Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bjeverskov Herred. — Valløby, Taarnby og Haarlev Sogne. 843
Vaabenhuset (med fladt Loft) ere tilføjede, begge af rode Mursten; Sakristiet, af
Kridtsten og Mursten i Bælter, er vist den sidst opførte Bygning. Der er ingen
Korbue; til Taarnet fører en Spidsbue. Altertavlen er fra Renæssancetiden, i nyere
Tid egemalet og forgyldt; Prædikestol, Pulpitur og Stolestader ere fra ny Tid;
Granitdøbefont. •
I en Mose mellem Store og Lille Taarnby gjordes 1837 et Fund af omtr. 2250
Sølvmønter og nogle Sølvsmykker fra Svend Estridsens Tid, tilsammen omtr. 200
Lod.
Haarlev Sogn omgives af Store Taarnby S., Annekset Himlingøje,
Enderslev og Vraaby Sogne samt Fakse Herred (Karise S.) og Stevns
Herred (Hellested, Varpelev og Strøby S.), fra hvilke det adskilles ved
Tryggevælde Aa. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 13/4 Mil S. S. 0. for
Kjøge og l1 h Mil N. V. for Storehedinge. De overvejende jævne, langs Aaen
noget lavtliggende Jorder ere gode, ler- og sandmuldede. Gennem Sognet
gaa Landevejen til Præstø og den østsjæll. Jærnbane, der her ved Haarlev
deler sig i Banerne til Rødvig og Fakse.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 2786 Td. Ld., hvoraf 1499 besaaede (deraf med
Hvede 119, Rug 219, Byg 446, Havre 337, Ærter og Vikker 103, Blandsæd til Modenh.
116, til Grøntf. 83, Kartofler 11, andre Rodfr. 64), medens der henlaa til Afgræsn.
342, Høslæt, Brak, Eng m. m. 840, Have 51, Moser og Kær 5, Byggegr. 31, Veje.
Vandareal m. m. 17 Td. Kreaturhold 1893: 252 Heste, 989 Stkr. Hornkv. (deraf
638 Køer), 408 Faar, 1004 Svin og 33 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshrtk. var 1j1 1895: 328,x Td. Der var 1 Selvejergaard med 14, 36 Arvefæstegd.
med 239,6, 10 Fæstegd. med 41,7, 98 Huse med 32,8 Td. Hrtk. og 14 jordløse Huse
(omtr. 2/3 i Fæste og Leje). Befolkningen, */2 1890: 938 (1801: 508, 1840: 692,
1860: 779, 1880: 918), boede i 161 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhv. saaledes:
117 levede af immat. Virksomh., 516 af Jordbr., 210 af Industri, 29 af Handel, 45 af
andre Erhv., 15 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Haarlev (gml. Form Hornlewæ, Hornleffwæ, Horlef),
ved Vejen til Præstø, med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf.
1886), Andelsmejeri, Mølle, Markedsplads (Marked 3. Torsdag i Marts og
Okt.) samt Jærnbanestation og Telegrafstation; Lille-Linde, ved Aaen, med
Bryggeri; Lystrup; Lille Taarnby med Mølle; Ammerup (Ammæthorp).
Saml. af Gaarde og Huse: Haarlev Oredrev med Skole. — I Lille-Linde
er der en Gaard paa IS1^ Td. Hrtk., 117 Td. Ld., alt Ager.
Haarlev S., der danner een Sognekommune med Annekset, hører under
Vallø Birks Jurisdiktion (Kjøge), Præstø sjæll. Amtstue- (Kontor i Fakse) og
Tryggevælde Lægedistrikt (Storehedinge), 3. Landstingskreds og Præstø
Amts 1. Folketingskr. samt 1. Udskrivningskr.’ 126. Lægd. Kirken tilhører
Vallø Stift.
Haarlev Kirke er en ret anselig Bygning (overkalket), der bestaar af Skib og
Kor med Korrunding, Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og Sakristi mod N. Den
ældste Del er fra den tidligere Middelalder og opført i Rundbuestil af
Kridtstenskvadre med Udfyldning af Kamp, Flint og Kalk; Soklen er i Skibet af Kamp, i
Korrundingen af Kridtsten; over Skibets to Døre har der siddet et firbladet Vindue,
omgivet af Søjler og Bue. Skibets Vestende har vist oprindelig baaret et Taarn
(der ses endnu Spor i Murværket); men i den senere Middelalder er det blevet
nedrevet og erstattet med et nyt (udv. med Bælter af Kridtsten og rode Mursten, indv.
væsentlig af Kridtsten), ligesom Vaabenhus og Sakristi ere opførte, og Skibet har
faaet flad (pudset) Tøndehvælving, hvorimod den oprindelige, rundbuede
Krydshvælving findes i Koret. Taarnrummet, der er forbundet med Skibet ved en Spidsbue,
og Sakristiet ere overhvælvede. Vaabenhuset har fladt Loft. Altertavlen har et
Maleri: Hyrdernes Tilbedelse (en Kopi); udskaaren Prædikestol i Renæssancestil, nv
Døbefont af Sandsten. De øverste Stolestader bære Chr. IV’s Navnetræk og 2 Vaabener
(vist Sigv. Urnes og Hustrus). I Koret og dets Hvælving er der fundet Kalkmalerier,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
