Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ringsted.
569
Kr., Rentefoden var 31/2■—4 pCt., Reservefonden udgjorde 575,509 Kr.,
Antal af Konti 4709. -— I Spareforeningen i Ringsted (opr. 23/4
1873) var 31/3 1895 Sparernes saml. Tilgodehavende 24,610 Kr., Rentefoden
3 pCt., Reservefonden 802 Kr., Antal af Konti 188.
I gejstlig Henseende er Benløse Sogn (siden 1687) annekteret til Ringsted
Sogn, der bestaar dels af Købstaden, dels af et Landsogn. Ved Kirken
er foruden Sognepræsten ansat en Kapellan pro loco.
Ringsted hører til 3. Landstingskreds og Sorø Amts 1.
Folketings-kreds, for hvilken den er Valgsted. Den hører under Roskilde
Amt-stuedistrikt og Ringsted Lægedistrikt (Distriktslægen bor her) og
har et Apotek. Den hører under 2. Udskrivning skreds’ 7 7. Lægd og
er Séssionssted for Kredsens 60. — 77., 117. og 119.—120. Lægder.
Ringsted danner tillige med Sorø og Slagelse eet Toldsted;
Toldforvalteren bor i Slagelse, men der er en Toldassistent i Ringsted. Ved
Postvæsenet er ansat en Postmester (og 3 Ekspedienter), der tillige bestyrer
Telegrafvæsenet. Ringsted er i Telefonforbindelse med Kjøbenhavn og Byerne
paa Sjælland.
Paa den vestsjællandske Jærnbane (se nærmere under Roskilde og
Korsør) befordredes der i Driftsaaret 1895—96 (Finansaaret) til Ringsted
51,117 og fra Ringsted 51,426 Personer; Totalvægten af Gods, Kreaturer
osv. var s. Aar ankommet til Ringsted 618,725, afgaaet fra Ringsted
193,414 Cntr.
Historie. Ringsted er en ældgammel By. Ved sin Beliggenhed midt i Sjælland
blev den et naturligt Samlingssted for Befolkningen, og den var tillige saa at sige
Midtpunktet i hele Riget. Allerede i Hedenskabets Tid var Byen Hovedtingstedet for
Sjælland (rigtignok er det forst 1131, at den nævnes som Landstingssted; men den
har sikkert været det fra den ældste Tid), ligesom Lund for Skaane, Viborg for
Nørre-og Urnehoved for Sønderjylland osv., og det fælles Offersted, hvor der hvert tredje
Aar fejredes et Hovedblot for øens Befolkning og hvert niende Aar et Biot, der var
fælles for hele Riget, Ofringer, som gave Anledning til Afholdelsen af store Markeder.
Byen var tillige i Hedenold ofte Dankongens Sæde, og de gamle Sagn omtale den
flére Gange; saaledes nævnes Kong Frode IV som residerende snart i Lejre og snart
i Ringsted, og i det förste Kvad om Helge Hundingsbane i den ældre Edda fortælles,
at Kong Sigmund, Volsungs Son, skænkede denne By („Hringstaöir") til sin Son
Helge Hundingsbane, og Byen fremhæves som det Sted, der skal være hans Kongesæde :
„Hognes Datter skal du eje,
og i Ringsted skal du trone,
have Sejr og mange Lande,
da er Kampens Tid forbi".
Ved Middelalderens Begyndelse omtales Ringsted som den anseligste By paa
Sjælland; forst senere maatte den i Betydning vige Pladsen for sin Medbejler,
Roskilde. Meget vidner om Ringsteds høje Rang i disse Tider. Som Møntsted hører
den til de ældste i Landet, idet der alt under Knud den Store prægedes Mont her
(paa en Mont fra den Tid kaldes den „Ricsta"), og under Knud den Hellige næVnes
her en Møntmester Alfword (paa Mønterne er Byens Navn forkortet til „Ri" eller
,,Rega). Her havde Landstinget, Provinsens øverste Domstol, sit Sæde (som Minde ligge
de store fredlyste Tingstene endnu paa Torvet, den eneste By i Landet, hvor disse ere
bevarede). Kongerne opholdt sig ofte her (af Valdemar II’s Jordebog ses, at R.ngsted
har været kglt. Krongods, indtil den i 12. Aarh. blev mageskiftet for Søborg, se S.
85 og O. Nielsens Udg. af Vald. Jordb. S. 127), og vigtige Regeringshandlinger
have fundet Sted her. Saaledes blev i en glimrende Forsamling af Rigets Stormænd
og Prælater den förste Kongekroning foretaget her 25/6 1170, idet Knud Valdemarsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
