Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
533
Sorø Amt.
blev der under Klosterets Abbed Byrge 1475 i Stedet for det gamle Spir
opført et „nyt Taarn" med Spir, udført af den kunstforstandige Mand Mathias
fra Kjøge, Borger i Roskilde, og i Spirets Knap blev der indlagt flere
Helgen-levninger, bl. a. Stykker af St. Knud Hertugs Kappe og Svededug. I Slutn. af
16. Aarh., efter at Kirken var bleven Byens Sognekirke, blev der foretaget
flere Byggearbejder*), bl. a. er sikkert det nuv. svære Taarn, dækket med et
i Renæssancestil udført Spir, kommet til i denne Tid. Men i øvrigt har Kirken
vistnok ikke undergaaet større Forandringer før efter den ødelæggende
Ildebrand 21/6 1806, der begyndte i det til Kirken umiddelbart stødende Ringsted
Kloster. Vei udholdt Hvælvingerne for største Delen Vægten af det
nedstyrtende brændende Spir og de halvsmeltede Klokker — Hvælvingerne i
søndre Sideskib, der vistnok vare nye og af Bræddeværk, faldt dog for en Del
sammen —, saaledes at Kirken i det væsentlige frelstes. Men Hovedskibets
vestlige Del ødelagdes helt, idet Hvælvingen noget efter styrtede ned og
sønder-slog Orgelet, og ligeledes Kapellerne ved Korsfløjenes østre Side, hvoraf det
søndre havde tjent til Lokale for Latinskolen fra omtr. 1580 til dens
Ophævelse 1739, og det nordre havde været Domhus for Landstinget fra 1584 til
dets Ophør 1805. Det trak længe ud med Istandsættelsen (C. Molbech fortæller
i sine Ungdoms vandringer, at Kirken i 1813 brugtes til Hømagasin), og man
omgikkes endog med Tanken om helt at nedbryde Kirken og opføre en ny, men
af Mangel paa Midler maatte man nøjes med en Restauration (fuldendt 10 Aar
efter Branden), som blev foretagen med stor Uforstand, og hvorved den
ærværdige Kirke blev meget mishandlet. Kapellerne fjernedes helt, der lagdes
eet Tag over alle 3 Skibe, det søndre Sideskib fik Hvælvinger af pudsede
Brædder, Taarnet fik et næsten fladt Tag, Højkirkens Vinduer tilmuredes,
og Vinduerne i Lavkirken udvidedes, Resterne af Langskibets vestre Del
forsvandt helt og bleve erstattede med en smagløs Gavl, og hele Kirkens
Ydre blev overkalket, ja blev til Dels malet som røde Sten med hvide
Fuger. Kort efter 19. Aarh’s Midte begyndte man, særlig paa
Tilskyndelse af Provst Stenberg († 1871), saa smaat at raade Bod paa de værste
Misgreb. Tagene paa Midtskibet og Sideskibene fik atter deres oprindelige
Form, Højkirkens Vinduer aabnedes igen, Cementpudsen fjernedes, saa at
de røde Tegl atter kom til Syne, m. m. I 1868—-69 blev der under Ledelse
af Etatsraad Chr. Hansen foretaget en større Restauration, idet søndre Korsgavl
blev ombygget, Koret fik en ny Hvælving m. m.; ligeledes blev senere
et Stykke Jord ved vestre Gavl købt, og der er opført en ny
Kirkegaards-mur mellem Kirkens og Klosterets Grund. Senere blev Korets Indre
restaureret (se ndfr.). Men endnu venter Benediktinernes mærkeligste
Kirkebygning i Danmark paa en Restauration, der er den værdig.
Er selve Bygningen mærkelig, har dog dens Indre med sine rige historiske
Minder ikke mindre Interesse. Som allerede omtalt (S. 5 72) blev Knnd
Lavard begravet i den første af Svend Norbagge opførte Stenkirke foran
Højalteret; nu betegner en Ligsten, der blev lagt 1855 lige ved Opgangen
*) Et Kongebrev af %0 1582 til Abbed Iver Bertelsen i Ringsted Kloster giver ham Tilladelse til
at opkræve i alle Landsbykirker i Sjællands Stift en halv Daler af hvert Pund Korns Indtægt,
de havde haft i samme Aar, til Hjælp ved Kirkens Restauration, da den var „meget
brøstfældig". Næste Aar udgik der atter Kongebrev til samme Abbed, at Kirkeladen ved Benløse
Kirke, som var forfalden, maatte nedbrydes og Stenene sælges til ham for en rimelig Pris, da
han klagede over Mangel paa Sten til Bygningsarbejderne ved Ringsted Klosterkirke. Det
er sikkert ogsaa til Klosterkirken, der sigtes, naar Kongen % 1592 bevilger, at der til Hjælp
ved Istandsættelsen af „Sognekirken" i Ringsted, som Borgerne havde klaget over var meget
brøstfældig, maatte udredes et Pd. Korn af hver Landsbykirke i Sjælland, som ikke selv var
brøstfældig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
