Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skovkloster og Herlufsholm.
753
Bollesen Luxdorph († 1669) Forstander. Jørgen Rosenkrantz var Skoleherre
til sin Død 167 5 og vilde vistnok atter have hævet Skolen, der var gaaet
stærkt tilbage under hans Formand, hvis ikke den ødelæggende svenske
Krig havde forværret dens Finanser. Efter Jørgen Rosenkrantz’ Død blev
som den nærmeste af Stifterens Familie Gehejmeraad Corfitz Trolle
(Sønne-sønssøn af Herluf Trolles Broder Niels Trolle) udnævnt til Skoleherre († 1684).
Efter ham fulgte fra 1685 Gehejmeraad Marcus Gøye til Brahesborg og
Hvidkilde († 1698) som den sidste af Gøyernes Slægt; dernæst Baron Fr. Trolle
til Brahetrolleborg († 1700), en Søn af ovennævnte Corfitz Trolle; Etatsraad
Jørgen Brahe til Gaunø og Hvedholm († 1716), en Søstersøn af Marcus
Gøye; Etatsraad Børge Trolle til Lykkesholm (ovennævnte Niels Trolles
Sønnesøns Sønnesøn), der 1727 blev fradømt sin Bestilling som Skoleherre,
fordi han ikke vilde aflægge Regnskab. Skolens og Godsets Tilstand var
da saa elendig (Disciplenes Antal havde i en længere Aarrække kun været
omtr. 10), at den helt maatte lukkes 1729. Den blev dog atter aabnet
Aaret efter (med 4 Elever), og som den nærmeste Slægtning af Stifteren
udnævntes 1731 til Skoleherre Generallieutn. Gregers Juel, der med Iver tog
sig af Skolen og gav nye Bestemmelser for Undervisningen og Bestyrelsen.
Men han døde pludselig i Slutn. af samme Aar, og da ingen fandtes eller
meldte sig af Herluf Trolles og Birgitte Gøyes Slægt, udnævntes Joh. Ludv.
Holstein, den senere bekendte Statsminister († 1763) og Biskop Christen
Worm († 1737) til Bestyrere af Skolen og Godset. Holsteins Bestyrelsestid
regnes for en af de bedste Perioder for Stiftelsen, som han ophjalp paa alle
Maader; i sine sidste Aar havde han ogsaa en fortrinlig Hjælp i Rektoren J.
L. Bernth (Rektor fra 1755 til sin Død 1804). Efter Holstein var Posten
som Skoleherre i henved 100 Aar forenet med Præsidentposten i det danske
Kancelli, nemlig Grev Otto Thott († 1785), J. O. Schack-Rathlau, der
fratraadte 1788, Gehejmeraaderne C. Brandt († 1805), F. J. Kaas († 1827) og
P. C. Stemann († 1855), hvilken sidste vedblev at være Forstander, som
det nu hed, ogsaa efter at han var fratraadt Justitsministeriet 1848, indtil
14/5 1851. Derefter valgtes ved kgl. Reskr. af 3/8 1851 (if. Reskriptet
skal Forstanderen aarlig aflægge Ministeriet Regnskab for Stiftelsens Indtægt
og Udgift) fhv. Minister og Lensgreve Fr. Marcus Knuth til Forstander
(† 1856), der omfattede Posten med stor Interesse. Efter ham fulgte
Minister, Gehejmeraad C. Chr. Hall († 1888), efter hvis Død Posten
overdroges til K. T. T. O. Lensbaron Reedtz Thott, Gehejmekonferensraad, fhv.
Konseilspræsident.
Herlufsholm er efter de nu gældende Bestemmelser en
Opdragelsesanstalt og Skole, der væsentlig er indrettet som de øvrige lærde Skoler.
Kontingentet for en Discipel er 600 Kr. aarlig, hvorunder er indbefattet
Vederlag for Undervisning, Bolig, Brændsel, Kost og Vask, Belysning og
Medicin. Skolen havde ^ 1897 102 Disciple; i 1896 har der været 19
hele og 14 halve Fripladser. Ved Opdragelsesanstalten og Skolen er ansat
en Rektor, 3 Overlærere, 8 Adjunkter, 1 Skrive- og Tegnelærer, 1
Musik-og Sanglærer og 1 Oldfrue. Biblioteket, hvoraf Hovedstammen er skænket
af ovennævnte Forstandere Otto Thott og Chr. Brandt, tæller omtr. 27,000
Bd., blandt hvilke omtr. 50, som have tilhørt Stifterne, og en
Manuskriptsamling; desuden er der en fysisk og naturhistorisk Samling, en
Oldsags-samling, en Møntsamling m. m.
Under Herlufsholms Stiftelse høre 10321/2 Td. Ager og Engs Hrtk. og
Trap: Danmark 3. Udg. II. 48
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
