Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
beliggende i Sorø (Terslev, Førslev, Haslev og Frerslev S.) og Præstø Amter
(Frøslev, Hellested, Lyderslev, Fakse, Alslev, Karise, Thureby, Dalby, Ulsø,
Enderslev, Sædder, Vraaby og Haarlev S.) og har, efter at den største Del af
Bøndergodset if. kgl. Bev. i Aarene 1861 og følgende Aar er bortsolgt, 1/1
1897 af Hrtk. af alle Slags 15587/8 Td., hvoraf under Hovedgaardene omtr.
610, Bøndergods 6777/8, matrikul. Tiendehrtk. (Kirketienden af Haslev,
Frerslev, Dalby, Thureby, Karise, Alslev, Hellested og Frøslev Sogne og
Kongetienden af Alslev S.) 175½ og Skovskyldshrtk. 95½ Td; af bortsolgt
Arvefæstegods i aarl. Afgift 7064½ Td. Byg; Fideikommiskapitalerne udgøre
omtr. 4,324,000 Kr. foruden 38,400 Kr. i Nationalbankaktier. Skovarealet
er 4926 Td. Ld.
Haslev S., der danner een Sognekommune med Annekset, hører under
Bregentved-Gisselfeld Birks Jurisdiktion (Vester-Egede), Roskilde
Amtstue- (Roskilde) og Ringsted Lægedistrikt (Ringsted), 3. Landstingskr. og Sorø
Amts 1. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 122. Lægd. Kirken
tilhører Grevskabet Bregentved.
Haslev Kirke bestaar af Skib og Kor med lige Gavl, Taarn mod V., Vaabenhus
mod S., Korsfløj mod N. (tidligere Gravkapel for Bregentved) og Sakristi ved Korets
Nordside. Den ældste Del, fra den tidligere Middelalder, er opført af Kridtsten og
Faksekalk; den vestre Spidsgavl er muret i Zigzagmønster afvekslende af Kridt- og
Mursten og synes at være oprindelig. I den senere Middelalder er Kirken bleven
udvidet mod S. med 1/3 af den oprindelige Bredde og har faaet Krydshvælvinger;
omtr. samtidig tilføjedes de andre Bygninger, sidst Taarnet. I de sidste Aar er Kirken
bleven istandsat baade ind- og udvendig, bl. a. er Vaabenhusets Gavl bleven
ombygget, og flere spidsbuede Vinduer ere blevne gennembrudte. Altertavlen
(Bjærgprædikenen) er et Maleri fra 1855 (Kopi efter Eckersberg af Schønstrøm);
Prædikestolen er et godt Billedskærerarbejde i Renæssancestil med Hardenbergs og Krognos’
Vaaben (Arenfeldts, Urnes, Moltkes og Knuths Vaabener ere senere paamalede).
Nogle af Stolestaderne fra 1562 med adelige Vaabener. Den ene Klokke er fra Slutn.
af 14. Aarh. — Paa Kirkegaarden ved Trappehuset en Gravsten over Hr. Knud, † 156?
og Hustru Urzella, † 1558.
Bregentved (c. 1250 nævnes „Brægnethwedh“) nævnes i 2. Halvdel af 14. Aarh., da
Oluf Grubbe „de Brægnetuedh“ var Ejer. Enken ægtede Hr. Erik Bydelsbak, der endnu
1410 skrev sig til Br., og efter hvem den gik over til Sønnen Laurids Eriksen. Derefter
ejedes den af Hr. Niels Pedersen (Gyldenstjerne) til Aagaard, † omtr. 1456, og Sønnen
Mourits Nielsen, † 1464, hvis Datter Anne Mouritsdatter ved Giftermaal bragte Gaarden
til Oluf Stigsen Krognos, † omtr. 1505, og dernæst til sin anden Mand, Rigsraad
Predbjørn Podebusk, † 1541. Efter Anne Mouritsdatters Død 1545 ejedes Br. en
Tid af hendes Dattersøn Bent Bille († 1555) og Sønnen Mourits Olufsen Krognos
(† 1550), efter hvilken sidste den arvedes af Sønnen Oluf Mouritsen Krognos († 1573).
Efter hans Død ejedes Br. af hans Morbroder Chrf. Gøye († 1584), der 1581 solgte
den til Steen Brahe til Knudstrup (i Skaane), † 1620, og fra dennes Søn Erik Brahe
gik den omtr. 1630 over til Eriks Svoger Falk Gøye, der 1630 solgte den til
Lensmanden paa Frederiksborg og Kronborg, Fr. Urne, † 1658, hvis Enke Karen
Arenfeldt solgte den 1668 til Ove Juel til Villestrup. Denne solgte 1682 Br. med
Tilliggende „Arenfeldtsborg“ eller „Pederstrup“, som ovennævnte Karen Arenfeldt havde
udskilt fra Br., 72 Td. Hrtk., til sin Svigersøn Vicestatholder Fr. Gabel, † 1708, efter
hvis Død Sønnen Chr. C. Gabel († 1748) købte Br. (Gaard og Gods 532 Td. Hrtk.)
1709 for 51,728 Rd. af Dødsboet, men 1718 afhændede den til Fr. IV, der gjorde
Ejendommen til Ryttergods og flere Gange opholdt sig paa Gaarden, hvor der vist
i Hovedbygningen har været indrettet en Lejlighed til ham. Da Ryttergodserne
ophævedes efter Fred. IV’s Død, blev Br. af Chr. VI 1731 solgt for 25,000 Rd. til
Overkrigssekretær, Gehejmeraad Poul Løvenørn, † 1740, hvis Søn Fr. Løvenørn skødede
den 1740 (i alt 751 Td. Hrtk.) for 65,000 Rd. til Chr. VI, der bestemte den til Bolig
for den af ham meget yndede Sophie Caroline, Enkefyrstinde af Ostfriesland, Dronning
Sophie Magdalenes Søster, som dog vist aldrig kom til Br., men foretrak Sorgenfri
(se S. 274). Fr. V skænkede 1746 Br. til sin Yndling Overhofmarskal Ad. Gottlob
Moltke († 1792), som tilkøbte en Del omliggende Godser, nemlig Thurebyholm 1747,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
