Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
874
Præs to Amt.
1578 og 1595; desuden var der mod N. ud til Haven en lavere Fløj,
„Brygger-længen", men mod V. var Borggaarden, i hvis Midte der var en Brønd, aaben.
I den ostl. Floj fandtes (og findes endnu) Kirken i det nederste Stokværk, som alt
nævnt, og i de to andre Fruerstuen og „Højenloft"; i den flisebelagte Fruerstue
stod (og staar endnu) en i Renæssancestil udfort Kamin med Tyge Brahes og
Berete Broks Vaaben, Navne og Aarstallet 1637. Inde i Borggaarden stode to
ottekantede Trappetaarne ved hver Ende af den østl. Fløj. Da Prins Carl var bleven
Ejer, lod han 1715—24 foretage store Byggearbejder. Saaledes opførtes de store
Ladebygninger (af Kridtsten og Mursten i Bælter), de to gamle Fløje restaureredes,
der opførtes 1717—19 en vestl. Floj i 3 Stokværk, og Bryggerlængen erstattedes
med en 1 Stokværk hoj Altanbygning med Balkonpromenade ovenpaa; samtidig
forsvandt det nordl. Trappetaarn. Tillige anlagde Prins Carl Haven i den Tids Smag,
ligesom han opførte Stenbroen, der fra Ladebygningerne fører over Graven til
Indkørselsporten, over hvilken han satte sit Navnetræk og Aarstallet 1719, og Træbroen,
der mod N. forer over til Haven. Som Minde om Prinsesse Sophie Hedevig, Klosterets
egentlige Stifterinde, staa hendes Værelser i den vestlige Floj næsten uforandrede.
Ved en voldsom Brand 23/9 1857 fortæredes en stor Del af Ladebygningerne, og
deres Genopførelse i de næste Aar gav Anledning til en gennemgribende Restauration
1862—83 (ved Bygmester Zeltner), hvorved bl. a. Altanbygningen forhøjedes,
Trappe-taarnet fik en kobbertækket Kuppel med højt Spir (i alt 63 Al.), og Hovedfaçaclen
mod S. fik to spidse Gavle, ligesom Hedevig Sophies Navnetræk sattes over Porten.
I Kl oster haven findes bl. a. en 71 F. hoj Hestekastanje (Stammens Omf. 14
F. 7 T.) og en 16 F. hoj Hæk af Buxus sempervirens. Af andre sjældne Træer ved
Vemmetofte nævnes i den smukke Strandskov en 105 F. høj Bøg og „Kæmpeegen",
72 F. høj, Stammens Omf. 20 F., og i Vesterskov den 98 F. høje „Linieskibsegen"
og den 60 F. høje „Firkantegen", Stammens Omf. 18 F. 8 T.
Byen Vemmetofte med 11 Gaarde blev 1696 lagt ind under Vemmetofte Hovdg.
I Horneskov findes det katolske Valfartssted Hellig Sørens Kilde (den er opmuret
i ny Tid), hvor der skal have staaet et Kapel.
Sognet udgjorde oprindelig en Del af Spjellerup Sogn, men blev samtidig med
Klosterets Oprettelse 1735 en egen Menighed og derefter en særlig Kommune.
Litt.: Chr. H Brasch, Vemmetoftes Hist. som Herregaard, Slot og Kloster, 3
Dele, Kbh. 1859— 63. — P. F. Koch, Fund. og Bestemmelser vedr. V. adelige
Frøkenkloster og dets Godser osv. 1735—1890, Kbh. 1891.
Fakse Sogn omgives af Hylleholt, Roholte, Kongsted, Øster-Egede,
Karise og Alslev Sogne. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger omtr. 21/2 Mil
S. V. for Storehedinge og 2*/4 Mil N. N. 0. for Præstø. Omtr. midt i Sognet
ligger det 243 F., 76 M., høje Fakse Kalkbjærg (se S. 866 og 876), der
indtager omtr. 250 Td. Ld. og har jævnt Affald til alle Sider. De
kalkholdige Jorder ere af god Beskaffenhed. I Sognet, hvorigennem Fakse Aa og
Lilleaa løbe, en Del Skov (Stubberup Sk., Ebbesk. Vænge, Hovby Sk. m. m.).
Gennem Sognet gaa den østsjæll. Jærnbane samt Landevejene til Kjøge, Præstø
og Næstved, alle udstraalende fra Fakse By.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 6276 Td. Ld., hvoraf 2757 besaaede (deraf med
Hvede 260, Rug 397, Byg 690, Havre 666, Ærter og Vikker 162, Blandsæd til Modenh.
347, til Grontf. 114, Kartofler 25, andre Rodfr. 93), medens der henlaa til Afgræsning
710, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1429, Have 100, Skov 871, Moser og Kær 11,
Stenmarker 55, Bvggegr. 73, Veje, Vandareal m. m. 270. Kreaturhold 1893: 502
Heste, 1818 Stk. Hornkvæg (deraf 1248 Køer), 514 Faar, 1326 Svin og 56 Geder.
Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1j1 1895: 639,j Td. Der var
10 Selvejergaarde med 115,4, 34 Arvefæstegd. med 164,5, 61 Fæstegd. med 294,7,
218 Huse med 50,9 Td. Hrtk. og 85 jordløse Huse, (c. 3/4 i Fæste og Leje).
Befolkningen, J/2 1890: 3123 (1880: 3024; indtil 1879 var det eet Sogn med
Hylleholt), boede i 503 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 241 levede
af immat. Virksomhed. 928 af Jordbr., 3 af Gartneri, 1223 af Industri (Kalkbryderi 531),
200 af Handel, 4 af Skibsfart, 418 af forsk. Daglejer virk s., 49 af deres Midler, og 57
vare under Fattigv. Kalkstensbruddet og den kobstadlignende Udvikling i Fakse By
har stor Betydning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
