Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tybjærg Herred. —
Fensmark og Rislev Sogne.
897
værket, som er baseret paa den store Torvemose, var det förste i Danmark og fik
forst 1834 en Konkurrent i det ved Aalborg oprettede Conradsminde. Det beskæftiger
omtr. 250 Arbejdere, hvoraf 85 Børn, foruden at det om Sommeren benytter henved 200
til Tørveskæring. Der er 3 Glasovne og et Sliberi, hvilket sidste drives af en
Dampmaskine paa 25 Hestes Kr.; der produceres aarl. 850,000 Pd. Glas (Værdi omtr.
400,000 Kr.), bestaaende af slebent Hel- og Halvkrystal, Husholdningsartikler samt
Apotekerglas og tekniske Artikler; paa Mosen tilvirkes aarl. 24 Mill. Skærtørv og
4 Mill. Maskintørv. Under Glasværket høre Fensmark og Olstrup Teglværker.
Rislev Sogn, Anneks til Fensmark, omgives af dette, Herlufmagle og
Skjelby Sogne samt Sorø Amt (0. Flakkebjærg Hrd.), fra hvilket det adskilles
ved Susaa. Kirken, midt i Sognet, ligger omtr. 3/4 Mil N. N. V. for
Næstved. De noget højtliggende Jorder (Vistenhøj i Stenskov, 232 F., 73 M.)
ere lerede, blandede med Kalk og Sand. Hen ved 1/5 af Arealet er dækket
med Skov (den store Stenskov mod 0.). Gennem Sognet gaa Landevejene
fra Næstved til Ringsted og Sorø.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 2139 Td. Ld., hvoraf 859 besaaede (deraf med
Hvede 23, Rug 172, Byg 259, Havre 194, Ærter og Vikker 9, Blandsæd til Modenh.
123, til Grøntf. 43, Kartofler 9, andre Rodfr. 27), medens der henlaa til Afgræsn. 242,
Høslæt, Brak, Eng m. m. 462, Have 17, Skov 423, Moser og Kær 75, Byggegr. 12,
Veje, Vandareal m. m. 49 Td. Kreaturhold 1893: 148 Heste, 631 Stkr. Hornkv.
(deraf 396 Køer), 219 Faar, 514 Svin og 13 Geder. Ager og Engs Hartk. og
halv. Skovskyldshrtk. var A/i 1895: 214,8 Td. Der var 2 Selvejergaarde med 63,6, 19
Arvefæstegd. med 131,s, 2 Fæstegd. med 7,2, 34 Huse med 10,8 Td. Hrtk. og 20
jordløse Huse (2/3 i Fæste og Leje). Befolkningen, 1/2 1890: 351 (1801: 324, 1840:
404, 1860: 393, 1880: 380), boede i 70 Gaarde og Huse og fordeltes efter
Erhverv saaledes: 3 levede af immat. Virksomhed, 311 af Jordbrug, 22 af Industri,
7 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Rislev med Kirke, Skole og Andelsmejeri; Gjerdrup
(gml. Form Gerethorp); Kjøberup. -— Avlsgaarden Bakkegaard har 223/8
Td. Hrtk., 182 Td. Ld., hvoraf 18 Eng og Mose, Resten Ager; til
Ejendommen høre Andel i Luderup Mose og 1 Lejehus. Avlsgaarden Søgaard
ved Luderup Mose har 21 Td. Hrtk., 200 Td. Ld., hvoraf 15 Eng og Mose
(Andel i Luderup Mose), Resten Ager.
Rislev S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører under
Tybjærg Herreds Jurisdiktion (Næstved), i øvrigt til de samme Distrikter,
Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt under 2. Udskrivningskr.’
139. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Holmegaard.
Rislev Kirke bestaar af Skib og Kor med lige Gavl, Taarn mod V. og
Vaabenhus mod S. Den ældste Del er opført i den tidligere Middelalder af Kamp;
rundbuede Vinduer skimtes. Senere er Kirken bleven overhvælvet, og Taarnet, hvis
overhvælvede Rum har Spidsbue ind til Kirken, og Vaabenhuset opførtes af Mursten,
med Skifter af Kamp forneden i Taarnet. Vaabenhusets Gavl ommuredes 1761; 1863
restaureredes Kirken. Altertavlen er i Empirestil med Thorvaldsens Christus i Gibs ;
Prædikestolen, som restaureredes 1863, blev da smykket med 4 Helgenfigurer, der
oprindelig have hørt til en Altertavle fra 1496 i Esrom Klosterkirke (Aarb. f. n.
Oldk. 1879 S. 245 og 248; selve Altertavlen, nu i Nationalmuseet, har længe
hen-staaet i Olstrup Kirke og senere paa Holmegaard); Granitdøbefont. Trækrucifiks fra
omtr. 1500. Mindetavle over Sognepræsten G. E. Gotsche, † 1873.
Rislev og Kjøberup er Hjemstavn for den gamle sjællandske Adelsslægt Grib,
hvis Stamfader Vilgrib Gunnersen 1382 skrev sig til R. Sønnen Jens Gribsøn skrev
sig 1411 af K., men 1416 af R., ligeledes dennes Broder Gødeke Gribsen 1423,
hvis Søn Claus Gødekesen i R. nævnes 1436. Af Jens Gribsens Børn boede Aage
Grib 1443 og Lydeke Grib 1458 i R.; deres Brodersøn Bo Jensen i R. var vist
Slægtens sidste Mand. Desuden nævnes 1473 en Væbner Peder Nielsen af R. Ogsaa
den nedennævnte Ejler Bosendal boede en Tid i R.
Kirkebakken, hvor Rislev Kirke og Kirkegaarden ligge, har alt i Oldtiden været Be-
Trap: Danmark, 3. Udg. II. 57
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
