Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
533
Sorø Amt.
Altervæg, og hvori der i den katolske Tid stode Altere for St. Benedikt
og 3 andre Helgener. Mod Øst ligger det aflang-firkantede Højkor med
halvrund Korslutning, hvis Gesims er i Flugt med Hovedskibets; det har i
det ydre to maskerede, med rundbuede Vinduer forsynede Stokværker
og er, ligesom en Del af den søndre Korsfløj, under Tagskægget prydet med
en Række smukke Rundbuer, der bæres af smaa Søjler. Korslutningens
nederste Vinduer ere meget større og rigere profilerede end de andre i
Kirken, og den har, som det synes, været underkastet nogle Forandringer i
Tidens Løb; muligvis er Koret efter Branden 1241 (se nedfr.) blevet
forhøjet oven over en endnu synlig afrundet Udkragning og har da i
Forbindelse med de nye Hvælvinger faaet den øverste Vinduesrække. Inden
Branden 1806, da Kirken mistede sit vestligste Hvælvingsfag og dermed
10 Al. af sin Længde, afsluttedes den her med en Taggavl med Kamtakker
(hvilke sidste dog ikke ere oprindelige), hvor Murværket var inddelt i
Blindings-felter (som endnu paa nordre Korsgavl), og Højkirkens Rundbuefrise var
trukken tværs over den; under Frisen var der en Vinduesgruppe -— 3
anselige rundbuede Vinduer, hvoraf det midterste var højere og bredere end de
andre -—, der dog ligesom Vinduesgruppen paa nordre Korsgavl maa antages
at stamme fra Tiden efter Branden 1241, og under Vinduerne var der en
Portal med gavlformet Afslutning (se om dette oprindelige Vestparti J. B.
Løffler, Gravmonum. i Ringsted Kirke, Indl. S. II fl.). Over Korset har
der antagelig hævet sig et lille metaldækket Træspir, der langt senere er
blevet afløst af det nuv. Taarn (se ndfr.). I det hele har Rundbuestilen,
saaledes som den udviklede sig i vore ældste Teglstenskirker, givet alle de
oprindelige Dele sit Præg: de smalle Vinduer, Rundbuefrisen osv., og den
med dybe Buer og Sidesøjler snakkede Portal i nordre Korsfløj, gennem
hvilken man kommer ind i Tværskibet, og som vist ogsaa oprindelig har
haft gavlformet Afslutning.
Ogsaa i Kirkens Indre træder trods alle Forandringer den oprindelige Stil
kraftigt og fyldigt frem, bl. a. i de simple, men smukke Halvsøjler med
Trapezkapitæler, som bære den hele Række runde Sidebuer i Hovedskibet og
Tværbuer i Sideskibene. De temmelig tætsiddende rundbuede Vinduer bragte
fra først af Lys ind i Højkirken under Bjælkeloftet, der dækkede den saavel
som sikkert ogsaa Korsfløjene; derimod have Sideskibene vist lige fra Kirkens
Opførelse været forsynede med Krydshvælvinger. Noget af det smukkeste i
Kirken er det storslaaede Tværskib, hvis Midtparti begrænses af 4 med
halvrunde Gjordbuer forbundne Hjørnepiller. Dette Midtparti adskilles (siden
omtr. 1425) fra Korsfløjene ved de to Rækker Munkestole med deres
Sidemure. De runde, nu tilmurede Bueaabninger, der fra Korsfløjene førte ind
til Sidekapellerne, have sikkert meget forskønnet Tværskibet. Oven over
Buerne ses endnu i nordre Fløj et Par meget smalle Vinduer, der have ført
ind under Kapellernes Tagværk, og som ere prydede med to smukke
Midtsøjler med Trapezkapitæler. Ogsaa i Koret har der oprindelig aabnet sig
to runde Sidebuer med Halvsøjler ind mod Kapellerne.
De første betydelige Forandringer ved Kirken fandt Sted efter den
ofte omtalte Brand 1241. Først 1268 kunde Kirken atter indvies efter
Restaurationen, ved hvilken der langs med de oprindelig flade Vægge var
opført svære Piller som Bærere af spidsbuede Gjordbuer og Hvælvinger med
smaa Hjørnesøjler og de af tre Rundstave dannede Korsbuer (dog beholdt
Korset sine runde Gjordbuer). Uheldigvis passe de da indbyggede aflang fir-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
