Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7 22
Sorø Amt.
heder over Næstved By. Disse Gaver, som hurtig efterfulgtes af andre,
lagde Grunden til Klosterets Velstand; under en dygtig Styrelse steg det
snart til en af Landets betydeligste Munkeboliger. Man har hidtil antaget,
at Klosteret havde sin Plads i Næstved indtil 1261, da Bygningerne tredje
Paaskenat skulde være afbrændte paa Kirken nær; Munkene skulde derefter
være flyttede ud i den tæt ved Byen værende Skov, hvor de opførte en
ny Bolig, efter sin Beliggenhed kaldet Skov kloster. Flere arkitektoniske
Forhold ved Herlufsholm Kirke (se S. 7 56) vise imidlertid, at denne i sine
oprindelige Dele gaar tilbage til den romanske Periode, vei til Slutn. af 12.
Aarh., og at den straks fra først af har været bestemt til Klosterkirke.
Henved 100 Aar tidligere end forhen troet maa Munkene da antages at
have fæstet Bo i Skoven, som ogsaa bød langt gunstigere Betingelser for
Klosterets Trivsel end Byen. Dette staar dog ret beset næppe i Modstrid
med Efterretningerne i de historiske Kildeskrifter; i disse er der overhovedet
ikke Tale om nogen Udflytning fra Næstved til Skovkloster, og Branden
1261 er overgaaet Skovkloster og ikke St. Peders Kloster i Næstved.
„Clau-strum Nestwæth", som Klosteret kaldes 1261 i Krønikerne, er ligesom
„monasterium beati Petri in Nestvedt" og „conventus de Nestvedt" den
gængse Betegnelse for Skovkloster indtil Slutn. af 14. Aarh. Først da dukker
Navnet Skovkloster op, men endnu senere brugtes Udtrykket „St. Peders
Kloster i Næstved" ikke sjældent.
Da Munkene forlode Næstved, mistede de dog ikke derved Herredømmet
over Byen; tværtimod viser et Kongebrev fra 1493, at Klosteret hævede
adskillige Afgifter i Næstved, saaledes Toftegæld (Grundskat), Torvegæld
(Told af Varer, der bragtes til Torvs), Midsommergæld, Fredkøb (Bøde for
Mandsdrab), 3 og 40 Marks Sagefald osv. Af andre Dokumenter fremgaar,
at Borgerne i Næstved ikke maatte sælge Huse eller Grunde uden Klosterets
Tilladelse, og at de skulde betale en vis Næringsskat til det, dels i Penge,
dels i Varer, ligesom Klosteret havde Ret til Ejendommen efter enhver,
der blev dømt til Døden i Næstved, og Del i Arv, der gik til udenbys, m. m.
I det hele foreligger der om dets økonomiske Forhold meget nøjagtige
Oplysninger gennem den Fortegnelse (liber donationum), som Abbed Rasmus Daw
1528 lod affatte over alle de Gave-, Stadfæstelses- og Mageskiftebreve fra
Konger, Bisper, Riddere og andre, der hjemlede Klosteret nogen Ret. Det
ses heraf, at Klosteret havde Ejendomme i over 100 Byer og Landsbyer,
mest i det sydøstl. Sjælland, men undertiden fjernereliggende, saaledes i
Kjøbenhavn, paa Falster og i Skaane. Antallet af Klosterets Velgørere har
imidlertid ogsaa været stort; en Liste over dem, som Munkene have
opskrevet (det saakaldte Calendarium), indeholder Navnene paa henved 250
Personer (foruden dette Calendarium have Munkene efterladt et „Obituarium",
en Liste over Klosterets afdøde Velgørere. Desuden har man villet tillægge
dem Forfatterskabet til en Aarbog fra 1130 til 1228 og til en anden —
yngre Næstved-Aarbog — fra 831 til 1300). Stor Yndest nød Skovkloster
endvidere hos flere Munkesamfund. Sortebrødre- og Graabrødreklosteret i
Næstved, Ringsted Kloster, Antvorskov, Maribo og Voer Kloster i Jylland
havde indgaaet Broderskab med det for at blive delagtige i Munkenes „gode
Gerninger". Hvormange Munke der var i Skovkloster, ved man ikke bestemt;
i Calendariet nævnes 11, senere har der sikkert været flere. Desuden
husede Klosteret adskillige Converser og Lægbrødre og et anseligt tjenende
Personale. I Spidsen for Klosteret stod en Abbed, valgt af Bispen og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
