Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
533
Sorø Amt.
at holde en daglig Messe og en Aartid for ham, og Dronning Margrethe
skænkede det 1411 2000 Mark lybsk, hvoraf de 1500 skulde anvendes
til dets Bygning, medens det for Resten skulde give 9 trængende Mennesker
Underhold. Til Klosterets øvrige Historie haves kun færre Oplysninger. Pave
Innocens II tog 1139 Klosteret i sin Beskyttelse, og Pave Cølestin III
stadfæstede 1193 Klosterets Besiddelser og gav det fri Ret til at indrømme
Klosterets Velgørere Gravsted i Kirken samt Ret til under Interdikt at holde
Gudstjeneste for lukkede Døre og uden Klokkeringning. Aar 1241 og 1300
hærgedes Klosteret af Ildebrand, og i Beg. af 15. Aarh. maa der være
foregaaet store Bygningsarbejder ved det, siden Abbed Peter († 1425) paa sin
Ligsten hædredes med Tilnavnet „restaurator hujus loci". Klosterbrødrenes
Antal har sikkert været stort, og Abbederne stode i Rang ikke meget tilbage
for Sorøabbederne. Efter Reformationen gik det Klosteret som flere andre
Herreklostre: det fik en Tid lang Lov til at bestaa under gejstlig Styrelse, men
gled efterhaanden over til rent at blive et kglt. Regnskabsien. Aar 1560
udgik der Befaling om, at det tillige med Sorø Kloster skulde
sammenskyde 400 uforfalskede Dalere til 4 fattige Studenter, og fra 1580 maatte
det nogen Tid underholde 12 Skoledisciple. Forstanderne eller, som de endnu
kaldtes, Abbederne vare „lærde" Mænd (1554—61 var Hans Lauridsen
Forstander, 1580—83 Iver Bertelsen, tidligere Forstander for Sorø Kloster, og
1584—86 Chr. Machabæus, der blev Sorø Skoles første Forstander). Aar
1592 fik Klosteret en adelig Forstander i Låve Beck, men da vare
Munkene for længe siden uddøde. Ringsted Kloster var fra den Tid et Len,
hvormed senere Landsdommerne lønnedes (se videre under Ringsted Landsogn).
De gamle Klosterbygninger ere for længe siden forsvundne; allerede paa
Resens Tid vare de næppe mere til.
Det er dette Klosters Kirke, som nu er Ringsted Sognekirke, og som
staar som et værdigt Minde om Byens Stortid. Men den nuv. Bygning
stammer ikke fra Klosterets første Tid, da Svend Norbagge opførte dets
Bygninger i Slutn. af 11. Aarh. og dermed ogsaa den første lille
Stenkirke af enten Kamp, Kalk- eller Fraadsten. Den viste sig snart for ringe.
Da nemlig Knud Lavard var bleven myrdet i Haraldsted Skov 7. Jan. 1131,
besluttede Skjalm Hvides Sønner at hævne denne deres Fosterbroder. De droge
om paa Tingmøder i Sjælland og foreviste Knuds blodige Kappe for Folket
for at ophidse det, og samtidig bestemte de at føre Liget fra Haraldsted Kirke
til Roskilde Domkirke, hvor alt saa mange af hans berømmelige Forfædre
hvilede. Men Kong Niels frygtede, at Folkets Forbitrelse over Drabet skulde
bevirke Voldsomheder, hvis Bisættelsen fandt Sted her, og modsatte sig
det derfor, og Liget blev da ført til Ringsted og begravet foran Højalteret
i den lille Klosterkirke. Knud blev straks af Folket kaaret til Sjællands
Skytshelgen, og da den stedse voksende Tilstrømning til hans Grav gjorde
Klosterkirken for ringe og uanselig, besluttede Valdemar den store, efter at
han var bleven Konge, at ombygge Kirken eller rettere sagt bygge en
helt ny Kirke, der samtidig kunde være Helgenen og hans Æt værdig.
Hvornaar Opførelsen fandt Sted, ved man ikke. Ifølge en gammel Beretning
skal det være sket ved 1161, og at den stammer fra omtrent denne Tid
og er bleven opført samtidig med Sorø Kirke, have vi Vidnesbyrd om
dels i hele Bygningsstilen, dels i den store Lighed i begge disse Kirkers
Hovedplan og Enkeltheder. Det var ved disse to Kirker og ved Esbern
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
