Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sammenblandet med Korsør Slots (se S. 604), og heller ikke ved man, hvornaar den
er forsvunden; maaske er den ødelagt ved Ild, hvilket en forkullet Bjælke indenfor
Ringmuren kan tyde paa.
Det nuv. Taarnholm var i den nyere Tid en Del af Antvorskov Rytterdistrikt og
blev ved Salget 1774 indrettet til en særlig Ejendom, der under Navn af „Taarnborg
Gods“ solgtes med tillagte Hovedgaards Rettigheder, men uden Bygninger (i
alt 497 Td. Hrtk., herunder Hemmershøj Kirke af 20 Td. matr. Hrtk.) til Proprietær
Chr. Eggers til Dyrehovedgaard for 26,000 Rd. D. C, (Skødet er af 10/3 1777). Han
afsondrede Jorderne fra Fællesskabet med de tilstødende Bønderbyer og solgte
Ejendommen med nogen Forøgelse 1796 for 60,000 Rd. D. C. til Landvæsenskommissær,
Kammerraad Giersing, der 1798 opførte den to Stokværk høje Hovedbygning af
Grundmur og 1805 solgte Godset for 245,000 Rd. D. C. til Grev Ahlefeldt-Laurvigen og
Medinteressenter (Kancelliraad Lindegaard og Købmand Møller), hvorefter den senere
overtoges af Statskassen paa Grund af Skatterestancer; 1836 blev den købt af
Kommandør, senere Kontre-Admiral J. C. de Falsen, der 1845 afhændede den til
Kammerherre H. P. Oxholm († 1870). Nuv. Besidder er dennes Søn, Kammerherre,
Hofjægermester A. G. T. Oxholm.
Det nuv. Taarnborg hed tidligere Korsør eller Taarnborg Slots Ladegaard (i et
af Chr. I paa Antvorskov 1459 udstedt Gavebrev siges, „at Korsør maa beholde,
nyde og bruge Kronens gamle Ladegaard, liggende ved Taarnborg, mod en aarlig
Afgift til Embedsmanden paa Korsør, nemlig 14 Pd. Korn“) eller Dyrehovedgaard,
hvilket sidste Navn blev det almindelige i den nyere Tid. Den skal tidligere have
ligget tæt ved Kysten overfor Korsør Slot, men flyttedes senere til sin nuv. Plads.
Kongen skødede den i 2. Halvdel af 17. Aarh. til Amtmand H. Lützow († 1693),
efter hvem den ejedes af Hans Jørgensen, Borgmester i Korsør, der 1684 solgte
den (30 Td. Hrtk.) til Joch. Brorsen. Derpaa nævnes som Ejere Assessor E. Jacobsen
Ejlert, der 1699 skødede den til Chr. Schnitler, Handelsmand i Kbh., senere Ulrich
Mogensen, hvis Enke 1741 solgte den (med Bøndergods 204 Td. Hrtk.; den kaldes
endnu ikke Hovedgaard) til Poul Hein af Nyborg, som atter afhændede den 1766 til
Chr. Eggers, Forvalter paa Dragsholm (se under Taarnholm; det var til Eggers’
Datter Mariane, Baggesen skrev sine første Digte). Efter ham gik den over til Sønnen
N. Chr. Eggers, Landeværnskapt., som i Slutn. af 18. og i Beg. af 19. Aarh. opførte
den to Stokværk høje Hovedbygning af Grundmur. Derefter udlagdes den 1824 til
Købmand Theil i Korsør, i hvis Families Eje den var til 1838. Derefter besades den
af Ferdinand Rée, der paabegyndte de store Inddæmninger ved Noret og 1842
solgte Ejendommen til Kammerherre, senere Overhofmarskal og Overkammerherre V.
T. Oxholm, som kort efter fik Gaard ens Navn forandret til Taarnborg. Han solgte
den 1866 (tilligemed „Krusesminde“, se S. 597) for 330,000 Rd. til Justitsraad, senere
Etatsraad J. A. Bech, † 1876. Nuv. Ejer er hans Søn, E. Bech, under hvem Driften er
bleven udvidet, Jorderne drænede og Avlsbygningerne til Dels fornyede. — I den
smukke, paa et stærkt kuperet Terræn anlagte Have ligger under en Stendysse den
Hest, som General Krogh, Sejrherren ved Isted, red paa Slagdagen.
Bonderup var oprindelig en Bondeby, som tillige med Hulby solgtes af Kongen
i 1. Halvdel af 18. Aarh. til en Hr. Seidelin, der atter solgte den til Raadmand Peder
Jensen i Slagelse, der lod Bonderup By afbryde og deraf oprettede en Avlsgaard
eller ufri Hovedgaard. Han solgte den (omtr. 202 Td. Hrtk.) til Justitsraad Bertel
Hauch, som 1739 afhændede den til Ant. Bartholomæus, „Gastgeber udi Osted“ og
Forpagter paa Antvorskov. Han solgte den Aaret efter til Fru Gisilla, Baronesse
Prøch, der 1743 for 8500 Rd. D. C. skødede den til Peder Pedersen Bech, hvorefter
den ved Auktion 1747 gik over til Major Fr. Lor. Bülow. som s. Aar købte Espe,
med hvilken B. havde fælles Ejere (se S. 697) indtil 1760, da Peder Christensen
frasolgte Espe, men beholdt Bonderup, som senere ejedes af hans Enke. Aar 1792
blev B. for 43,200 Rd. D. C. købt af daværende Kammerjunker Castenschiold, der
fraskilte største Delen af Bøndergodset og atter solgte Gaarden 1798 for 40,000 Rd.
D. C. til Ehrenreich Sigv. Phfuel. Denne solgte den, efter atter at have samlet
Bøndergodset, 1825 for 20,600 Rd. til Gehejmestatsminister Grev O. Moltke til Espe, i hvis
Families Besiddelse begge Gaardene ere forblevne siden den Tid (se S. 697). —
Hovedbygningen, i 1 Stokværk med Kælder og Kvist, er opført 1862.
Sognet frembyder ikke liden Interesse i antikv. Henseende. I Korsør Nor er der
ved de 3 smaa, nu landfaste Øer Egeø, Magleø og Lilleø og paa en mindre Højning
i det inddæmmede Land mellem dem opsamlet et meget stort Antal Flintsager
hovedsagelig fra den ældre Stenalder, dels færdige Redskaber, dels Affald fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
