Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vordingborg.
815
Borgmuren fortsættes nu mod S. til det sydøstl. Taarn (B), „Jomfrutaarnet" hos Resen,
der endnu ikke er undersøgt (her gaar en Trappe op til et smukt Udsigtspunkt,
se Vignetten S. 802), og til den ydre Ringmur. Fra det nordøstl. Taarn gaar der en
Mur mod 0., formentlig ud til den ydre Ringmur. I den indre Borgmur have mange
gule Mursten fundet Anvendelse, til Dels dannende vandretløb ende Baand.
Skiftegangen er ikke ensartet, snart Munkeskifte, snart afvekslende Løber og Binder.
Orme-taarnet (F) paa Bankens sydøstl. Hjørne har udvendig sekskantet Grundplan, medens
det indre Rum er firkantet. Noget S. V. for dette Taarn ses i Ringmuren en senere
tilmuret Indgang (d, se Vignetten). Lidt N. for Ormetaarnet gaar fra den ydre
Ringmur en endnu ikke fuldt udgravet Mur mod V. Den ydre Ringmur fortsættes mod
N. til Gaasetaarnet (G), et af røde Munkesten opført cirkelrundt Taarn, der ved
Grunden er omtr. 106 F. i Omkreds; Højden til den krenelerede Murrand er 82, til
Spirets Top 115 F. Paa den nordl. og østl. Side af Taarnet er der indsat sorte
Teglsten, dannende Zigzagmønstre. Det er oprindeligt bygget i 7 Stokværk, foruden
Kælderen (hvortil der kun er Adgang inde i Taarnet). Dennes østl. Væg er til Dels
sammenfalden (Sagnet siger, at der fra Kælderen har gaaet en underjordisk Gang
mod S.). Murtykkelsen ved Grunden er omtr. 10 F. Taarnet maa antages at have
været anvendt baade til Fængsel og til Forsvar, idet det flere Steder er forsynet med
Skydeskaar. Hist og her i Murene ei* der smaa Rum. I tredje Stokværk findes bevaret
i en oprindelig Bjælkevæg, dannet af vandretliggende, kunstig tilhuggede Tømmer-
stokke; i Væggen er der en stor, fladbuet Aabning (se Aarb. f. n. Oldk. 1894, S.
738). En Gang i Muren fører op til øverste Stokværk, Taarnomgangen, som nu (fra
1871) har et Tag af svært Tømmerværk og er tækket med Kobber; paa det er der
anbragt et næsten 9 F. højt Spir med en Gaas af forgyldt Kobber (opsat 1871 til Erstatning
for den tidligere Guldgaas, der var forsvunden for mange Tider siden). Indgangen til
Taarnet er nu ved Jorden; men tidligere har den været oppe paa Taarnets sydlige Side,
ud for 2. Stokværk, formodentlig fra Ringmuren, i hvilken Taarnet har været indbygget.
N. for Gaasetaarnet har Kirken (H) ligget, en romansk Bygning af Munkesten
med Skib, næsten kvadratisk Kor og halvrund Korrunding. Kun faa Steder ere
Murstenene bevarede, bedst i Korets nordøstl. Hjørne, hvor den oprindelige Profilering
med Skraakant, Rundstav og Hulstav i alt Fald til Dels endnu ses; af den vestl.
Mur ere kun Grundstenene bevarede, og de ere af en Størrelse, der leder Tanken
hen paa, at der her har staaet et Taarn, med sin østvæg baaret af to Arkadebuer
i Skibet (maaske den romanske Søjlefod, der nu staar ved Byens Kirke, stammer
herfra). I den senere Middelalder har man nedbrudt Korrundingen og forlænget
Koret et Par Al. mod O., ligesom der til Korets Nordside er blevet føjet en lille
Udbygning, hvis oprindelige Gulv er lagt af Mursten i Zigzagmønster. Aar 1361
indhentede Vald. Atterdag Pavens Stadfæstelse paa 5 Kapeller, han da nylig havde
anlagt og funderet i sine Fæstninger, bl. a. i Vordingborg, og udvirkede tillige Aflad
for dem, der paa Højtidsdagene besøgte disse Kapeller. Ved Kirken er der fundet
mange Begravelser. — Vod Ringmurens Nordside er der blevet afdækket Rester af
nogle Bygninger („Skriverstuen" hos Resen?), nemlig de nederste Dele af en større
Parti af Vordingdorg Ruiner (Ringmuren mod Syd).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
