- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
538

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

end i alle de andre af Øernes Amter. Gedeholdet er temmelig udbredt. Af
Hingstene ere forholdsvis mange af Frederiksborg-Racen, medens der kun
findes faa af „jydsk“ Race; af Tyrene findes forholdsvis mange af
Korthornsracen, men selvfølgelig hører den allerstørste Del til den røde, danske
Malkerace. Fjerkræavlen er ret udbredt; der fandtes 177,918 Høns og
133,699 Kyllinger, desuden 2734 Kalkuner, 31,687 Ænder og 2889 Gæs
(m. H. t. Ænder og Gæs staar dog dette Amt langt under Øernes andre
Amter). Af Bistader fandtes 4347.

Det hele Ager og Engs Hartkorn sammenlagt med det halverede
Skovskyldshrtk. (554½ Td.) udgjorde 1/1 1895 24,000 Td.; deraf var
Købstædernes ansat til 566. Hartkornet i Landdistrikterne fordelte sig
saaledes, at der fandtes 131 større Landbrug paa 12 Td. Hartk. og derover
med i alt 4683 Td., 3523 Bøndergaarde (1–12 Td. Hrtk.) med 16,249 Td.,
6486 Huse (under 1 Td. Hrtk.) med 2042 Td., samt forskellige andre
Jordlodder med i alt 460 Td. Hrtk. Endvidere var der i alt 2321 jordløse Huse i
Amtet. Af samtlige Gaarde vare 2099 med 12,807 Td. Hrtk. Selvejergaarde,
997 med 5273 Td. Hrtk. Arvefæstegaarde med Ret til at sælge
og pantsætte. Desuden fandtes 538 alm. Fæstegaarde paa Livstid med 2795
Td. Hrtk. og 20 Arvefæstegaarde uden Ret til at sælge og pantsætte med
57 Td. Hrtk. Af Husene vare 4988 med 1255 Td. Hrtk. Selvejer- og
Arvefæstehuse, hvoraf 725 jordløse. Af Fæste- og Lejehuse fandtes
der 3819 med 787 Td. Hrtk. (af disse vare 1596 jordløse). Inden for
Gaardbruget er Selveje meget udbredt, medens Arvefæste er langt mindre
almindeligt end i Sjællands andre Amter; til Gengæld findes der et
forholdsvis større Antal Fæstegaarde paa Livstid, og deres Hartkornstilliggende
er endog absolut set det største bl. Amterne. Selv om Antallet af
Fæstegaarde uden Ret til at sælge og pantsætte kun er ringe (20), er det
dog det Amt i Landet, hvor der findes flest saadanne; ogsaa inden for
Husbruget er Fæste og Leje temmelig almindeligt, særlig blandt de større
og blandt de jordløse Huse.

Folketallet var 1/2 1890 i hele Amtet 88,990 (1801: 43,584, 1840:
62,357, 1860: 79,945, 1880: 87,509); deraf havde Købstæderne 18,131
og Landdistrikterne 70,859. Amtet er noget svagere befolket end for
Øerne i Gennemsnit, idet der kommer 3328 paa 1 □ Mil (60,44 paa 1 □
Km.). Inddeler man Befolkningen i Næringsklasser, saaledes at til hver
Klasse ikke alene regnes Forsørgere, men ogsaa hele deres Husstand, viser
det sig, at 6543 levede af immateriel Virksomhed (Embeds- og Bestillingsmænd,
Læger, Lærere, Sagførere, Videnskabsmænd osv.), 45,330 hørte til
Jordbrugernes Klasse, 522 til Gartnernes, 787 til Fiskernes, 18,699 til
de industridrivendes, 5522 til de handlendes, 815 til de søfarendes; endelig
var der 5910, som henhørte til Erhvervsgruppen „andre Erhverv“, 2443
levede af deres Midler, og 2219 vare under Fattigvæsenet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:13:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-2/0564.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free