Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
856
Præs to Amt.
skrænkede Hoveriet osv.; endelig ophævede han helt Hoveriet 1767 og indførte 1769
Arvefæste. Men Reformerne havde ikke den paatænkte Virkning, vei til Dels fordi
de vare komne for tidlig, og Bøndernes Velstand aftog mere og mere. Sønnen Kmhr.
J. F. Lindencrone († 1817), der 1785 havde overtaget Besiddelsen, fik 1791 Bev. til at
ombytte Stamhuset med en Fideikommiskapital og solgte Godserne 1793 for 200,000
Rd. til Justitsraad, senere Etatsraad J. B. Scavenius. Han bestyrede Godset med stor
Dygtighed, idet han lod det udskifte, Skovene indhegne og frede og meget
forbedrede Kridtproduktionen paa Klinten (1798 købte han ogsaa Klintholm paa Møen).
Hans store Interesse for Videnskabs og Nationalitets Fremme gav sig bl. a. Udslag i
den af ham 1815 udsatte Prisopgave om det danske Sprogs Skæbne i Sønderjylland,
der fremkaldte Werlauffs og Outzens Afhandlinger. Efter hans Død 1820 tilfaldt
Godserne hans ældste Søn P. B. Scavenius, senere Kmhr. og optaget i Adelsstanden
1843, † 1868; ligesom Faderen havde han videnskabelige Interesser, især for
Astronomi. Nuv. Besidder er hans Søn, Ihv. Kultusminister, Kmhr. J. F. Scavenius.
Hovedbygningen, hvis ældste Dele skulle være opførte i Beg. af 15. Aarh.
af Bisp Peder Jensen Lodehat, er bygget af Kridtsten i Korsform i to Stokværk
foruden Kælder og med to Al. tykke Mure. Kælderen og nederste Stokværk have
Hvælvinger; i det sidstnævnte bæres de indtil 12 Al. høje Hvælvinger i Forhallen,
Spisesalen og Biblioteksværelset af en Søjle midt i Rummet. Paa Hvælvingerne i
Forhallen er malet Roskilde Domkirkes Vaaben: to opadvendte Nøgler, St. Laurentii
Rist og Bisp Peders fædrene Skjold, i hvilket ses et skægget Mandehoved med en
underlig Hat, som er bleven kaldt Lodehat (eller Jødehat). Midt over Korset hæver
sig et firkantet Taarn med teglhængt Spidstag. I 18. Aarh. blev der opført en
Sidefløj, og 1843 lod Kmhr. P. B. Scavenius efter Tegn. af Hetsch opføre en ny 3
Stokværk hoj Sidefløj med et Taarn for Enden, hvori der er indrettet et
Observatorium. Disse to Sidefløje indeslutte sammen med Hovedbygningen Gaarden, der
altsaa er aaben paa den ene Side. Paa Gaarden findes en usædvanlig rig,
videnskabelig ordnet Kortsamling, et meget stort Bibliotek osv. — Over Graven, der omgiver
Bygningen, fører en Bro af Kridtsten med tre Buer, fra Lindencrones Tid, og en
ny Bro af Træ fra Haven til Porten i det nye Taarn. Ladebygningen stammer fra
Just Høgs Tid. — Den meget store og smukke Have, hvori der 1870 af Godsets
Beboere er rejst et Monument (Broncebuste paa Granitfod) for Kmhr. P. B.
Scavenius, er anlagt i blandet, dog mest engelsk Stil. I Haven er der mange sjældne
Træer, saaledes en 34 F. høj sibirisk Ædelgran, en 38 F. høj Thuja gigantea, en 41
F. høj Quercus Phellos, en 83 F. høj Sølvpoppel (Stammens Omf. 8 F. og 2 T.), en
18 F. høj Salix purpurea, en 19 F. høj Zelkowa crenata, hvis Krone har et Omfang af
120 F., en 38 F. høj Acer macrophyllum, en 39 F. høj Negundo aceroides, en 12 F.
høj Cerasus lusitania, en 60 F. høj Robinia viscosa og en 45 F. høj Hængebøg.
I den smukke Gjorslev Bøgeskov, der er rig paa høje, velvoksne Bøge og en
Del store Egetræer, findes en 82 F. høj Lærk (Larix europaea) og en 107 F. høj
Fagus silvatica samt en anden Bøg, der er 104 F. høj.
Ved Klippinge By er der 1869 rejst en Mindestøtte for Etatsraad Lindencrone i
Anl. af, at det var 100 Aar siden, han gav sine Bønder Arvefæste.
Is Jepsen i Holtuæ nævnes i Breve af 1470 og 1474.
Strøby Sogn, Herredets nordligste Trekant, omgives af Magleby Sogn
og Annekset Varpelev, Bjeverskov Herred (Haarlev, Taarnby, Valløby og
Herfølge S.), hvorfra det adskilles ved Tryggevælde Aa, og Kjøge Bugt.
Kirken, mod V. i Sognet, ligger l1^ Mil N. V. for Storehedinge og 1 V4 Mil
S. 0. for Kjøge. De noget højtliggende, jævne Jorder ere af god Beskaffenhed.
Gennem Sognet gaar Landevejen fra Kjøge til Storehedinge.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 3474 Td. Ld., hvoraf 1803 besaaede (deraf med
Hvede 153, Rug 261, Byg 573, Havre 392, Boghvede 2, Ærter og Vikker 176,
Blandsæd til Modenh. 46, til Grøntf. 133, Kartofler 23, andre Rodfr. 41), medens der henlaa
til Afgræsning 402, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1060, Have 38, Skov 4, Moser og Kær
2, Stenmarker 91, Byggegr. 30, Veje, Vandareal m. m. 44. Kreaturhold 1893 : 330
Heste, 1256 Stkr. Hornkvæg (deraf 847 Køer), 633 Faar, 1045 Svin og 23 Geder.
Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895: 418,2 Td. Der var
17 Selvejergaarde med 79,3, 56 Arvefæstegd. med 278,ß, 4 Fæstegd. med 23,1? og
119 Huse med 37,2 Td. Hrtk. Befolkningen, V2 lg90: 1122 (1801: 602, 1840: 853,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
