Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
533
Sorø Amt.
dats af 30/u 1623 et „ridderligt" eller adeligt Akademi, der vei blev
sat i Forbindelse med Skolen ved en fælles Overhofmester (den under Kirken
nævnte Gehejmeraad Just Høg), men i økonomisk Henseende blev stillet
uafhængigt af den, idet Maribo og Børglum Klostres anselige Godser bleve
tillagte Akademiet, der kun skulde nyde godt af Skolens mulige Overskud.
Chr, IV viste Akademiet stor Yndest; hans Sønner, Frederik (Fr. III) og
Ulrik, og andre fyrstelige Personer studerede her (deribl. Prinser af de
holstenske og hessiske Huse og Karl Gustav, senere svensk Konge, der paa
Grund af sit Ophold der fritog Sorø for fjendtlig Behandling i 1659);
Kongen gav det nye Statuter 1643, og mange berømte Lærde bleve
indkaldte fra Udlandet. Men efter Chr. IV’s Tid gik Akademiet efterhaanden
tilbage (vei for en Del paa Grund af Krigen med Sverige), ligesom ogsaa
Tonen blandt de unge Adelsmænd indvirkede uheldigt paa Skolen, og de
vare snart begge i Forfald. En i. 1660 nedsat Kommission, der skulde
gøre Forslag til Anstaltens Restitution, kom atter tilbage til Fred. II’s
oprindelige Plan om en Opdragelsesanstalt og lærd Skole alene, hvorefter
Akademiet nedlagdes 1665, ved hvilken Lejlighed Maribo og Børglum
Klostres Godser ogsaa gik bort, medens Skolen fortsatte sin Virksomhed, dog
med stedse aftagende Elevantal, saa at der i 1736 ikke en Gang var 10
uadelige Elever, og adelige saa godt som slet ikke søgte den. Til
Erstatning for Akademiet oprettedes der 1691 (26/9) et saakaldet Ridderakademi
i Kjøbenhavn; men heller ikke dette kunde holde sig, o g V5 1710 blev det
lukket. I Aaret 1736 blev der atter nedsat en Kommisson for at gøre
Forslag til at ophjælpe den forfaldne Skole i Sorø, og ogsaa denne fastholdt
Fred. II’s Plan. Men dens Forslag blev ikke antaget, uden for saa vidt
det gik ud paa, at Skolen foreløbig skulde nedlægges, hvilket skete 1737.
Derimod bestemtes det ved Fundats af 7/7 1747, at der atter paa Sorø
Kloster Gods skulde oprettes et ridderligt Akademi alene uden Skole.
I Fundatsen stod: „Naar disse Midler (o: Klostergodset) i Fremtiden ved
Dotation eller Testament blive formerede, skal samme Gave, efter den
legerendes udtrykkelige Ord og Mening, henlægges til denne Stiftelse"; thi i
Erektionspatentet af 6/3 1747, hvorved Holberg ophøjedes til Baron og hans
Godser Tersløse og Brorup med underliggende Bøndergods til Baroni, havde
han testamenteret disse Ejendomme til Akademiet (Gavebrevet blev først
offentlig fremlagt og konfirmeret efter Holbergs Død 1754). Denne
betydelige Formue, som Akademiet saaledes kom i Besiddelse af, og som yderligere
forøgedes ved et senere Testamente af Holberg af 90^ 1748 (bekr. 1/3 1754),
hvorved han ogsaa skænkede det sit øvrige Gods, der ikke var indbefattet
under Baroniet, samt ved Fundats af 14/5 1751, hvorved de Kalckreutzske
Godser, Rellestrup og Nidløse Gaarde med Tilliggende, henlagdes til
Akademiet (se S. 428), skulde synes at give Akademiet de bedste Betingelser
for at trives. Det gik i Virkeligheden ogsaa frem i de første 20 Aar, i
hvilken Tid det havde fortrinlige Lærere, som Kraft, Cold og Snedorff,
senere Erichsen, Guldberg og Schytte; men efter at disse enten vare døde
eller forflyttede, sygnede det hen, og den nye Fundats af 29/1 1782,
hvorved nogle Mangler i den tidligere Organisation søgtes afhjulpne og
ogsaa uadelige flk Adgang til det, fik ingen Betydning. Det var klart, at en
lærd akademisk Anstalt i Sorø ikke kunde trives. Akademiet hendøde 1793,
da de to sidste Elever afgik. Samtidig vare dets økonomiske Forhold i høj
Grad mislige trods de betydelige Pengemidler, en Omstændighed, der dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
