Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bort, 12 Td. Ld., som er lejet bort, og 5 jordløse Huse; 1/3 af Arealet
ligger i Viskinge Sogn. Desuden Præstegaarden (20½ Td. Hrtk., 149 Td.
Ld., hvoraf 2 Have, Resten Ager).
Ubby S., der danner en egen Sognekommune, hører under Arts Herreds
Jurisdiktion (Kalundborg), Holbæk Amtstue- (Filial i Kalundborg) og Kalundborg
Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Holbæk Amts 4. Folketingskr. samt
2. Udskrivningskr.’ 360. Lægd. Kirken tilhører Grevskabet Lerchenborg.
Ubby Kirke, en anselig, smuk og i flere Henseender mærkelig Bygning, bestaar
af Skib, Kor med femsidet Afslutning, Taarn, Vaabenhus paa Syd- og Sakristi og
Kapel (der nu bruges til Materialhus og Varmeapparat) paa Nordsiden. Den
oprindelige Del af Kirken, der er meget gammel (vistnok fra 1. Halvdel af 12. Aarh.),
bestod af et anseligt Skib og meget kort Kor med halvrund Afslutning og var opført
af ütilhuggen Kamp med tilhugne Hjørnekvadre. Af de rundbuede Vinduer ses endnu
Spor. Vist alt i Slutn. af 12. Aarh. afskildredes Skibets vestl. Del ved en Tværmur,
saa at dette Rum kom til at danne en Slags Forhal; Rummet dækkedes af 4
kvadratiske Krydshvælvinger, som hvile paa en i Hallens Midte muret Søjle med
trapezformet Kapitæl (maaske har den været opført for at danne Støtte for et Taarn, men
dette blev i alt Fald ikke opført dengang), og staar i Forbindelse med Skibet ved
to Spidsbuer. Samtidig rejstes i den anden Del af Skibet, hvis Mure forhøjedes, 4
fritstaaende svære murede Søjler (ligeledes med trapezformede Kapitæler), der bære
to Rækker Krydshvælvinger, saa at der altsaa fremkommer et Dobbeltskib. Ligeledes
blev Koret, der ogsaa er lavere end Skibet, men dog højere end Forhallen,
overhvælvet, og den halvrunde Korrunding erstattedes med en femsidet Afslutning, der
udvendig var delt i to Afsnit, hvoraf det nederste smykkedes med rundbuede
Blindinger, medens det øverste afsluttedes med en Rundbuefrise. Alle disse Forandringer
udførtes af Munkesten. I den senere Middelalder (2. Halvdel af 15. Aarh.) tilføjedes
over Forhallen et anseligt Taarn med takkede, blindingssmykkede Gavle og vistnok
samtidig Vaabenhuset, Sakristiet og Kapellet. Efter at Kirken ved ukyndig
Behandling havde lidt meget i Tidens Løb, er den ved en Restauration, der afsluttedes 1871
og lededes af Arkitekt Tvede, saa vidt muligt bragt tilbage til dens gamle Skikkelse;
Taarnet og Vaabenhuset bleve istandsatte, og det sidste fik en ny Gavl, der svarede
til Taarngavlene; endelig nedbrødes Korafslutningen paa Grund af Brøstfældighed
og genopførtes uden de tidligere ydre Udsmykninger, men med tre rundbuede
Vinduer; tillige fik Kirken en Dekoration i Kalkfarve i Smag med Dekorationen i
Kalundborg Kirke. Udskaaren Altertavle i Renæssancestil fra 1677 (i Midtfeltet Nadveren);
Prædikestolen i Renæssancestil er fra Chr. IV’s Tid; Døbefont udhuggen i Kalksten,
vist fra Kirkens ældste Tid. Stolestaderne ere fra samme Tid som Prædikestolen.
Paa Pillen ved Korbuen et gammelt Krucifiks. Den ene af Klokkerne er fra 1403.
I Sakristiet hænger et Portræt fra 1714 af Edel Sophie Bille, gift med Amtmand
Joh. Christoffer Schønbach til Birkendegaard. I Korgulvet Ligsten over Justitsraad
Terkild Terkildsen til Birkendegaard, † 1745, og Hustru. Kisterne, hvori Amtmand
J. C. Schønbach, † 1746, hans første Hustru Edel Sophie Bille, † 1706, og hans anden
Hustru, Anna Elisabeth v. Korff, † 1732, hvile, og som tidligere stode i Sakristiet,
ere nu nedgravede under dette. Paa Vaabenhusets ydre Væg er indmuret en Sten
med Indskriften: „Aar 1179 er denne Kirke bygt af Esbern Snare“; men Stenen er
langt yngre, og efter det ovenanførte er Kirken ogsaa ældre; Aarstallet kan maaske
gælde de noget senere Ombygninger (Esbern Snare skal have haft en Gaard her,
og i en Gaard, der ligger nær ved Kirken og er højtbeliggende ligesom denne, har
man virkelig fundet Fundamenter af en større, sikkert middelalderlig Bygning). Neden for
Stenen ved Vaabenhuset ligger en Ligsten med Aaret 1403, hvorpaa der har været
udhugget Figurer; foran Vaabenhusdøren ligger Brudstykker af en Ligsten fra 1307
over Jacobus Præst (endnu 1859 var den hel; tegnet af Kornerup, se Aarb. f. n.
Oldk. 1887, S. 114). (Om Kirken se N. Høyen, Dansk Maanedsskr, IV. Bd., S. 170,
og J. B. Løffler, Udsigt over d. Kirkebygn., S. 212).
I Forsinge laa fordum en Hovedgaard. Niels Jacobsen af Forsinge nævnes
1336–40; 1388 var Peder Madsen af Forsinge Medudsteder af et Vidne af Arts
Herredsting; 10 Aar efter solgte Jens Simensen (Lunge) sin Hovedgaard i Forsinge
til Anders Jensen (Lodehat). Denne, hvis Broder og Søn efter hinanden vare Bisper
i Roskilde, boede her endnu 1406. Aar 1547 boede paa Forsinge Peder Gregersen
Juel af langelandsk Slægt; han menes at have faaet Gaarden med sin Hustru Dorte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
