- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
520

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Hovedgaarden Dragsholm, Hovedsædet i Baroniet Adelersborg,
er en gammel anselig Bygning, der for det meste er opført af Munkesten,
men hvidkalket; den bestaar af 3 Fløje, hvoraf den østlige, Hovedfløjen,
er tre Stokværk og Kælder og har paa den Side, der vender ud til den
meget store Have, et lavt med en Murkrone prydet Taarn; de noget
lavere Sidefløje have et nyere Udseende, takkede Gavle og ere forbundne
med en tindeprydet høj Mur, der aflukker Borggaarden. — Baroniet
Adelersborg har af Hrtk. af alle Slags omtr. 451 Td., hvoraf fri Jord 231½,
Skovareal 61/8, Skovskyld 5½, Bøndergods 70½, Tiendehrtk. 294 (nemlig
Konge- og Kirketiende af Faarevejle, Vallekilde og Asnæs Sogne, Kirketiende
alene af Hørve og Holmstrup Sogne) og i aarl. Arvefæsteafgift 2162¼
Td.; i Bankaktier 12,000 Kr., i Fideikommiskapitaler for Tiden 1,597,663
Kr. Til Baroniet høre Hovedgaardene Dragsholm, 114 Td. Hrtk., omtr.
1331 Td. Ld., hvoraf 184 Eng, og Næsgaard, 18½ Td. Hrtk., omtr. 406
Td. Ld., begge beliggende i dettte Sogn, Teglværksgaard, i Vallekilde Sogn
(se S. 523), og Dønnerup, i Holmstrup Sogn (se S. 495). Baroniets Gods
ligger i Faarevejle, Vallekilde og Hørve Sogne samt i Holmstrup S.
(Skippinge Herred) og Svinninge S. (Tudse Herred), i det sidste dog kun 1
Td. Hrtk. Baroniets samlede Jordtilliggende er 2564 Td. Ld., foruden
1116 Td. Ld. Skov og beplantet Areal.

Faarevejle S., der danner en egen Sognekommune, hører under Dragsholms
Birks Jurisdiktion (Nykjøbing), Holbæk Amstue- (Filial i Nykjøbing) og
Nykjøbing Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Holbæk Amts 5. Folketingskr.
samt 2. Udskrivningskr.’ 4. Lægd. Kirken, hvis Sognepræst tillige er Præst
ved Dragsholms Kapel, tilhører Baroniet Adelersborg.

Faarevejle Kirke bestaar af Kor med lige Afslutning, Taarn, Begravelseskapel
(„Ris’ Kapel“) og Vaabenhus paa Skibets og Sakristi paa Korets Nordside. Den
ældste Del, Skib og Kor, er opført (vist i 1. Halvdel af 12. Aarh.) i ren Rundbuestil
af utilhuggen Kamp, Vindues- og Dørindfatninger af Fraadsten. Sikkert alt i Slutn. af
13. Aarh. overhvælvedes Kirken, og i den seneste katolske Tid nedbrødes Koret,
Skibets Længde gjordes næsten dobbelt, og et nyt Kor opførtes; omtr. samtidig
opførtes Taarnet, hvis takkede Gavle vende mod N. og S.; det hvælvede Taarnrum
har en Spidsbue ind til Kirken; noget senere tilføjedes de andre Bygninger, der alle
have fladt Loft. Smuk Altertavle i Renæssancestil fra 1641, med Nadveren i
Midtpartiet og Venstermands og Grubbernes Vaaben; Prædikestol i tarvelig Renæssancestil
med Aarstallene 1596 og 1654; Granitdøbefonten er vist den oprindelige. Degnestolen
er fra 1556, flere af Stolestaderne er fra 16. og 17. Aarh. Paa Skibets nordre Væg
en 1709 opsat Mindetavle over Ridefoged og Birkedommer i Dragsholms søndre
Birk Chr. Pedersen Poder; smstds. Mindetavle over en Peder Nielsen, † 1728; i
Taarnet Mindetavle over Præsten Niels Heining, † 1766. En ejendommelig
Egetræsdør fra omtr. 1500, prydet med smedede Ornamenter, deribl. to fantastiske
Drageskikkelser, fører fra Kirken ind til Vaabenhuset[1]. I Kapellet, der ved 1850 blev
omdannet til Begravelseskapel for den Adelerske Familie og adskilt fra Kirken, staar
en Del Kister (Fr. Baron Adeler, † 1816, Kammerherre Herm. Løvenskiold, † 1825 i


[1] Til Døren knytter sig Sagnet om Fru Inger til Ris (se S. 522). Hun vilde bygge en Kirke ved
sin Gaard N. for Faarevejle; men efter gentagne Forsøg maatte hun opgive det, da Troldene
reve ned om Natten, hvad der var bygget om Dagen. Da spændte hun to Øksne for den alt
færdige Kirkedør og lod dem trække afsted med den, indtil de lagde sig til Hvile paa Brinken
ved Faarevejle, hvor Troldfolket ingen Magt havde, og her blev Kirken opført. Men for at
hævne sig fik Troldene en Lindorm til at lægge sig foran Kirkedøren, saa at Folkene, der
vare derinde, ikke kunde komme ud, men maatte bryde sig en ny Udgang paa Nordsiden
[i Virkeligheden har der aldrig været Indgang paa Sydsiden]. Da Ormen imidfertid blev
liggende, opdrættede man en ung Tyr med Mælk og Hvedebrød, og denne gjorde det af med
Uhyret. Men den søndre Indgang tilmuredes, og Døren, paa hvilken man til Minde satte
Billeder af Lindormen, flyttedes til den nordre Indgang. Fru Inger, fortæller Sagnet videre, blev
begravet paa en af de nu ved Lammefjords Tørlægning forsvundne Smaaholme, hvis egentlige
Navn, Inderø, Sagnet omdøbte til „Ingerø“ (se J. B. Løffler, „Et Sagn fra Faarevejle Kirke“,
Ill. Tid. 10/12 1876).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:13:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-2/0546.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free