- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
530

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Tranebjærg Kirke er opført i Spidsbuestil af røde Mursten, men overkalket, med
uregelmæssige Skifter og med Kamp som Underlag og bestaar af Skib og Kor, Taarn,
Vaabenhus mod Syd og en Tilbygning mod Nord samt et Sakristi paa Korets
Nordside. Kirken er overhvælvet (Skibet 3, Koret og Taarnrummet hver 1 Hvælving).
Paa Skibets Sydside, lige over for den nordl. Tilbygning, er der Spor af en Bue, der
kan tyde paa, at der ogsaa der har været en Sidefløj, saa at Kirken har haft
Korsform. Af særlig Interesse ved Kirken er Taarnet, der er en meget stor firkantet
Bygning, særlig lang fra Ø. til V., og som synes at stamme fra omtr. 1500; det er
foroven forsynet med to Rækker Skydehuller, hvoraf den øverste er indrettet til at
skyde paa Afstand, medens de nederste Skydehuller have meget stejle Skraaninger til
at skyde ned ved Taarnets Fod, og det er vist utvivlsomt, at Taarnet har dannet
en Del af Befæstningen af det gamle Brattingsborg, hvis Voldsted ligger tæt ved
(Sagnet paa Stedet taler ogsaa om en underjordisk Gang fra Taarnet til Voldstedet;
se i øvrigt Blom, i Aarb. f. n. Oldk. 1895). Altertavle og Prædikestol ere rigt
udskaarne i Renæssancestil, den første fra 1615 (en Tavle paa Væggen melder, at den
er opsat paa Befaling af Lensmanden Sten Brahe til Knudstrup), den anden fra 1593;
Døbefontens Kumme er af Kamp med indridsede Ornamenter. Degnestol fra 1654.
Den ene Klokke (med Minuskelskrift) er fra Middelalderens Slutn. I Kirken findes
flere Mindetavler, deribl. over Præsten Mads Veile, † 1719, og en fra 1711 over
Forvalter Fr. Mouritsen; i Koret en Ligsten over Præsten Søren Nielsen Pind, † 1611;
udvendig paa Skibets Nordside er der midt i en tilmuret, spidsbuet Portal en
Mindetavle over Degnen Simon Kokansky, † 1796. Udvendig paa Koret er der Rester af
en gammel Ligsten af Kamp. — Ved Kirkegaardens Indgang er der en gammel
Kirkelade af samme Materiale som Kirken.

Tæt ved Kirken ligger det i Udstrækning ret betydelige Voldsted af „Gammel
Brattingsborg
“, hvis Mure, af raa Kamp og Kalk, endnu paa sine Steder ere
synlige. Efter Sagnet har Marsk Stig boet her.

illustration placeholder
Brattingsborg 1896.


Mod S., tæt ved Skoven, ligger det nuv. Brattingsborg, tidligere kaldet
Søllemarksgaard. Hovedbygningen er opført 1870–71 efter Tegn. af Arkitekt K. Borring
i Renæssancestil af røde Mursten med Betonsokkel; det lille Taarn har et slankt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:13:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-2/0556.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free