Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Brun († 1836), gift med den bekendte Forfatterinde Frederikke Brun. Brun, der
indlagde sig stor Fortjeneste som Landmand (bl. a. indførte han paa Godserne
Tilberedningen af Schweitzerost), anlagde den 1200 Al. lange Allé fra Slagelse Slotsport
(med een Runddel midtvejs og en anden Runddel ved Slottet) og delte Ejendommen
i 4 Parceller, opkaldte efter hans Børn Charlotte, Ida (den senere bekendte
Grevinde Bombelles), Augusta og Carl, men solgte dem alle 1806 til Overhofmarskal
Hauch og Slotsforvalter Voigt for 832,000 Rd., hvorefter Parcellerne fik forskellige
Ejere. De to af dem danne nu Charlottendal (med den nu nedlagte Augustendal)
og ejedes en Tid af Const. Frisch († 1865), der 1847 solgte den til Etatsraad C.
Neergaard til Gunderslevholm; nuv. Ejer er Hofjægermester Chr. Neergaard, der har
opført alle Gaardens betydelige Bygninger. Den tredje Parcel, Idagaard (nu ejet af
Hr. Spandet), er endnu i sin oprindelige Skikkelse; den fjerde, Carlsgaard, er senere
atter udparcelleret, saaledes at en Del af den er den nuv. Brænderigaard, en anden
Del Antvorskov Hovedparcel.
Slottet er for længe siden forsvundet. Omtr. 1814–16 blev den nordre og vestre
Fløj og i 1830’erne den østre nedbrudt; da vare ogsaa alle Udhusene forsvundne. —
I de seneste Aar er der af det gamle A. fremgravet flere Bygningsrester, der give
en Forestilling baade om Kloster og Slot. Ved Pløjning paa den føromtalte Bankes
sydvestre Skraaning stødte man i 1887 paa fast Murværk, og i de næste Aar
afdækkedes den Ruin, der her er vist i Plan og Situationsbillede. I Midten, lige under
Banken, ligger et aflangt firkantet Rum (44 F. langt, 28 F. bredt), der nu er ud i eet,
men oprindeligt ved et Bjælkeloft har været delt i to Stokværk: et højt Kælderrum
(A), der fra først af ikke har haft Vinduer, og et øvre Stokværk (a), der har haft
Vinduesaabninger mod S. og V. Murene bestaa af Kampesten, overgydte med
Kalkmørtel og beklædte med røde Munkesten i Munkeskifte. Til dette Rums nordvestre
Hjørne støder en lille, karnapformet Udbygning (Bb), og mod Ø. kommer man fra
Kælderen ind i et lille, med to Tøndehvælvinger overspændt Rum (C), fra øvre
Stokværk gennem én karakteristisk, rundbuet Dør ind i et firkantet Rum (c). Til dettes
Nordside støder igen et Værelse (d) med nogle smaa Tilbygninger, og under det
er der et lille, med to tondeformede Hvælvinger dækket Rum (D). Murene her ere
ligeledes af Munkesten, dels massive, dels med en Kerne af Kamp. Fra Nordsiden af
Kælderen A fører en stejl Kampestenstrappe (39 Trin) op til Bankens Overflade (E),
og fra søndre Side af det beskrevne Bygningsparti udgaa to parallelt løbende, nu
knap 1 Fod høje Mure (F), hvis Fundament er Kamp, men som ere opførte af smaa
Mursten. Umiddelbart ved Siden af ses Rester af et ottekantet, ligeledes af smaa
Mursten opført Taarn (G). Den vestre Del af Ruinen bestaar af en tyk Kampestensmur
(H), og mod Ø. er der Rester af en Bygning (I), i hvis Gulv der er en rund og en
aflang, lav Fordybning samt to Pladser, hvor Stenene ere lagte i en cirkelrund
Figur. Helt oppe paa Bankens Skraaning ses endelig en svær Kampestensmur (K). —
De ældste Dele af Ruinen (Aa, Bb og Cc) maa antages at være fra omkring 1200;
lidt senere ere Rummene Dd tilføjede, og Minder om de store Byggeforetagender i Fr.
II’s Tid ere det ottekantede Taarn G og Murene F. De øvrige Partiers Alder kan
mindre sikkert angives; Kampestenstrappen E og Rum I synes dog at være fra den
senere Klostertid. Baade i den gotiske og i den ældre Renæssancetid er det store,
firkantede Rum Aa undergaaet forskellige Forandringer, idet der brødes nye Vinduer
og Døre. — Hvad Bygningen har tjent til i Klostertiden, ved man ikke. Saa meget
er dog sikkert, at den kun har været et Udhus for Klosteret, da dettes Plads, som
alt nævnt, har været ovenpaa Banken (Fundamenter af Kirken og den nordre Fløj
ere fundne i den nyeste Tid). Maaske har Rummet a tjent til Spisesal (Udbygningen
Bb kan næppe have været andet end en „Hemmelighed“). Bygningen I lader til at
have været benyttet til Bageri, Bryggers og Vaskehus. Om Rummenes Anvendelse
i Slotstiden er der bedre Oplysninger. Ved at sammenholde Tegningen hos Resen
med Resultaterne af Udgravningerne ses det, at de to Mure F maa være Rester
af Ny Stald. Paa Resens Tegn. er der imidlertid ikke Huse eller Taarn ved Ny
Stalds Nordgavl, og tør man fæste Lid dertil, maa den øvrige Del af Ruinen altsaa
dengang antages at have været dækket med Jord. Der foreligger ogsaa fra 1657 et
Kongebrev til Hugo Lützow, hvorved det tillades ham at nedbryde Taarnet mellem
Ny Stald og Smedien. Hvis det er dette Taarn, der ses nu — og det er vist uden
for al Tvivl —, maa Rummet Aa og de hosliggende Rum Cc og Dd være Smedien
og Smedens Værelser; Murværket L i Rum A kan i øvrigt næppe være andet end
Rester af en i sen Tid rejst Dobbeltesse.
Efter Udgravningen er Murværket restaureret (af Prof. J. B. Løffler og Murmester
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
