Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bjeverskov Herred. —
Sædder og Valløby Sogne.
837
Tryggevælde Aa (her kaldet Pram- eller Slukefter Aa). Kirken, mod 0. i
Sognet, ligger omtr. 3/4 Mil S. S. 0. for Kjøge. De noget højtliggende og
jævne Jorder ere frugtbare, dels ler-, dels sandmuldede. Omtr. af
Arealet er dækket af Skov (Pram Sk., Dyrehave, Nyhave, Purlund Præstesk.).
Den vestl. Del af Sognet berøres af den østsjæll. Jærnbane; gennem den
østl. Del gaar Vejen fra Kjøge til Fakse.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 1752 Td. Ld., hvoraf 638 besaaede (deraf med
Hvede 62, Rug 105, Byg 208, Havre 122, Ærter og Vikker 36, Blandsæd til Modenh.
57, til Grøntf. 34, Kartofler 7, andre Rodfr. 6), medens der henlaa til Afgræsning 161,
Høslæt, Brak, Eng m. m. 432, Have 44, Skov 436, Moser og Kær 10, Byggegr. 7,
Veje, Vandareal m. m. 24 Td. Kreaturhold 1893: 117 Heste, 441 Stkr. Hornkv.
(deraf 318 Køer), 167 Faar, 361 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshrtk. var 1/1 1895: 162 Td. Der var 9 Selvejergaarde med 71,5, 18
Arvefæstegd. med 78,6, og 45 Huse med 9,x Td. Hrtk. Befolkningen, 1j2 1890: 582
(1801: 414, 1840: 468, 1860: 495, 1880: 545), boede i 96 Gaarde og Huse og
fordeltes efter Erhverv saaledes: 82 levede af immat. Virksomh., 280 af Jordbrug, 11
af Gartneri, 1 af Fiskeri, 48 af Industri, 16 af Handel, 1 af Skibsfart, 83 af andre
Erhv. og 60 af deres Midler.
I Sognet Valløby med Kirke, Præstegd., Skole og Mølle.
Endvidere det adelige Frøkenkloster Vallø Stift med Hovedgaarden
Vallø, 505/8 Td. Hrtk., 3613/8 Td. Ld., Vallø Slot, med Embeds- og
Funktionærboliger, Skole, Alderdomshjemmet Carolinestiftelsen (opr. 1869, med
Friboliger for 8 Familier af Stiftets afskedigede Underbetjente og Skovfogder,
deres Enker og andre, som have staaet i Forhold til Stiftet),
Arveprinsesse Carolines Asyl (oprettet 1882 med Plads for 30 Børn), Sparekasse
(„den til Spare- og Laanekasse udvidede Byggeforening paa Vallø Stifts
Gods", opr. Vio 1^72; 31/3 1896 var Sparernes samlede Tilgodehavende
232,005 Kr., Rentefoden 3*/2 pCt., Reservefonden 24,991 Kr., Antal af
Konti 1762) og Gæstgiveri. Dronning Anna Sophies Stiftelse oprettedes
1729 af Dronning Anna Sophie og ejer en Kapital paa 375,000 Kr. Den
yder Hjælp til 80 værdige trængende paa Vallø Stifts Godser.
Valløby Sogn, der danner een Sognekommune med Annekset
Store-Taarnby, hører under Vallø Birks Jurisdiktion (Kjøge), Præstø Amts sjæll.
Amtstue- (Vordingborg) og Tryggevælde Lægedistrikt (Storehedinge), 3.
Landstingskreds og Præstø Amts 1. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’
87. Lægd. Kirken tilhører Vallø Stift.
Vallø Stift udgør en egen Menighed, der omfatter Beboere af Vallø
Hovedgaard, Vallø Slot samt Embeds- og Funktionærboliger paa Vallø
(1890: 148 Indb.), men i kommunal Henseende hører det til Valløby-Taarnby
Kommune. For Tiden, da Slottet med dets Kapel er brændt, benytter
Menigheden Valløby Kirke, og Sognepræsten besørger Stiftspræstens
Forretninger.
Valløby Kirke (se Vignetten S. 827), der med Undtagelse af Taarnet er overkalket,
bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og Gravkapel (tidligere
Sakristi) ved Korets Nordside. Den ældste Del, hvoraf kun Sidemurene i Skibet ere
bevarede, er opført i den tidligere Middelalder af Kridtsten; paa Nordsiden er der et
tilmuret, rundbuet Vindue. Senere forlængedes Skibet mod V. og afsluttedes med en
Gavl med gotiske Blindinger, Kirkens Mure forhøjedes, og den overhvælvedes, ligesom
Vaabenhuset (med fladt Loft) opførtes, alt af røde Mursten; endnu senere tilføjedes
Taarnet. Aar 1590 blev Kirken „renoveret og forlænget" — if. Indskrift paa Gavlen —
af Fru Birgitte Rosenkrantz til Vallø, idet hun tilbyggede et stort Korparti, der er
noget bredere end den øvrige Kirke, og som har flade Krydshvælvinger samt en Gavl i
Renæssancestil med Sandstensprydelser (se Tegn. af ældre nord. Arkitektur, 3. Saml., 1.
R.); vistnok samtidig opførtes Sakristiet ved Korets Nordside. Ved Oprettelsen af Valle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
