Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
776
Præs to Amt.
paa over 12 Td. Hrtk.: Godthaab, 223/s Td. Hrtk., omtr. 198 Td. Ld., og
Stor mark gaard, 13 Td. Hrtk., omtr. 118 Td. Ld., alt Ager; fra Byen drives to
større Gaarde, en paa 71 Td. Hrtk., 500 Td. Ld. (hvoraf 5 Skov, Resten Ager;
to Møller og 2 Huse), og en paa 217/8 Td. Hrtk., 156 Td. Ld., alt Ager.
Bygningernes saml. Brand forsikringssum udgjorde 1. April 1897
2,603,880 Kr. (Antal af Forsikringer 282).
Da Storehedinge Landsogn danner en egen Sognekommune, behandles
det særskilt under Herredet.
Af Byens offentlige og andre Bygninger samt Institutioner
fremhæves følgende:
Kirken, en meget interessant Bygning, vistnok Danmarks en-este
polygone Kirke fra Middelalderen. Den er nu en Korskirke, hvis Midtparti
bestaar af et stort ottekantet Skib, medens den østl. Arm dannes af Koret,
til hvis Østside der slutter sig et Sakristi, den vestl. Korsarm af Taarnet,
den sydlige af Vaabenhuset og den nordlige af en Tilbygning. Den ældste
Del, det ikke ganske regelmæssigt ottekantede Skib og det aflang firkantede
Kor, er opført i den tidligere Middelalder, maaske i 12. Aarh’s sidste
Halvdel, i romansk Stil af Kridtstenskvadre. Det ottekantede Skib deltes
ved 8 Søjler, der stode i en Kreds og vare forbundne ved halvrunde Buer,
i et Midtparti og en Omgang, og over Midtpartiet hævede sig vistnok en
Kuppel, medens Omgangen maa antages at have haft 8 Krydshvælvinger;
over Kuplen hævede sig atter et ottekantet, med Spir forsynet Taarn,
hvortil sluttede sig Omgangens Halvtag. Koret har Korrunding, som dog
ikke fremtræder i det Ydre, og Kuppelhvælving. Men Korets største
Mærkelighed er de smalle (noget over 1 Al. brede og henved 5 Al. høje),
overhvælvede Gange, der gaa inde i Murene langs Korets tre Sider oven over
Vinduerne, og til hvilke man kommer ad to i Korbuens nordl. og sydl.
Partier anbragte Vindeltrapper (den sydl. blev tilmuret 1857, men atter
aabnet ved Restaurationen 1894—95). Disse Gange fik oprindelig deres
Lys fra 18, i Grupper paa tre ordnede Vinduer (to Grupper paa hver Side)
eller Arkader, der senere bleve tilmurede og erstattede med ganske smaa
Aabninger, men nu atter ere bragte tilbage til deres gamle Skikkelse. Fra
Gangen paa Korets østl. Side føre to krumme Sidegange ind til to smaa
overhvælvede Rum. En Dør i Korets østl. Væg fører ind til et lille hvælvet
Rum, hvorfra en Vindeltrappe fører op til et større Rum oven over Alteret,
det saakaldte „Klintekongens Kammer" (se bl. a. Molbech, Ungdomsvandr.,
S. 79 fl.). Det hele Anlæg synes at tyde paa, at Kirken er bleven benyttet
til Forsvar, men man kan dog ikke forklare sig, hvad de enkelte
„Munkegange" eller „Celler" ere blevne anvendte til (se dog Aarb. f. n.-Oldk.
1895, S. 69)*). — I Slutn. af Middelalderen omdannedes Kirken, idet der
*) Man har tidligere anset Koret for en Del af et Kloster (Graabrødrekloster), der skulde have
ligget i Storehedinge. Daugaard, Danske Klostre i Middelalderen S. 282, grunder dette paa
en Ytring i Weinwich, Hist. Efterretn. om Stevns Hrd. (2 Udg. 1798 S. 95), at „Jacob
Thorbjørnsen 1299 testamenterede 11 Øre til denne Kirkes fratres minores". Men Gavebrevet,
hvoraf de citerede Ord ere tagne (Gavebrevet er aftrykt i Pontoppidan, Ann. eccl. 1 S. 783,
hvor Giveren urigtig er kaldt Thorbjørnsen i Stedet ior Herbjørnsen, se Kirkeh. Saml. I S.
328), nævner slet ikke Storehedinge, men Byen „Haffn". Man har ogsaa villet finde en Støtte
i den Omstændighed, at man ved Gravninger paa Kirkegaarden er stødt paa Murrester og
Grundsten. Men de kunne hidrøre fra andre Bygninger; saaledes ser man af Tegningerne hos
Resen, at der har ligget en Kirkelade. Der har i Virkeligheden intet Kloster været her.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
