Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
868
Præs to Amt.
Kor med lige Gavl, anseligt Taarn mod V., Vaabenhus mod N. og Gravkapel mod S.
Den ældste Del, Skib, Kor og Taarn, stammer vist fra Beg. af 13. Aarh. og er
opfort af rode Munkesten; alle Dele have fra Beg. været dækkede af spidsbuede
Krydshvælvinger, medens Vinduer (3 paa hver Langside af Skibet) og Dore have været
rundbuede. Den interessanteste Del er Korpartiet, der er godt 3 Al. højere end
Skibet og har 2 Stokværk, hvoraf det nedre med Krydshvælving, det egentlige Kor,
har haft eet Vindue til hver Side og i Gavlen en Gruppe paa 3 Vinduer; det ovre
Stokværk („Fru Marthes Kammer", saaledes kaldet, fordi hun efter Sagnet maatte
søge Tilflugt her, da hun flygtede fra Karisegaard), hvis Loft bestaar af
Tagbjælkerne, og hvorfra en Dør forer ind over Skibets Hvælvinger, har aldrig haft
Lys-aabning. I Taarnet, hvis ovre Del med kamtakkede og blindingssmykkede Gavle
vistnok er ommuret i den senere Middelalder, og som er i 3 Stokværk, dækkes en
Del af Trappen i Muren af en Tøndehvælving; fra 2. Stokværk forer en Dor ind
over Skibets Hvælvinger. Man kommer til at tænke paa Storehedinge Kirke, og
det er vist utvivlsomt, at man ved Opførelsen af Kor og Taarn har søgt at skaffe
sig et Overblik over Egnen, hvor der i Middelalderen maa have været et anseligt
Vanddrag. I den senere Middelalder opførtes, af Munkesten og Kridtsten i Bælter,
det anselige, overhvælvede Vaabenhus med to Spidsbuer ind til Kirken; samtidig er
vist Korbuen gjort spids. Det anselige Gravkapel med næsten fladt Tag og kamtakkede,
blindingssmykkede Gavle er opfort 1766—69 af Grev Ad. G. Moltke efter Tegn. af
Harsdorff (Arbejdet skal være paabegyndt af en fransk Kunstner, vist N. Jardin) i
italiensk Renæssancestil af Faksekalk og Mursten; det er udvendig prydet med Pilastre,
indvendig bæres det med rigt Stukarbejde prydede Loft af 4 toscanske Søjler med
kanelerede Skafter. I den nyeste Tid er Korgavlen ommuret uden Hensyn til den
oprindelige Stil; der er indsat spidsbuede Vinduer i Kirken. — Moderne Altertavle
med et Maleri: Christi Himmelfart; udskaaren Prædikestol fra Midten af 17. Aarh. ;
cementstøbt Døbefont fra Slutn. af 18. Aarh. Stolestaderne ere nye, men med gamle
Stolper med Grubbernes Vaaben og rige Udskæringer fra Slutn. af 17. Aarh. Orgelet
er skænket 1850 af Grev A. W. Moltke. En 16armet Malmlysekrone er skænket af
Clement Christensen Tversted, Inspektør paa Vallø og P’orpagter paa Tryggevælde,
† 1709. I Gravkapellet staar midt for Hovedindgangen en pragtfuld, i Italien
forfærdiget Marmorsarkofag, hvori hviler A. W. Moltke, † 1792; paa Væggen hans
Medaillonbuste. Desuden to Marmorkister (af Wiedewelt og Dajon), hvori hvile hans
to Hustruer, to dobbelte Marmorkister, hvori Ligene af Joach. G. Moltke, † 1818, med
Hustru, og A. W. Moltke, † 1864, med hans förste Hustru (deres Broncebuster staa
ved Bagvæggen), samt 4 Kister med Lig af den Moltkeske Familie. Uden for Kapellet
Ligsten over C. E. Moltke, † 1858, og Hustru. — Paa Kirkegaarden ligger den gamle
Kirkelade, der er opfort i Middelalderen af vekslende Skifter af Kridtsten og
Munkesten; dens nordl. Gavl med Kamtakker og Blindinger er endnu bevaret, ligesom
man endnu ser Spor af den oprindelige, fladbuede Dor paa østsiden. Den er opfort
efter den gamle Kirkegaardsmur og til Dels paa denne. Kirkeladen er nu restaureret
og dens sydl. Halvdel indrettet til Kapel (se om Kirken J. B. Løffler, Aarb. f. n.
Oldk. 1894 S. 398 fl.).
Pæter Olafsun de Kalværiis nævnes 1261; han testamenterede St. Nicolai Kirke
i Kbh. alle de Skibe, han havde i Kbh., og dertil 100 Mark Penge til Erstatning for
hans uopfyldte Løfte at tage Korset. Aar 1389—99 nævnes Johannes Benedictsen
af Kalriis; han førte Slægten Steegs Vaaben. Endnu 1645 nævnes Karisegaard,
som Kongen da forlenede til to gamle, adelige Jomfruer Margrethe og Anne Vognsen.
Paa Karisegaard findes en Indskriftsplade fra Kirken over Jomfru Anne Vognsen,
f. 1604 (Datter af Mikkel Vognsen og Mette Rosenkrantz), † 1650.
I Slutn. af 15. Aarh. var Tryggevælde et Kronlen, der ligesom det senere Amt
bar Navn efter Gaarden. Blandt Lensmændene vare Rigskansleren Evert Grubbe
1470—86, Chr. Nielsen (Dyre) 1503—4 og Otte Hansen 1511, senere bl. a. Arild
Huitfeldt og Rigsraad Christen Skeel, hvis Son Gehejmeraad Otto Skeel til Vallø
erhvervede Gaarden af Kongen 28/n 1670 ved Mageskifte. Hans Son Etatsraad Christen
Skeel solgte T. og Alslevgaard (Tryggevældes Hovedgaardstakst 833/4 Td. Hrtk.)
1716 til Peder Benzon til Gjeddesdal, der 1718 mageskiftede Gaardene til Fr. IV mod
Vibygaard (se S. 359). Fred. V solgte Gaardene 1748 (Hovedgaardstakster og
Bøndergods i alt 721 Td. Hrtk.) for 25,105 Rd. C. til P. Johansen Neergaard til
Ringstedkloster osv., der 1751 atter afhændede dem til Grev Ad. Gottl. Moltke, som lagde dem
ind under Grevskabet Bregentved. — Bygningerne, der ere opførte efter Lynnedslag
1849, bestaa nu af et grundmuret Stuehus i eet Stokværk med Kvist samt en stor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
