Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
862
Præs to Amt.
Dronning Margrethe Gaarden, der nu blev en kgl. Forlening. Den förste Lensmand
var vistnok Mogens v. Alen ei. Alanin. Senere nævnes Peder Neb 1447—61, Claus
Neb 1479—90 og Hr. Tyge Brahe 1502. Omtr. 1503 fik den som Hofmesterinde
hos Chr. II’s Dronning Elisabeth bekendte Fru Anne Meinstrup H. som Pantelen af
Kronen (1508 var Adelsmanden Palle Daa hendes Foged paa H.); da hun ved 1517 faldt
i Unaade, fratog Kongen hende Pantelenet, men under Fred. I fik hun det tilbage.
Efter at hun var bleven dræbt paa Ringsted Landsting 1535, fik hendes Svigersøn
Chr. Friis († 1561) H., som omtr. samtidig blev plyndret af Kjøge Borgere, i Forlening.
Af senere Lensmænd nævnes Erik Walkendorff til Glorup, der havde det 1555—1606,
derefter Henning Gøye til Kjærstrup og Turebyholm, efter hvis Dod H. 1617 blev
inddraget under Tryggevælde Len. I Beg. af 18. Aarh. genoprettede Dronning
Charlotte Amalie den atter som Herregaard og lagde derunder 4 Bøndergaarde og
Frøs-levgd. (se S. 863). Saaledes forenedes H. med Vemmetofte, der efter Dronningens
Død gik over til Sønnen Prins Carl; 1719 blev H. optagen blandt Ryttergodserne;
da Prins Carl døde 1729, arvedes Godserne af Søsteren Sophie Hedevig, som
testamenterede dem til Vemmetofte Kloster. — Paa Dronning Margrethes Tid, berettes
det. var Højstrup en Stenbygning med Befæstninger. Hvorledes Gaarden Har set
ud, efter at den var bleven plyndret under Grevens Fejde, vides ikke; Aar 1617
befalede Kongen at lade „det store Taarn" nedtage; men alt under Henning Gøye
omtales det som nedfalden. Den Hovedbygning, som Charlotte Amalie lod opføre,
bestod af en Hovedlænge af Grundmur i to Stokværk og to Sidelænger af
Bindingsværk. Den nuv. Bygning i Villastil i eet Stokværk med Frontespice og Gavlværelser
paa den sydl. Del af Bygningen er opført 1866— 68. Nogle Damme ved Gaarden
ere muligvis Levninger af Grave. N. 0. for Bygningen skal man have stødt paa
Byg-ningsrester.
Frøslev Sogn, Anneks til Lyderslev, omgives af dette, Hellested,
Storehedinge Lands., Storehedinge Købstadsjorder, Lillehedinge og Havnelev
Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger omtr. 3/4 Mil S. V. for Storehedinge.
De noget højtliggende og jævne Jorder ere af god Beskaffenhed. Mod V.
Slaagaards Skov.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 2551 Td. Ld., hvoraf 1366 besaaede (deraf med
Hvede 210, Rug 128, Byg 305, Havre 315, Ærter og Vikker 160, Blandsæd til Modenh.
119, til Grøntf. 79, andre Rodfr. 50), medens der henlaa til Afgræsn. 347, Høslæt,
Brak, Eng m. m. 665, Have 37, Skov 50, Byggegr. 25, Veje, Vandareal m. m. 61
Td. Kreaturhold 1893: 215 Heste, 929 Stkr. Hornkv. (deraf 620 Køer), 255
Faar, 616 Svin og 15 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var
1/1 1895: 269,8 Td. Der var 1 Selvejergaard med 18,2, 36 Arvefæstegd. med 236,2,
60 Huse med 15,4 Td. Hrtk. og 6 jordløse Huse (2/3 Fæste, og Leje). Befolkningen,
J/2 1890: 532 (1801: 359, 1840: 445, 1860: 513, 1880: 548), boede i 100 Gaarde
og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 8 levede af immat. Virksomh., 428 af
Jordbrug, 61 af Industri, 12 af Handel 13 af andre Erhv., 2 af deres Midler, og 8
vare under Fattigv.
I Sognet Byen Frøslev med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1889),
Mølle, Andelsmejeri og Teglværk. Saml. af Huse: Marienhøj Huse (eller
Pølsekrog) og Slaagaardshuse. — Hovedgaarden Ma?ienhøj, under
Grevskabet Bregentved, har 425/8 Td. Hrtk. (hvoraf 243/8 i Lyderslev S.),
479 Td. Ld.
Frøslev S., der danner en egen Sognekommune, hører i administr.
Henseende under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet
samt under 2. Udskrivningskr.’ 100 Lægd. Kirken tilhører Grevskabet
Bregentved.
Frøslev Kirke bestaar af Skib og Kor med lige Gavl, Taarn mod V. og Ligkapel
(tidligere Vaabenhus) mod S. Den ældste Del er opfort i den tidligere Middelalder
af Kridtsten; et rundbuet Vindue paa hver Side skimtes. Senere forlængedes Kirken
mod 0. og overhvælvedes. Noget tidligere var der blevet opført et anseligt Taarn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
