Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ty bjærg Herred. — Bavelse Sogn.
901
Bavelse er en meget gammel Hovedgaard, der i sin Tid tilhørte Hr. Oluf, Vald. II’s
„Skjænket. I Slutn. af 14. og Beg. af 15. Aarh. ejedes B. af Joh. Moltke og hans
Søn Evert Moltke, derpaa af Aage Axelsen (Thott) til Hjulebjærg og hans Søn Erik
Aagesen (Thott), som var gift med en Datter af ovennævnte Evert Moltke, og hvis
Datter Anne ægtede Jacob Flemming († 1544). Derefter gik den over til sidstnævntes
Svigersøn Jacob Ulfeldt til Koxbolie († 1593), dennes Son Corfits Ulfeldt († 1614),
gift med Elsebe Brockenhuus, deres Søn Jakob Ulfeldt, hvis Søn Corfits Ulfeldt
(† 1664) 1646 mageskiftede B. til Oluf Daa mod Mattrup. Corfits Ulfeldt maa dog
atter senere have ejet den, thi 1662 maatte han afstaa den til Fred. III, som 1664
solgte den til Caspar Buchwaldt til Pronstorf († 1669), Raadmand i Kbh., Peter
Holmer og en Johan Bannermann, hvorefter den 1667 atter blev samlet af Statholder
Chrf. Gabel (gift med Ermegaard Badenhaupt, hvis Fader Rentemester Joh. B. ved
1650 siges at have ejet Bavelse). Derefter ejedes den af Sønnerne Vald. og Fred.
Gabel, der 1703 skødede den til Hans Alb. Købmand Hæseker i Kjøbenhavn, der
atter 1705 skødede den
(Hovedgaardstakst 80^2, Jus patr. til
Glumsø og Bavelse Kirker med
Kirkegods og Skov 47,
Bøndergods 272x/2 og Mølleskyld 9 Td.
Hrtk.) til Justitsraad Herm.
Schol-ler. Aar 1709 ejedes den af
Kammerjunker Engel Gotfr. Bülow
(gift med Fru Kirstine Schøller),
fra hvem den 1710 indløstes af
Fred. IV (som Reluitionsgods).
Denne oprettede af Bavelse og
Næsbyholm, som han havde købt
1709, Grevskabet Frederiksholm
(Bavelse Hovedgaardst. 58 og
Skov 7, Næsbyholm i alt med
Bøndergods 5971/2, hele
Grevskabet 1016 Td. Hrtk), som han
skænkede til sin Elskerinde Charl.
Helene Schindel. Grevskabet
ophævedes 1716, men B. har fra den Tid
stedse været forenet med
Næsbyholm (se S. 904). — Af den i Slutn.
af 16. Aarh. opførte Gaard, der
laa paa den nuv. Mejeribygnings
Plads — en firkantet Borggaard,
paa den ene Side begrænset af en
grundmuret Hovedbygning,
paa to Sider af låve
Bindingsværksbygninger og paa den fjerde,
nordl. Side af et Hegn (?) —, er
der intet tilbage, men den har vei,
i alt Fald til Dels, staaet til sidste
Halvdel af 18. Aarh. (der findes en Synsforretning fra 1710; i Skødet fra 1705
vurderes Hovedbygningen til 933 Rd.), da den brændte. Gaarden laa nu i flere Aar
øde, rimeligvis til henimod Aarh’s Slutn., da den genopførtes af Ege-Bindingsværk
med murede Tavl; disse Bygninger brændte ved Lynnedslag 27/7 1 8 70 undtagen den
1845 opførte to Stokværk høje Hovedbygning med dens to Sidelænger, som staa nu.
Christiansdal Kloster (i gejstl. Henseende under Næsby S.) er oprettet ved Fund.
af 25/g 1866 af Kmhr. Chr. Rønnenkamp til Næsbyholm og Bavelse († 1867) og Hustru
J. C. Howden; ny Fund. af 5/4 1872. Klosteret bestaar af en to Stokværk høj
Kloster-by g n i n g af gule Mursten med Kælder og flere Kuppeltaarne (to ved hver af
Gavlene, to ved Hovedindgangen og et slankere ved hvert af Hjørnerne), opført 1870—
71 efter Tegn. af Etatsraad Chr. Hansen, og en 71/8 Td. Hrtk. stor Avlsgaard
(67 Td. Ld., beliggende i Bavelse og Næsby S.). Klosteret ejer en Kapital af omtr.
200,000 Kr., hvoraf dog en Del endnu ikke er rentebærende; desuden har det en
aarl. Indtægt af 800 Kr. af Næsbyholm og Bavelse Godskasse samt fra 1917 en
aarl. Indtægt af 4000 Kr. af et Familielegat. Klosteret afgiver Fribolig — to Værelser
Bavelse 1588.
Efter Jac. Ulfeldts Jordebog i Holckenhavns Arkiv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
