Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
7 22
Sorø Amt.
Hovedgaarden Snedinge, under Grevskabet Holsteinborg, har 50 Td.
Hrtk., 500 Td. Ld., hvoraf 70 Eng, Resten Ager; til Gaarden en Mølle.
Ørslev S., der danner een Sognekommune med Annekset, hører under
Holsteinborg Birks Jurisdiktion (Sterrede Tingsted), Slagelse Amtstue- og
Skjelskør Lægedistrikt, 3. Landstingskreds og Sorø Amts 4. Folketingskr.
samt 2. Udskrivningskr.’ 298. Lægd. Kirken tilhører Grevskabet Holsteinborg.
Ørslev Kirke (se Vignetten S. 701) er lang og anselig og bestaar af Skib og Kor
med lige Gavl, Taarn mod V. (benyttes som Sømærke) og to Korsfløje mod N. og S.,
af hvilke den nordre er Gravkapel for Holsteinborg. Den ældste Del, vist fra 2.
Halvdel af 12. Aarh., er opfort af Kamp; Spor af to smaa, rundbuede Vinduer; den
nordl., nu tilmurede Dør er bevaret. I den senere Middelalder forhøjedes Skibets
og Korets Mure af Kamp og Mursten. Kirken fik Krydshvælvinger med smukke
arkitektoniske Enkeltheder; lidt senere forlængedes Koret og fik smuk takket og
blindingssmykket Gavl og Gesims med flade Buer paa Sidemurene, og Taarnet
tilføjedes. Noget senere opførtes de to Korsfløje, saa at Kirken blev en regelmæssig
Korskirke, hvori det gamle Kor dannede Korsskæringen; Spidsbuer forbandt
Tværskibets enkelte Dele, ligesom en Spidsbue førte ind til Skibet. I nyere Tid er
Hvælvingen i sondre Korsfløj ommuret og dens Tag erstattet med et Valmtag, Taarnet
er restaureret 1791 og 1838, og i 1860’erne er Taarnrummet omdannet til
Vaabenhus, og Spidsbuen ind til Skibet er tilmuret og erstattet med en Dør. I den sondre
Korsfløj, „Johannes Døberens Kapel", er der paa Hvælving og Vægge fundet
interessante Kalkmalerier (1886 til Dels restaur. af J. Kornerup) fra omkring 1400,
saaledes en meget stor Figur af Johannes Døberen, til hvem Kirken har været indviet*),
og foran en lille Mand (Bygherren?), der knælende rækker Kirkemodellen op imod
ham, Fremstillinger af Lidelseshist., Marias Kroning, Christi Fødsel osv., og under
nogle af dem Friser med Fremstillinger af det profane Liv (se J. Kornerup, Johannes
Døberens Kapel i Ørslev, i Aarb. f. n. Oldk. 1888, S. 12811. — Magn. Petersen,
Kalkmalerier, S. 122). Anselig, godt udskaaren Altertavle fra 1625 (i Midtfeltet et
Maleri: Nadveren); udskaaren Prædikestol fra samme Tid; Døbefonten af Kamp er
vist den oprindelige, Messingdøbefadet er skænket 1613 af Alex. Rabe v. Papenheim
og Hustru Regitze Grubbe (se under Snedinge), over hvem der i Koret hænger et
Sandstensepitafium, bl. a. med knælende Portrætfigurer af de afdøde (se Personalh.
Tidsskr. 1890, S. 256). I Korsskæringen en Malmlysekrone i Renæssancestil. I
Korbuen ere indmurede to Mindestene over Sognepræst Niels Olivarius, † 1711, med
Hustru (ovenover Miniaturbilleder af dem, malede paa Kobber), og over Sognepræst
Holger Nielsen Olivarius, † 1753 (Familien Olivarius, Fader, Søn, og Sønnesøn, var i
111 Aar, 1663—1774, Præster i Sognet). I den nordre Korsfløj, Gravkapellet,
hen-staa 14 Kister, hvoraf 9 af Marmor, de øvrige betrukne med Læder eller Fløjl, bl. a.
med Ligene af Ulr. Ad. Holstein, † 1737, og Hustru, Heinr. Holstein til Holsteinborg,
† 1796, med Hustru, og Kmhr. G. G. v. Blücher, † 1808, og Hustru Christine Sophie,
f. Comtesse Holstein (först g. m. Rigsgreve Castell-Remlingen). — Ligkapel.
Snedinge er en gammel Hovedgaard, som 1480 tilhørte Fru Mette Lauridsdatter,
1511 Fru Karen Grubbe, senere hendes Søn Erik Daa, dennes Søn Jørgen Daa,
† 1598, og Sønnesøn Herluf Daa, † 1630; derefter Alexander Rabe v. Papenheim,
† 1631, dennes Enke Regitze Grubbe, † 1636, og hendes Broder Jørgen Grubbe,
hvis Børn Peder Grubbe til Lystrup og Alexander Grubbe til Thaastrup 1656
skødede den til Niels Trolle; efter dennes Død tilfaldt Gaarden hans Son Herluf Trolle,
Etatsraad og Ejer al Eriksholm, som 1707 solgte den (Hovedgaardstakst 71 Td.
Hrtk.) til Friherre Ulr. Ad. Holstein, hvorefter den forenedes med Holsteinborg (se
S. 716). — Den uanselige, meget gamle Hovedbygning er for faa Aar siden nedrevet
paa Kælderen nær, oven paa hvilken Forpagterboligen er opfort. Den nordl. Grav
er der endnu.
At Glænø alt i Stenalderen har været beboet, vise to Langdysser; den ene er
dog nu sløjfet, og af den anden er kun en - Rest tilbage. — Omtrent midt paa Øen
har der staaet en af Munkesten opført Bygning.
*) Et udskaaret, 2. Al. hejt Egetræsbillede af Johannes, der har haft Plads ved Alteret (over
Hovedet siges at have staaet: 1411), og et Johanneshoved paa et Fad med tre Menneskeben,
ligeledes af Træ, der har staaet i Kapellet, ere indsendte fra Kirken til Nationalmuseet 1824.
Endnu ved Midten af 18. Aarh. levede den Tradition i Sognet, at Munkene St. Hans Aften og
Mariæ Besogelses Aften have baaret Fadet i Procession om Ørslev By hen til en hellig Kilde
(der nævnes i 18. Aarh. flere Kilder i Sognet) og der modtaget Gaver.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
