Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
830
Præs to Amt.
Kjøge Lægedistrikt, 3. Landstingskreds og Præstø Amts 2. Folketingskr.
samt 2. Udskrivningskr.’ 80. Lægd. Kirken tilhører Vallø Stift.
Lidemark Kirke bestaar af Skib, Kor med Korrunding, Taarn mod V., Sakristi
mod N. og Vaabenhus mod S. Den ældste Del, Skib og Kor, er opført i den
tidligere Middelalder af utilhuggen Kamp og Kridtsten i Rundbuestil. I den senere
Middelalder er Taarnet, med Trappegavle, tilføjet af Kridtsten og rode Mursten,
ligesom Kirken er bleven overhvælvet, og de andre Bygninger ere komne til,
ligeledes af Mursten; Sakristiet har Kamgavl og gotiske Blindinger, Vaabenhuset har
fladt, gibset Loft og spidsbuet Dør ind til Kirken; Korbuen og Buen ind til Taarnet ere
ogsaa spidsbuede. Den i Renæssancestil udførte Altertavle har et nyt Maleri,
Opstandelsen, af F. L. Storch. Prædikestolen er i Renæssancestil, Sandstensdøbefonten er
ny. I Gulvet foran Knæfaldet ligger en smuk Ligsten af graat Marmor over Margrethe
Skavesdatter, Claus Rosengaards Enke, † 1593, Hartvig Høcken til Taagerød, † 1595
(et upaalideligt Sagn fortæller, at han lod Sognepræsten skyde, efter at han havde
været til Alters og Præsten havde foreholdt ham hans usædelige Levnet), og hans
Hustru Alhed Rosengaard (uden Aarstal). I Skibet en Ligsten over Sognepræst
Lauritz Andersen, † 1622.
Mag. Andr. Nic. Ryge, Forfatter til „Peder Oxes Levnets-Beskrivelse", var
Sognepræst i Lidemark fra 1761 til sin Død 1767.
Taagerød (gml. Form Thaagerødt og Toggerad) var fordum en Herregaard,
der har ligget i Taagerød Skov, hvor man endnu ser Pladsen som en jævn Banke,
der helt er omgiven af Lavninger; i Banken er der fundet Rester af
Kampestensmure, Kælder m. m. Paa Chr. III’s Tid ejedes den af Claus Rosengaard, Kannik i
Roskilde, † 1570 (hans Ligsten findes i Roskilde Domkirke), og derefter af hans
Svigersøn, den under Kirken nævnte Høcken. Gaarden kom derefter til Jens Bille
til Vrejlevkloster († 1617), der solgte den til Sivert Beck († 1623), fra hvem den gik
over til Sønnen Steen Beck († 1648), hvis Enke Ide Lindenov skødede den 1663 til
Hans Mortensen til Spanager. Denne solgte den (omtr. 29 Td. Hrtk.) 1680 til
Proviantskriver, senere Raadmand i Kbh. Hans Messe, som 1687 solgte den for 7900 Rd.
til Casp. Schøller til Lellinge, og dennes Enke afhændede den (Hovedgaardstakst
19 Td. Hrtk.) til Anna Sophie Reventlow, hvorefter den kom ind under Vallø.
Sophie Magdalene lod Bygningerne nedbryde. Paa dens Jorder byggedes
Ny-Lel-lingegaard.
En anden Herregaard, Lidemarks gaard, der skal have ligget i Byen S. for Kirken,
tilhørte 1480 Væbneren Godske Mogensen (Bielke), derefter dennes Sønner Peder og
Mogens Godske, sidstnævntes Sønner Fred. Godske og Godske Mogensen, † 1619 paa
Lidemark, hvis Søn Mogens Godske var sidste Mand af Slægten, som ejede
Lidemark; men hans to ugifte Søstre gav endnu 1650 Gods til Lidemark Kirke; 1657
ejedes L. af disses Søskendebarn Jomfru Birte Bille. Senere beboedes den af en Jørgen
Christensen († 1691), der maaske har ejet den; derefter købtes den af Baron Jens
Juel, som lagde den under Juellund; senere mageskiftedes den til Casp. Schøller til
Lellingegaard og kom ved denne Gaards Salg ind under Vallø.
Bjeverskov Sogn, Anneks til Lidemark, omgives af dette, Vollerslev og
Gjørslev Sogne samt Kjøbenhavns Amt (Ramsø Hrd.), hvorfra det adskilles
ved Kjøge Aa. Kirken, mod N. i Sognet, ligger omtr. l^Mil V. for
Kjøge og 2 Mil 0. for Ringsted. De gennemgaaende jævne Jorder ere
noget, højtliggende, undt. ved Aaen, og frugtbare. Mod N. Skulkerup
Skov. Gennem Sognet gaar Landevejen mellem Kjøge og Ringsted.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 3334 Td. Ld., hvoraf 1741 besaaede (deraf med
Hvede 77, Rug 260, Byg 526, Havre 457, Ærter og Vikker 137, Blandsæd til Modenh.
144, til Grøntf. 54, Kartofler 32, andre Rodfr. 54), medens der henlaa til Afgræsn.
487, Høslæt, Brak, Eng m. m. 945, Have 24, Skov 51, Byggegr. 24, Veje, Vandareal
m. m. 62 Td. Kreaturhold 1893: 246 Heste, 922 Stkr. Hornkv. (deraf 653
Køer), 405 Faar, 1000 Svin og 35 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshrtk. var 1j1 1895: 344,3 Td. Der var 1 Selvejergaard med 54,7, 42 Arvefæstegd.
med 254,6, 3 Fæstegd. med 13,5 og 88 Huse med 21,2 Td. Hrtk. Befolkningen.
^ 1890: 792 (1801: 474, 1840: 596, 1860: 722, 1880: 864), boede i 138 Gaarde
og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 15 levede af immat. Virksomhed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
