, paa Dronning Margrethes Tid, da den blev Hovedgaard
og ejedes af Ridder Anders Olufsen, der 1388—1407 skrev sig til N. Hans Søn Hr.
Jep Lunge vides ogsaa at have ejet N. 1442—47. Længere hen i 15. Aarh. ejedes den
af Laurids Axelsen (Thott), en af de 9 Axelsønner. Efter hans Død 1482 gik
Næsby-holm i Arv til hans Børn, af hvilke Datteren Anne blev gift med Hans Bille, der
1504 skrev sig til N. Men da Familien Thott deltog i den svenske Opstand, lod
Kong Hans sig af Rigsraadet tildømme den et Par af Arvingerne tilhørende Andel
i Godset og solgte den kort efter til den senere som Høvedsmand paa Kjøbenhavns
Slot bekendte Torben Oxe, der gjorde et mislykket Forsøg paa at bemægtige sig selve
Godset (se Hist. Tidsskr. III S. 154 fl.). Derpaa blev Næsbyholm (eller Næsby gaard,
som den da kaldtes) sammenkøbt af Rigsraad Otte Holgersen Rosenkrantz til Boller
(† 1525) — under Grevens Fejde udplyndredes Gaarden af Skjelskør Borgere —, hvis
Søn Otte Rosenkrantz, gift med Fru Ide Gøye, beboede Gaarden til sin Død 1557
(begge bleve begrav, i Næsby Kirke); Hustruen døde 1563, hvorefter N. ved Datteren
Birgitte Rosenkrantz’ Giftermaal 1575 med Sten Brahe til Knudstrup († 1620) gik over
til denne. Hans Søn Otte Brahe til Nielstrup, † 1651, efterlod Gaarden til sin Datter
Margrethe, gift med Bjørn Ulfeldt, hvis Søster Edele U. arvede N. Hun var gift med
Gehejmeiaad, Admiral Henr. Bjelke, † 1683, hvis Søn Oberst og Brigader Chr. Fr.
Bjelke, der faldt 1709 ved Malplaquet, kort før sin Død havde solgt Næsbyholm til
Fr. IV, der af dette Gods og Bavelse 1710 oprettede Grevskabet Frederiksholm (se S.
901); Kongen skødede 1720 begge Godser til Arvingerne efter Petra Sophie Reedtz,
Enke efter Gehejmeraad Tage Thott (i Skødet af 27/4 1 7 20 staar, at Næsbyholm og
Bavelse med Bøndergods, henholdsvis 5971/2 og 424*/2 Td. Hrtk., samt 1470 Rd. C.
27/6 1719 var mageskiftet med Turebyholm, se S. 887). Arvingerne solgte Godserne
1723 til Kmhr. Chr. Siegfr. Plessen (under ham opholdt P. F. Suhm sig i sin Ungdom
paa N. og fik her Smag for Læsning gennem Plessens Bibliotek), der 1756 skødede dem
til Gehejmeraad Grev Joh. Ludv. Holstein til Ledreborg, hvis Søn Grev Chr. Fr. Holstein
1775 (Skøde af 1777) solgte dem for 90,000 Rd. til Kammerherre, Hofmarskal C. Ad.
Råben, hvorefter de af Fr. Sophus Råben 1804 tilskødedes (Købekontn 1802) Grev
Chr. Conr. S. Danneskjold-Samsøe for 312,000 Rd. Hans Bo solgte Godserne J.824
for 400,000 Rd. til Statskassen, af hvilken de 1836 købtes for 400,000 Rd. Sølv af
Etatsr., senere Kmhr. Chr. Rønnenkamp, hvis Navn, tillige med Hustruens, er knyttet
til mange Stiftelser og Legater, og efter hvis Bestemmelse alle Fæstere paa Godserne
flk Adgang til at blive Arvefæstere. Efter Enkens Død 1872 besiddes Godserne (fra
1881) af Rønnenkamps Søstersøns Søn Hofjægermester P. Chr. Howden-Rønnenkamp. —
Den i N. og S. liggende Hovedbygning, der helt har været omgiven af Grave,
som til Dels endnu ere bevarede, er opført i holl. Renæssancestil i to Stokværk
med overhvælvede Kældere, af røde Munkesten med Granitsokkel; den er bygget
1585 af ovennævnte Sten Brahe (over Hovedindgangen fra Gaardsiden staa
Aarstallet og hans og Hustrus Birgitte Rosenkrantz’ Navne samt en lang latinsk Indskrift).
Bygningen har Renæssancegavle og over Midten af Façaderne ud til Gaarden og
Haven to lignende Midtgavle; Façaden ud til Haven har to fremspringende Endefløje
med lignende Gavle; paa den nordl. staar Aarstallet 1856, hidrørende fra en
Restauration (efter en Synsforretning af 1709 bestod Gaarden, foruden af Hovedbygningen,
af to grundmurede Længer mod S. og N., medens Borggaarden, i hvis Midte der
var et Springvand, begrænsedes ud mod Haven af en Brandmur med Port). Under
et af Gibslofterne fandtes 1893 et i 1585 malet og opsat Loftsmaleri paa Brædder i
4 Felter: Aarstiderne; det ene var ødelagt, de to ere skænkede til Nationalmuseet,
det fjerde (Høsten) er velbevaret og findes paa sit oprindelige Sted. — I den smukke
Have findes flere Monumenter, saaledes en Mindestøtte for H. C. Ørsted, en for den
1852 genvundne Fred og en for Kmhr. Rønnenkamp, opsat af Enken ([(9. L. Wad]
Mindeblade om Næsbyholm, trykt som Manuskr., Kbh. 1885. — Bertel Wichmann,
Præst i Særslev i Fyn, har skrevet et Digt i Alexandrinere: „Nesbyholm Eller Om
Sindsens Rolighed", Sorøe 1644).
Den Danneskjoldske eller Næsbyholm Kanal er bleven anlagt med store
Bekostninger af ovennævnte Grev Danneskjold-Samsøe 1810—12 (første Gang befaret 11 /9
1812) for at gore Susaaen sejlbar paa en Strækning af omtr. 3 Mil fra Bavelse Sø
til Aaens Udløb ved Karrebæksminde og derved fremme Udførselen af Brænde fra
Midtsjælland. Den var 24—34 F. bred og mindst 4 F. dyb. Nu er den uden nogen
Betydning for Sejladsen paa Susaa.
I Storskov er der fredlyst en Samling af 31, for største Delen smaa Gravhøje.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
