Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
De to Kamre have tils. en Længde af 50 F., og Gangene ere henved 27 F. lange;
Dækstenene mangle.
Terslev Sogn, det største i Herredet, omgives af Annekset Ørslev,
Førslev, Haslev og Frerslev Sogne samt Præstø Amt (Fakse og Bjeverskov
Herreder). Kirken, mod V. i Sognet, ligger omtr. 1¾ Mil S. Ø. for
Ringsted og 2¼ Mil S. V. for Kjøge. De jævne og noget højtliggende Jorder
(Generalstabsmærke, 192 F., 61 M.) ere for det meste lermuldede. Paa
Østsiden af Sognet en Del Skov (Munke Sk., Boholt Sk., 169 Td. Ld.,
Oredrevs Sk., Hestehave m. m.). Gennem den sydøstl. Del af Sognet gaar den
sydsjæll. Jærnbane.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 6954 Td. Ld., hvoraf 3275 besaaede (deraf med
Hvede 168, Rug 541, Byg 958, Havre 768, Ærter og Vikker 42, Blandsæd til Modenh.
505, til Grøntfoder 129, Kartofler 31, andre Rodfrugter 125), medens der henlaa til
Afgræsn. 1063, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1577, Have 63, Skov 783, Moser og Kær
28, Byggegr. 46, Hegn, Veje, Vandareal m. m. 119 Td. Kreaturhold 1893: 473
Heste, 2030 Stkr. Hornkv. (deraf 1361 Køer), 526 Faar, 1386 Svin og 60 Geder. Ager og
Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 561 Td. Der var 2 Selvejergaarde
med 65, 63 Arvefæstegd. med 373,5, 8 Fæstegd. med 55,8, 160 Huse med 49,2 Td.
Hrtk. og 5 jordløse Huse (2/3 i Fæste). Befolkningen, 1/2 1890: 1577 (1801: 871,
1840: 1143, 1860: 1360, 1880: 1779), boede i 290 Gaarde og Huse og fordeltes
efter Erhverv saaledes: 57 levede af immat. Virksomh., 1108 af Jordbrug, 3 af Gartneri,
203 af Industri, 40 af Handel, 61 af andre Erhv. (50 Arbejdsm.), 49 af deres Midler,
og 56 vare under Fattigv. (29 i offtl. Anst.).
I Sognet Byerne: Terslev med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus
(opf. 1886), Sparekasse (opr. 1/6 1875; 31/3 1895 var Sparernes saml.
Tilgodehavende 28,202 Kr., Rentefoden 31/2 pCt., Reservefonden 714 Kr.,
Antal af Konti 345), Lægebolig, Andelsmejeri (Tøpkilde), Kro, Købmandshandel
og Mølle; Aarløse med Skole; Bjerrede med Købmandshandel og
Mølle; Ulstrup; Kværede; Tollerød med Skole; Hastrup; Tjæreby med
Fattiggaard (opf. 1870, Plads for 30 Lemmer) og Fællesmejeri; en Del af
Høstentorp (det øvrige i Frerslev S.). — Saml. af Huse: Terslev
Oredrev, Havemark og Malung.
Hovedgaarden Sophiendal, under Grevskabet Bregentved, har 67½
Td. Hrtk. (hvoraf 9½ Td. i Frerslev S.), omtr. 705 Td. Ld. — Andre
Gaarde paa over 12 Td. Hrtk.: Storgaarden (Arvef. under Giesegaard),
17¾ Td. Hrtk., 228¼ Td. Ld., hvoraf 220 Ager, 5 Have og Park, Resten
Bygninger og Veje (1 Hus); Trondekildegaard (i Tjæreby), 13¼ Td. Hrtk.,
108 Td. Ld., alt Ager (ved Gaarden Fællesmejeri, Mølle og Smedie).
Terslev S., der danner en egen Sognekommune, hører under Bregentved-Gisselfeld
Birks Jurisdiktion (Vester-Egede), Roskilde Amtstue- og Ringsted
Lægedistrikt, 3. Landstings- og Sorø Amts 1. Folketingskr. samt 2.
Udskrivningskr.’ 120. Lægd. Kirken tilhører Stamhuset Giesegaard.
Terslev Kirke er ret anselig og bestaar af Skib og lige afsluttet Kor, stort Taarn
mod V., Vaabenhus mod S. og Sakristi paa Korets Nordside. Den ældste Del, vist
fra Midten af 12. Aarh., er hovedsagelig opført af Faksekalk; paa Skibets Nordside
skimtes endnu den oprindelige, rundbuede Dør og et Vindue. I den senere
Middelalder er den vestre Gavl ommuret med Munkesten, Taarnet er opført, Kirken har
faaet Hvælvinger, andre Dele af Murene ere ligeledes ommurede med Mursten, og
Sakristiet er blevet tilføjet, hvorimod Vaabenhuset hidrører fra en nyere Tid. I den
nyeste Tid er det Indre blevet oppudset. Alterbilledet (Christus gør de blinde seende)
er et Maleri fra 1866 af C. Schleisner (i en samtidig Ramme), Prædikestolen et rigt
og godt Billedskærerarbejde i senere Renæssancestil, Granitdøbefonten vistnok den
oprindelige. I Sakristiet (der har været Gravkapel for Giesegaards Ejere) er indsat
en Mindesten over Fr. Chr. Greve Schack til Giesegaard osv., † 1790, hans to Hustruer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
