Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
V. Flakkebjærg Herred. — Haarslev, Tingjellinge og Hyllested Sogne. 713
1 administr. Henseende under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr.
som dette samt under 2. Udskrivningskr.’ 303. Lægd. Kirken tilhører en
Privatmand.
Tingjellinge Kirke er ualmindelig lille og bestaar af Skib med tresidet
Korafslutning og et lavt Taarn med firsidet, teglhængt Spir ved den sydl. Sides vestl. Ende.
Kirken, der er opført af røde Munkesten omtr. ved Midten af 15. Aarh., har
spidsbuede Vinduer og er overhvælvet. Paa det langt senere tilbyggede Taarn, hvis
nederste Rum tjener til Vaabenhus, staar i Fløjen Aarstallet 1747. Ved en
Restauration 1872 fandtes paa Hvælvingerne nogle Kalkmalerier, som igen bleve
overhvidtede (i en Indskrift skal have staaet Aarstallet 1448). Altertavlen, med et malet
Kors i Midtfeltet, er vist fra 17. Aarh.; Prædikestolen er fra 1850, Døbefontens
Kumme af Granit. Et lille Krucifiks i Kirken.
I Klemmebrevet af 1555 bestemtes det, at Kirken skulde nedbrydes, og at
Materialet skulde anvendes til Haarslev Kirke; men Bestemmelsen kom hverken dengang
eller senere, i 17. Aarh., da der atter var Tale om at nedbryde den paa Grund af
dens Lidenhed og Armod, til Udførelse; sidste Gang var det ved Biskop Hans
Baggers Hjælp, at Sognefolket fik Lov til at beholde sin gamle Kirke.
Aar 1259 var her Tingsted for Vester Flakkebjærg Herred (S. R. D. IV 498).
Hyllested Sogn omgives af Annekset Venslev, Bjerre, Høve, Gimlinge,
Tingjellinge og Haarslev Sogne. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1
Mil 0. N. 0. for Skjelskør. De ikke videre højtliggende, jævne Jorder ere
muldrige. Gennem Sognet gaar Slagelse-Næstved-Skjelskør Jærnbanen og
mod N. Landevejen fra Korsør til Næstved.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 1883 Td. Ld., hvoraf 1083 besaaede (deraf med
Hvede 70, Rug 175, Byg 359, Havre 233, Ærter og Vikker 32, Blandsæd til Modenh.
61, til Grøntf. 62, Kartofler 23, andre Rodfr. 68), medens der henlaa til Afgræsning
275, Høslæt, Brak, Eng m. m. 476, Have 20, Moser og Kær 2, Byggegr. 9, Veje,
Vandareal m. m. 17. Kreaturhold 1893: 196 Heste, 765 Stk. Hornkvæg, (deraf
499 Køer), 188 Faar, 819 Svin og 21 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skov-skvldshartk. var 1j1 1895: 221,2 Td. Der var 50 Selvejergaarde med 188,2 2
Arvefæstegd. med 7,3, 1 Fæstegd. med 6,6, 51 Huse med 17,3 Td. Hrtk. og 40 jordløse
Huse. Befolkningen, */2 1890: 680 (1801: 343, 1840: 501, 1860: 680, 1880:
726), boede i 135 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 19 levede
af immat. Virksomhed, 484 af Jordbr., 4 af Gartneri, 113 af Industri, 10 af Handel,
2 af andre Erhv., 11 af deres Midler, og 37 vare under Fattigv. (17 i offtl. Anst.)
I Sognet Byerne: Hyllested (1370: Hildestadhe), ved Banen, med Kirke,
Præstegd., Skole, Friskole, Missionshus, „Arken" (opf. 1893), Forsamlingshus
(opf. 1884; et andet 1887 opf. Forsamlingshus er nu nedlagt), Sparekasse
for Hyllested, Haarslev og Tingjellinge Sogne (opr. 3/n 1867; 31/3 1895
var Sparernes saml. Tilgodehavende 261,659 Kr., Rentefoden 34/5 pCt.,
Reservefonden 16,379 Kr., Antal af Konti 395) og Mølle; største Delen af
Sønderjeliinge (Resten i Haarslev S.). — Avlsgaarden Appelsbjærg har 16
Td. Hrtk., 140 Td. Ld., alt Ager.
Hyllested S., der danner en egen Sognekommune, hører under
Holsteinborg Birks Jurisdiktion (Sterrede), Slagelse Amtstue- og Skjelskør
Lægedistrikt, 3. Landstingskreds og Sorø Amts 4. Folketingskr. samt 2.
Udskrivningskr.’ 301. Lægd. Kirken tilhører Grevskabet Holsteinborg.
Hyllested Kirke er overkalket og bestaar af Skib og Kor med lige Gavl, Taarn
mod V., Vaabenhus mod S. og lille Sakristi paa Korets Nordside. Den ældste Del,
fra 12. Aarh.’s 1. Halvdel, er opført af Kamp; flere af de oprindelige smaa,
rundbuede Vinduer skimtes. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, Kirken
overhvælvedes, Koret forlængedes mod 0., og de andre Tilbygninger opførtes, alt af
Munkesten. I den nyere Tid er Taarnet til Dels ombygget, Korbuen er udvidet, og
der er indsat nye, spidsbuede Vinduer. Udskaaren Altertavle fra 1594 (skænket af
Knud Rud); i Midtpartiet et Maleri (Christus nedtages af Korset); Rammen er fra
1743; Prædikestolen er fra 1605 (med Corf. Ulfeids og Else Brockenhuus’ Navne),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
