Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hofjægermester A. V. Bech († 1877), der gjorde meget for Godset og 1853–55 opførte
den nuv. Hovedbygning i nederlandsk Renæssancestil efter Tegn. af L. A. Winstrup,
i to Stokværk med Kælder, Halvtaarne og Portal med smaa Spir (1884 udvidet med
en Tilbygning). Nuv. Besidder er (fra 1879) Hofjægermester J. Bech.
I Brorup har der vist alt i 14. Aarh. været en større Gaard; thi 1352 nævnes Peder
Nielsen og 1366 Hr. Niels Pedersen af Brothorp. Mulig var den alt dengang under
Roskilde Bispestol; i alt Fald tilhørte den Bispestolen 1396, da Bent Bille havde den i
Forlening, og 1436 var Clement Griis Lensmand. Bispen mageskiftede 1454 Brorup
til Antvorskov Kloster mod Svenstrupgaard. — Den nuv. Brorupgaard er oprettet
1674 af 7 Bøndergaarde af Justitsraad Povl Nielsen, adlet 1679 under Navn af
Rosenpalm († 1688), hvis Enke Anne Andersdatter († 1713) skødede den 1708
(Hovedgaardstakst 88, med Bønder- og Kirkegods i alt 535 Td. Hrtk.) til Sønnen
Kaptejnlieutn., senere Admiral Anders Rosenpalm († 1754). Denne maatte udlægge den til
Fru Birthe Skeel paa Roskilde adelige Jomfruklosters Vegne, hvorpaa den (407 Td.
Hrtk.) ved Auktion 1714 solgtes for 19,500 Rd. D. C. til Kancellisekretær Joh. Severin
Bentzon til Estvadgaard († 1741). Denne solgte Gaarden 1740 til Ludv. Holberg,
som gjorde den til en Del af det af ham oprettede og til Sorø Akad. skænkede Baroni.
Akademiet solgte den 1805 som Arvefæste til Westergaard; senere ejedes den af Worsøe,
der 1855 solgte den til A. V. Bech til Valbygaard; nuv. Besidder er (fra 1880)
Hofjægermester J. Bech. — Hovedbygningen er udvidet i 1880’erne.
Den tidligere By Jærnbjærg (gml. Form Hjerneburg, Hjernæbjærghæ) er nu nedlagt.
Hejninge Sogn, omgives af St. Peders og St. Mikkels Lands., Stillinge
og Vemmelev Sogne; Tude- og Vorby Aa danner Grænsen mod V. og
S. V. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger omtr. ½ Mil V. for Slagelse. De
lavtliggende og for det meste jævne Jorder ere overvejende lermerglede og
muldrige. Gennem den sydøstl. Del gaar den vestsjæll. Jærnbane, der føres
over Aaen og Dalstrøget paa en Bro med høje Buer.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 1234 Td. Ld., hvoraf 639 besaaede (deraf med
Hvede 38, Rug 98, Byg 243, Havre 126, Ærter og Vikker 4, Blandsæd til Modenh.
14, til Grøntf. 46, Kartofler 24, andre Rodfr. 45), medens der henlaa til Afgræsning
149, Høslæt, Brak, Eng m. m. 335, Haver 13, Moser og Kær 59, Byggegr. 13,
Veje, Vandareal m. m. 26 Td. Kreaturhold 1893: 132 Heste, 470 Stkr. Hornkv.
(deraf 267 Køer), 151 Faar, 334 Svin og 10 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshrtk. var 1/1 1895: 151,4 Td. Der var 25 Selvejergaarde med 144,5, 1 Arvefæstegd.
med 2,6, 10 Huse med 4,3 Td. Hrtk. og 12 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2
1890: 261 (1801: 184, 1840: 199, 1860: 240, 1880: 286), boede i 50 Gaarde og
Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 14 levede af immat. Virksomhed, 193
af Jordbrug, 30 af Industri, 8 af Handel, 7 af andre Erhverv og 9 af deres Midler.
I Sognet Byen Hejninge med Kirke, Skole, Forsamlingshus, Mølle
og Andelsmejeri (Kobberdal), det sidste uden for Byen. — Desuden
Trælleborg Gaarde.
Hejninge S., der danner en egen Sognekommune, hører under Antvorskov
Birks Jurisdiktion (Slagelse), Slagelse Amtstue- og Lægedistrikt, 3.
Landstingskreds og Sorø Amts 3. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 318.
Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Valbygaard. Sognepræsten er tillige resid.
Kapellan ved St. Mikkels Kirke i Slagelse.
Hejninge Kirke bestaar af Skib og Kor med lige Gavl, Taarn mod V.,
Vaabenhus mod S. og Tilbygning, nu Ligkapel, mod N. Den ældste Del er opført i den
tidligere Middelalder af Kamp; senere i Middelalderen er Taarnet tilføjet, Koret udvidet
mod Ø., Vaabenhuset opført og Kirken overhvælvet, alt af Mursten. Udskaaren
Altertavle i Renæssancestil; i Midtfeltet Christus paa Korset mellem Maria og Johannes;
Prædikestol fra 1691 med Sognepræsten Oluf Lauritzens Navn; Granitdøbefont. I
Koret en Munkestol og et Skab fra Renæssancetiden; i Korgulvet Ligsten over
Kaptejn Fr. Asmussen, † 1727; i Korbuen et Epitafium fra 1669 over Oberst
Tambsens Hustru, f. Raben, og hendes Søn; i Skibet et Krucifiks og et gammelt Maleri
(Nadveren). Udenfor Kirken Begravelse for Familien Bech paa Valbygaard.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
