Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Danneskjold-Samsøe ved Fund. af 20/12 1872 (konf. 22/1 1873), i hvilken
enhver uberygtet dansk Pige kan indskrives mod et Indskud af 1000 Kr., med
Ret til efter Følgeorden at nyde en aarlig Livrente, saa længe hun er ugift. —
Klosterets Hovedbygning, der stammer fra Midten af 16. Aarh., bestaar
af 3 sammenbyggede Fløje. Til Klosteret hører en omtr. 100 Td. Ld. stor
Have og Park med storartede Driverier og Anlæg. Om Bygningen og
Haven se nærmere S. 670. — Gaarden Konradsfeldt (Arvef. under
Gisselfeld) har 18 Td. Hrtk. (hvoraf 11 i Testrup S.), 215 Td. Ld., hvoraf 38
Eng, Resten Ager (2 Leje- og 2 Fæstehuse, 1 Smedie).
Broby Sogn, der danner en egen Sognekommune, hører under Gisselfeld
Birks Jurisdiktion (Vester-Egede), Roskilde Amtstue- (Roskilde) og Ringsted
Lægedistrikt (Ringsted), 3. Landstingskr. og 1. Folketingskr. samt 2.
Udskrivningskr.’ 116. Lægd. Kirken tilhører Gisselfeld Kloster.
Broby Kirke bestaar af aflang firkantet Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V.,
Gravkapel mod N. og Vaabenhus mod S. Den ældste Del, vist fra den tidligere
Middelalder, er opført af Kridtsten. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet (af
Kridt- og Mursten), og Kirken fik Krydshvælvinger; vist omtr. ved Middelalderens Slutn.
forlængedes Skibet mod Ø., og Gravkapellet og Vaabenhuset opførtes. I Slutn. af
1860’erne blev Korbuens øvre Parti ommuret; 1877 ombyggedes til Dels Taarnet og
dets Hvælving; 1880 fik Kirken nye Hvælvinger, Vaabenhuset ombyggedes, og dets
Bjælkeloft ombyttedes med en Krydshvælving. Alterbilledet (Engelen for Kvinderne
ved Graven) er malet 1833 af Const. Hansen; Prædikestolen er fra 1862; Døbefonten,
af Faksekalk, omtr. fra Midten af 12. Aarh., er et meget interessant Arbejde med
Reliefs i halvrunde Blindinger paa Kummen. Korpartiet adskilles fra Kirken ved et
Tralværk med Knuthernes Vaaben og Aarstallet 1695, hvilket ligeledes findes paa
Herskabsstolen i Kapellet, tillige med en af Træ udskaaren kvindelig Figur og en
Tavle, der angiver, at den og Begravelsen under Kapellet er indrettet af Ad. Levin
Knuth 1695. Kvindefigurens Dragt er helt besat med Øjne, og den har til Omskrift:
Vir autem prudens tacebit Prov. CII V. 12. I Gravhvælvingen under Kapellet (tillige
med Kisterne restaur. 1853) staa 3 Kister, hvoraf den ene er af Metal og rigt prydet
med drevet Arbejde og indeslutter Liget af Ad. Lev. Knuth, † 1699, den anden hans
mangeaarige Forlovede Comtesse Hilleborg Holck, † 1724[1], og den tredje hendes
Moder, Sophie Ulfeld, † 1698, Enke efter Chr. Chrf. Holck til Orebygaard. I Korets
Indervæg er indmuret en udmærket huggen Ligsten over Peder Oxe (i en med
Vaabenskjolde prydet Ramme ses en Sarkofag, paa hvilken den i fuld Rustning klædte
Statue hviler; Sarkofagen er tænkt gennembrudt, og Legemet som Skelet ses
indenfor; paa Stenen staar: „Her lygger Peder Oxe til Gisselfeldt begrafven som af nye
lodt bygge thenne Kircke och Gaardt og flitte paa thesse Sthede the nu staa. Som
døde An Do 1575 then 4 Dag Nov.“ Ligstenen er forfærdiget længe før P. Oxes Død,
da Tierne og Enerne og Datoen ere tilføjede senere, og Indskriften passer slet ikke,
da han hverken ligger begraven i Kirken (men i Frue Kirke i Kbh., se Ryge, Peder
Oxes Levnedsbeskr. S. 336, og Hist. Tidskr. 5. R. V Bd., S. 415 fl.) eller har bygget
den. Hvilken den af ham opførte Kirke skal være, vides ikke. Man ved, at Peder
Oxe havde tænkt paa at bygge en ny Kirke for Broby og Ulsø forenede Sogne, og
man har gættet paa, at en gammel Bygning, der ligger N. V. for Hovedbygningen,
og som nu bruges som Lade, er Rester af denne Kirke (se Rasmussens nedenfor
nævnte Bog, S. 315); men der er i dens Bygningsmaade intet, der taler derfor; mere
sandsynligt er det vel, at der menes den Kirke, som P. Oxe lod opføre i Gisselfelds
4., østre Fløj, som nu ikke mere er til, men som ved Forandringer i Murværket i
de andre Fløje kan ses at have stødt til dem. I Kapellet et lille Marmorrelief (fra
1579), der forestiller Dommedag, og som sidder i Midtpartiet af et lille Alter med to
Fløje; paa Fløjene ere Peder Oxe og Mette Rosenkrantz malede i knælende Stilling.
Gisselfeld nævnes alt i 14. Aarh., men laa dengang ¼ Mil N. for sin nuv. Plads
paa Louisenlunds Mark, hvor Voldpladsen endnu ses, medens den med Grave
omgivne Voldplads, der laa i Gisselfelds Have, men nu er sløjfet, antages at have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
