Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
V. Flakkebjærg Herred. —
Faardrup, Sørbymagle og Kirkerup Sogne. 709
Sørbymagle S., der danner een Sognekommune med Annekset, hører
under Antvorskov Birks Jurisdiktion (Slagelse), Slagelse Amtstue- og
Lægedistrikt, 3. Landstingskreds og Sorø Amts 5. Folketingskr. samt 2,
Ud-skrivningskr.’ 328. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Gyldenholm.
Sørbymagle Kirke er overkalket og bestaar af Skib og Kor med lige Gavl, Taarn
mod V., hojt Vaabenhus mod S. og Materialhus mod N. samt Sakristi paa Korets
Nordside. Den ældste Del, fra den tidligere Middelalder, er opført af utilhuggen Kamp
i Rundbuestil. I Slutn. af Middelalderen forlængedes Skibet mod V., Kirken
overhvælvedes og Taarn, Sakristi og Vaabenhus tilføjedes, alt af Munkesten;
Material-huset er fra den nyere Tid. Udskaaren, defekt Altertavle fra Slutn. af 17. Aarh.;
udskaaren Prædikestol fra 1630; Granitdøbefont med Rebsnoning. Krucifiks og
Egetræsdør mellem Skib og Vaabenhus fra Slutn. af Middelalderen.
Peder Tordsen af Sørby nævnes 1338.
Kirkerup Sogn, Anneks til Sørbymagle (fra 15 74), omgives af dette
og Gimlinge Sogn samt Øster Flakkebjærg Herred (Krummerup,
Haldager-lille og Tjustrup S.) og Alsted Herred (Lynge S.). Kirken, omtr. midt i
Sognet, ligger omtr. 21/4 Mil N. V. for Skjelskør, lx/4 Mil S. V. for Sorø
og lige saa langt S. 0. for Slagelse. De noget højtliggende, men temmelig
jævne Jorder (højeste Punkt Vættebjærg, 296 F., 93 M.) ere dels ler- dels
sandmuldede. Henved 1/5 af Arealet er dækket med Skov (Lorup, Kirkerup
eller Gjerdrup Sk. m. m.). Gennem Sognet gaar Landevejen fra Slagelse
til Næstved.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 2943 Td. Ld., hvoraf 1269 besaaede (deraf med
Hvede 79, Rug 180, Byg 384, Havre 247, Boghvede 5, Ærter og Vikker 13, Blandsæd
til Modenh. 170, til Grøntf. 90, Kartofler 24, andre Rodfr. 71, andre Handelspl. 6),
medens der henlaa til Afgræsn. 355, Høslæt, Brak, Eng m. m. 571, Have 46, Skov
613, Moser og Kær 15, Heder 2, Byggegr. 25, Veje, Vandareal m. m. 47 Td.
Kreaturhold 1893: 203 Heste, 862 Stkr. Hornkv. (deraf 571 Køer), 146 Faar, 764 Svin
og 12 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895: 163,9 Td.
Der var 28 Selvejergaarde med 125,2, 2 Fæstegd. med 2,9, 64 Huse med 18,9 Td. Hrtk.
og 22 jordløse Huse (c, 2/3 i Fæste). Befolkningen, V2 1890: 708 (1801: 271,
1840: 551, 1860: 686, 1880: 741), boede i 132 Gaarde og Huse og fordeltes efter
Erhverv saaledes: 25 levede af immat. Virksomh., 492 af Jordbrug, 146 af Industri,
14 af Handel, 4 af andre Erhverv, 11 af deres Midler, og 16 vare under Fattigv. (8
i o ff ti. Anst).
I Sognet Byerne: Kirkerup med Kirke, Skole, Hospital (opr. 1731;
det har Plads for 8 fattige, som faar hver 4 Kr. maanedlig og fri Brændsel,
og ejer en Kapital paa 16,200 Kr.), Forsamlingshus (opf. 1892) og Mølle;
Esholte; Lorup. Saml. af Huse: en Del af Sørby Oredrev, og Fladholt.
Hovedgaarden Gyldenholm har 627/8 Td. Hrtk., 680 Td. Ld., alt
Ager (af Jorderne ligge 181 Td. Ld. i Gimlinge, 44 i Krummerup, Resten
i Kirkerup S.); til Ejendommen høre 267/8 Td. Hrtk. Fæstegods og 1098
Td. Ld. Skov, det saakaldte „Gyldenholmske Skovgods" (Fæstegods og
Skove spredte i Kirkerup, Sørbymagle, Krummerup og Lynge S.) samt
Sørbymagle og Kirkerup Kirker. — Desuden Skovsgaard med Mølle, 117/8 Td.
Hrtk., l7/8 Td. Mølleskyld, 180 Td. Ld., hvoraf 53 Skov, Resten Ager, og
Pibeholm Teglværk.
Kirkerup S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører i
administr. Henseende under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr.
som dette samt under 2. Udskrivningskr.’ 329. Lægd. Kirken tilhører Ejeren
af Gyldenholm.
Kirkerup Kirke bestaar af Skib og Kor med lige Gavl — den østl. Del af Koret
er Sakristi —, Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og Kapel (lige saa højt som Skibet:
nu Ligkapel) mod N. Den ældste Del, fra den tidligere Middelalder, er opført af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
