Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(sammenlagt af de tidligere Vadstrupgaarde samt en Del af en Gaard i
Torup i Besser S.), har omtr. 30 Td. Hrtk., omtr. 250 Td. Ld.
Taftebjærggaard har 15¼ Td. Hrtk., omtr. 150 Td. Ld., hvoraf 30 Eng og
Mose, Resten Ager.
Onsbjærg S., der danner en egen Sognekommune, hører under de S. 526
nævnte Distrikter, Lands- og Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 262.
Lægd. Kirken tilhører Grevskabet.
Onsbjærg Kirke er opført i Spidsbuestil af røde Mursten, men overkalket, og bestaar
at Skib og Kor, ret anseligt Taarn, Vaabenhus mod Syd og tidligere Gravkapel, nu
Materialhus, mod Nord. Hvælvinger, Taarn (der har Skydehuller i øverste Stokværk, se
Tranebjærg Kirke) og de andre Bygninger ere senere tilføjede. Korbuen og Buen ind til
Taarnrummet ere spidse. Altertavle og Prædikestol ere udskaarne i Renæssancestil;
den første har Statuetter af Evangelisterne, et samtidigt Krucifiks i Midten og bærer
Aarstallet 1596, den anden har Chr. IV’s Navnetræk; Granitdøbefont. I Kirken findes
flere store Mindetavler, bl. a. over Birkedommer Knud Rud, † 1755, og Kirurg Zakarias
Danielsen Hop, † 1729. Paa en af Hvælvingsbuerne er der for laa Aar siden afdækket
en Indskrift, der melder, at 1462 i Biskop salig Jenses Tid bleve Hvælvingerne
fuldførte, og paa en anden staar, at Jacob Paulsen var Præst paa Samsø samme Aar.
Ovenover ses Bispen Jens Iversen Langes Vaaben. Paa en Trætavle i Koret er
fæstet et lille forgyldt Krucifiks af Kobber fra omtr. 1200. Paa Tavlen staar en
Indskrift fra 1596, der fortæller, at Krucifikset var bundet til et dødt Menneske, der
kom flydende til Land i Tranebjærg Sogn ved Ilsema (hvor der vides at have været en
hellig Kilde), men 4 Heste kunde ikke faa Liget hverken til Tranebjærg eller Kolby,
derimod kunde 2 Heste mageligt trække det til Onsbjærg, hvor det blev begravet
paa Kirkegaarden, og Kirken hed fra den Tid „Hellig Kors Kirke“ (se Pontoppidan,
Marm. Dan. II 189). I Taarnet findes et 1748 opsat Maleri: et Skib i Havsnød, til
Minde om nogle Samsinger, der tilsatte Livet paa en Rejse til Norge.
Bisgaard hørte i sin Tid til Aarhus Bispestol, men blev efter Reformationen
Præstegaard. Den sidste, der beboede den, var Peder Krog, Sognepræst i
Besser-Onsbjærg Sogne og Provst paa Samsø 1681–88, senere Biskop i Trondhjem. Han
bortbyttede den mod nogle Bøndergaarde i Besser, som bleve sammenlagte til
Præstegaard, 2 Gaarde i Agerup, 2 Gaarde i Onsbjærg m. m. Bisgaards Bygninger ere
meget gamle.
Paa Hjortholm ses paa en høj Bakke tydelige Spor af en Borgplads, „Hjortholm
Slot“, til hvilket Sagnet har knyttet Marsk Stigs Navn.
Ved Taftebjærg ligger Samsøs anseligste Langdysse, henved 100 F. lang og omsat
med 44 Randstene; midt paa ses Overliggeren til et Kammer. Ved Bisgaard er der
en lille tokamret Langdysse. — Paa Eskholm er der som Minde om dens Beboelse
i Stenalderen opsamlet adskillige Flintoldsager; mest fandtes de paa den sydøstlige
Side af Øen, hvor Terrænet skraaner mindre brat.
Besser Sogn, den nordøstligste Del af Sønderlandet, beliggende S. for
Stavnsfjord, omgives paa Landsiden af Tranebjærg og Onsbjærg Sogne. I
Sognet løber Øens største Vandløb, „Sørenden“, omtr. 1 Mil lang, tør
en Del af Sommeren. Flere af Holmene i den sydl. Del af Stavnsfjord høre
til Sognet.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 3321 Td. Ld., hvoraf 1962 besaaede (deraf med
Hvede 73, Rug 347, Byg 533, Havre 587, Ærter og Vikker 38, Blandsæd til Modenh.
87 , til Grøntf. 87, Kartofler 59, andre Rodfr. 129, Raps 15, andre Handelspl. 4),
medens der henlaa til Afgræsn. 480, Høslæt, Brak, Eng m. m. 782, Have 29, Skov
14, Moser og Kær 22, Flyvesand 1, udyrkede Strækn. 4, Byggegr. 16, Veje,
Vandareal m. m. 11 Td. Kreaturhold 1893: 278 Heste, 1299 Stkr. Hornkv. (deraf 819
Køer), 1038 Faar, 670 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 337,7 Td. Der var 18 Selvejergaarde med 128,5, 35
Arvefæstegd. med 178,6, 188 Huse med 30,6 Td. Hrtk. og 33 jordløse Huse (omtr. 1/3 i
Fæste). Befolkningen, 1/2 1890: 1189 (1801: 855, 1840: 1071, 1860: 1149,
1880: 1221), boede i 262 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes:
38 levede af immat. Virksomh., 708 af Jordbrug, 2 af Gartneri, 32 af Fiskeri, 242 af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
