Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(som i Ledøje, se S. 298), var dækket med en Krydshvælving; en slank Rundbue,
paa hvis Sider der var muret to høje Nicher (maaske til Helgenbilleder), førte ind
til det noget højere liggende Kor, der vistnok havde Tøndehvælving, medens
Korrundingen har haft Halvkuppel. Ad en Vindeltrappe, der var anbragt inde i Kirken
ved Indgangen, kom man op til det lave 2. Stokværk, der vistnok har haft
Bjælkeloft og fik Lys gennem store Luger; som Fortsættelse af det nederste Stokværks
Søjler var her opmuret 4 lave Piller, der udgjorde Taarnets nederste Del. Hvortil
Rummet har været benyttet, kan ikke afgøres; fra først af har det været bestemt til
Overkirke, som ovenfor antydet; men Tanken er i alt Fald snart opgiven. Højst
ejendommelig ere Bygningsæmnerne anvendte. Rundbygningens, til en Højde af næsten
12 Al., og Korets Ydermure ere opførte af smaa, raat tilhugne Kampestenskvadre,
dog med Anvendelse af Fraadsten til Indfatningerne; men fra en bestemt Grænse er
der udelukkende benyttet røde og gule Munkesten, med Anvendelse af Kridtsten
til Indfatningerne og Sandsten til Pillerne i øvre Stokværk, og det samme Forhold
er til Stede i det Indre ved Væggene og Søjlerne, idet der dog her er benyttet
Fraadsten i større Udstrækning, saaledes ved Gjordbuerne. Maaske har Bygherren under
Kirkens Opførelse faaet Kendskab til det nye Materiale, Teglen, fra Sorø og Ringsted,
hvor de første Murstenskirker opførtes paa den Tid; Bjernede er sandsynligvis den
Landsbykirke, hvor Mursten først ere benyttede.
I Slutn. af Middelalderen undergik Kirken, vistnok paa Grund af Brøstfældighed,
en betydelig, vansirende Omdannelse, idet den nordre og søndre Del af Ydermurene
i ovre Stokværk nedbrødes, Kamme med indsvajede Gavle opførtes i Ø. og V., og
Bygningen dækkedes med et almindeligt Skraatag, saa at den fik en fjern Lighed
med en Bispehue. Vistnok paa samme Tid indsattes der mod V. et stort Vindue,
der naaede op i Murstensværket, Taarnet gjordes firkantet og fik et Skraatag med
Gavle mod Ø. og V.; mod S. opførtes et Vaabenhus, der dækkede Mindestenene. I
Slutn. af 17. Aarh. blev Kirken paa ny mishandlet, idet Korrundingen og Korets
Hvælving nedbrødes, Sidemurene forlængedes og fik en lige Gavl, Koret fik et fladt
gibset Loft, der var meget lavere end den tidligere Hvælving, og under det indrettedes
en Gravkælder med Krydshvælving. Vistnok samtidig udvidedes Korbuen til samme
Bredde som Koret, og de to Nicher omdannedes til Vinduer. Efter en Restauration eller
Oppudsning af Kirken 1861–62 (ledet af Etatsraad Chr. Hansen) blev Kravet om at
føre den interessante Kirke tilbage til dens oprindelige Skikkelse stærkere, og 1890–92
blev Restaurationen foretaget under Ledelse af Prof. Storck (indviet 27/11 1892). Det
øvre Stokværk genopførtes, Bygningen fik Kegletag og det ottekantede Taarn med
Spir; Korrundingen genopførtes, Vaabenhuset fik Tøndehvælving, hvorved
Mindetavlerne kom til Syne, Kirkegulvet sænkedes til sin oprindelige Højde, saa at Søjlerne
kom til deres fulde Ret, og Koret kom til at ligge 5 Trin over Kirken; nogle
Farvedekorationer, der fandtes paa Skjoldbuerne i Rundbygningen, fremdroges. Klokkerne
fik Plads i en Stabel paa Kirkegaarden, hvor der 1892 opførtes et Ligkapel. Kirken
staar nu i en den værdig Skikkelse; men det kan vel ikke nægtes, at den mærkelige
Tagkonstruktion, den i Tidens Løb havde faaet, virkede mere ejendommelig.
Alteret, der er nyt i middelalderlig Stil, bestaar af et af Kamp hugget Bord, paa
hvis Forside et Relief: Guds Lam; paa Bordet staar den korsfæstede, Maria og
Johannes af Træ, og underneden er malet med stærke Farver og Forgyldning Korset
med Christi Monogram i en mandelformet Glorie, der holdes af to over Bølger
svævende Engle; den gamle Altertavle, udskaaren i Renæssancestil, hænger paa den
modsatte Væg i Rundbygningen. Prædikestolen er et tarveligt Billedskærerarbejde
fra 1684; Granitdøbefonten af firbladet Form er vist den oprindelige. Den ene Klokke
er fra Middelalderen, vistnok fra 14. Aarh. I Kirken findes et Monstranshus, et
Krucifiks og en udskaaren Helgenfigur (en Biskop), alle fra den senere Middelalder. I
Rundbygningen hænger et Epitafium fra 1691 med en i rigt udskaaren Ramme malet
Portrætgruppe af Overførster og Birkefoged Mads Christensen, hans Hustru og 5
Børn. (Efter Traditionen skal Ombygningen af Koret i Slutn. af 17. Aarh. være
foretaget af ham, som med flere af Familien og andre have været begravede i den
ovennævnte Kælder under Koret, hvor nu efter den sidste Restauration Varmeapparatet
er, medens Kisterne nedsænkedes paa Kirkegaarden). Under den gamle Altertavle en
Mindetavle af Træ over Forpagter D. S. Jelling, † 1753. I en Niche i Rundbygningens
Væg en Marmorurne til Minde over den paa Kirkegaarden begravne Forvalter ved
Sorø Gods, C. P. Müller, Bedstefader til Historikeren C. Paludan-Muller og Digteren
Fr. Paludan-Müller. — I Kirkegaardsmuren ere indsatte 3 Gravstene, der tidligere
have været i Kirken, og hvoraf de to ere fra Middelalderen, men uden Indskrift (J.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
