Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
606
Sorø Amt.
Øen ligge Rev og Stenpuller, og den stærke Strøm formindsker stadig
dens Størrelse. Øen, der ejes af Postvæsenet, er i Isvintre, naar
Post-og Færgefarten foregaar ved Isbaade, en vigtig Station. Paa Banken mod
0. ligger et Fyrtaarn; det er opført 1867—68 og er omtr. 60 F. højt,
Fyret er et hvidt Blinkfyr, hvis Flamme er 140 F. over Havet, og hvis
Synsvidde er omtr. Mil. Mod V. neden for Banken ligge
Bygningerne for de rejsende, deribl. Gæstgivergaarden (i det hele Plads for 70
rejsende og 100 Isbaadsfolk). Yderst paa Vestenden ligger „Ishuset", en
Reservebygning for Istransporten. Den undersøiske Telegrafledning mellem
Sjælland og Fyn gaar over Øen, der har Telegrafstation.
Sprogø (i Vald. IFs Jordeb. Sfirowæ, senere Sprouffve, Sfirove eller Sfirou, maaske
af et Ord, der betyder spejde) maa allerede i Stenalderen have været beboet, siden
der et Par Steder er opsamlet Oldsager af Flint. Øen har vist meget tidligt været
benyttet som Udkigsstation for Sørøvere, men omtales först, da Valdemar I i 1160’erne
anlagde en Befæstning her imod Venderne (se om denne den i Kongens Grav i Ringsted
fundne Blyplade, S. 578). Denne Befæstning, der i de sidste Aar har været Genstand
for Nationalmuseets Undersøgelser, har ligget paa Fyrbanken og har bestaaet af et
rundt Taarn, hvis Fundamenter man dog er afskaaret fra at undersøge, da Fyrtaarnet
er bygget lige ovenpaa dem, og en omtr. 180 Al. lang, 4 Al. høj og 21/2 Al. bred
Fæstningsmur, der har omgivet Taarnet i en skæv Firkant og har været opført af
Kamp og Kalk. Den bliver nu saa vidt muligt restaureret. Bekendt er Sagnet om,
at Marsk Stig og hans Tilhængere efter Kongemordet 1286 havde sat sig fast paa
Oen, udvidet Befæstningerne der og opfort et Slot. Valdemars Befæstning har dog
vist aldrig haft nogen stor Betydning, og Oen har formodentlig for det meste været
ubeboet til op i den nyere Tid. Christian II skal have overladt den til nogle
Hollændere; under Chr. 111 var der en Del af det kgl. Stutteri, der 1569 overførtes
til Hindsholm. I alt Fald fra Fred. IFs Tid ved man, at den blev benyttet som
Tilflugtssted for rejsende under vanskelige Forhold; 1569 forlenedes den til
Hollænderen Niels Bosen, 1571—80 til Lensmanden paa Nyborg Slot Axel Viffert og
1580 til Hollænderen Petter Pettersson med Forpligtelse til at huse og beværte
de rejsende. Senere benyttedes den til Karantæne, saaledes under Pesten 1710;
1755 blev der opfort en ny Bygning for Posten og de rejsende. 1807 blev der
oprettet et Lampefyr. øen blev 1721 kobt af Gehejmeraad Hans Ad. Ahlefeldt til
Juels-berg (Raskenberg), under hvilket Stamhus den hørte til 1814, da den solgtes til
Postvæsenet for 10,000 Rd. — At de rejsendes ufrivillige Ophold paa Sprogø aldrig har
været behageligt, kan ses af det gamle Ord: „Gid han sad paa Sprogø", som Holberg
omtaler i sine Epistler i Anledning af, at han selv sad fast der paa Hjemturen fra
sin tredje Rejse. Ogsaa Fred. II paa en Rejse til Kolding 1569, Chr. IV paa en Rejse
til Skanderborg 1620 og Fred. VI, da han tog hjem efter Kielerfreden 1814, have
smagt Opholdet. — Paa Øen, der før har været dækket med Skov, af hvilken nu
kun et Tjørnekrat er tilbage, er der en Del Fugle (Edderfugle, Ænder og Maager)
og Harer, hvilke sidste ere indførte i de senere Aar. (Bidr. til Sprogøs Hist. i Danske
Mag. 3. R. III Bd., S. 75 fl., og 4 R. V. Bd., S. 154 fl.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
