Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for at forbedre Ejendommen. — Den nuv. Hovedbygning er opf. 1800 i italiensk
Stil, men ombygget 1881–82 med Taarn og Frontespice.
I Drøsselbjærg boede længe en Gren af Slægten Basse med to Vædderhorn i
Vaabenet, nemlig Anders Nielsen 1377, Oluf Pedersen 1406, Anders Pedersen 1435–71,
Niels eller Jens Andersen 1480–1515, hvis Datter Christine ægtede Christen Nielsen
(Dyre) af Hjelmsø, som endnu 1508 skrev sig til Drøsselbjærg, men 1517 mageskiftede
Gaarden til sin Svoger Oluf Skinkel. — Ogsaa i Mullerup laa i 14. Aarh. en større
Gaard. Johannes Nicolai de Muldorp nævnes 1376 i en Dom, afsagt paa Sjællands
Landsting; 5 Aar senere boede der en Væbner Esbern Gjordsen.
Ved Mullerup er der fredlyst en smuk Langdysse med 49 Randstene.
*
Arts Herred.
Sogne:
(Kalundborg Købstads Landdistrikt). — Refsnæs, S. 475. — Raklev, S. 476. —
Tømmerup, S. 478. — Aarby, S. 479. — Rørby, S. 481. — Ubby, S. 482. —
Svallerup, S. 486. — Store Fuglede, S. 487. — Lille Fuglede, S. 488.
*
Arts Herred, det vestligste og
tredjemindste i Holbæk Amt, omgives
mod V. af Store Bælt (Samsø
Bælt), mod N. af Kattegat (Sejrø
Bugt), mod Ø. af Skippinge
Herred og mod S. Ø. og S.
af Løve Herred, fra hvilket
det adskilles ved Tissø (der
er delt mellem de to Herreder)
og Halleby Aa, som danner
Søens Afløb til Store Bælt[1].
Herredet har en meget
uregelmæssig Form; dets største
Udstrækning fra N. til S. er noget
over 3 Mil; fra N. V., Halvøen Refsnæs’ yderste Spids, til S. Ø. er der
over 4 Mil. Mod N. V. løber det ud i to Halvøer Asnæs og Refsnæs, der
indeslutte Kalundborgfjord; fra N. afsætter Sejrø Bugt den nu inddæmmede
og til Dels tørlagte Saltbæk Vig paa Østgrænsen[2]. De med Ler og Sand
[1] For at forhindre et for stort Afløb om Sommeren fra Tissø (der ligger omtr. 6 F. over Havet),
hvorved der kan befrygtes at opstaa Sandflugt, særlig ved Søens østl. Side, er det ved
Landvæsenskommissionens Kendelse tilladt Lodsejerne at opføre et Stemmeværk i Halleby Aa nær
ved Søen, og et saadant er ogsaa bygget 1891. Det maa holdes lukket 1. Juni–15. Okt.
[2] Saltbæk Vig er inddæmmet if. kgl. Bevilling af 11/12 1866 til Premierlieutenant H. C. Bagge,
der dannede et, mest af kjøbenhavnske Rigmænd bestaaende Interessentskab. Ved 3
Dæmninger — fra Alleshave i Bregninge Sogn til Store Vrøj, fra denne til Lille Vrøj, og atter fra
denne til Halvøen Mulen i Raklev Sogn —, der bleve fuldendte i 1868 efter store
Genvordigheder, inddæmmedes et Areal paa 4864 Td. Ld., hvorpaa man begyndte paa Anlæg af
Landkanaler, Sluser og Maskinhuset (ved Lille Vrøj) med to Maskiner, hver med 25 Hestes Kraft,
til at bortføre Vandet. Efter to Aars Forløb var Vandet kun bragt ned til 9 F. under dagligt
Vande, hvorfor man 1873 opførte tre Vejrmøller, der skulde hjælpe til, og Efteraaret 1875 var
man naaet til 13 F. 9 T., da Udpumpningen maatte standse af Mangel paa Kapital, og Vigen,
som da var tørlagt paa 70 Td. Ld. nær, fyldtes atter for en stor Del med Vand. Foretagendet
stilledes til Auktion og udlagdes for største Delen til de to Panthavere Etatsraad Heyman og
Grosserer D. B. Adler med Undtagelse af et mindre Areal, der udlagdes til en tredje
Interessent, og „Arnakkebugten“ (Bregninge S.), hvor man med store Bekostninger anlagde en Fabrik
til Fremstilling af Ammoniak af Tørvejord, hvilken nu er opgiven. Tørholdelsen sker siden
1875 kun ved de 3 Møller, og af det inddæmmede Areal er nu kun henved Halvdelen, 2262
Td. Ld., tørlagt; men dette tørlagte Land er af ringe Beskaffenhed; kun henved 300 Td. Ld. er
under Plov, alt det øvrige, mest Sand og lerblandet Grus, henligger (undt. nogle smaa
Plantager, der se ud til at ville lykkes) til Græsning og giver et meget tarveligt Udbytte.
Foretagendet har nominelt kostet 1 Mill. Kr., men i Virkeligheden er der vel gaaet omtr. det
dobbelte med. Ved Indenrigsm. Skr. af 20/6 1893 er det tørlagte Areal (af hvilket de to
ovennævnte Interessenter ejede 1683 Td. Ld.) fordelt mellem Kalundborg Sogn (Store og Lille Vrøj,
se S. 383 og 392), Raklev og Tømmerup Sogne i Arts Herred og Værslev og Bregninge Sogne
i Skippinge Herred. Ved den kgl. Bevilling er det paalagt Ejerne at anlægge og vedligeholde
en lille Havn (4 F. dyb) paa Nordsiden af Lille Vrøj til Brug for Sejrø Postbaaden. Af
Landkanalerne optager den østl. Vandet fra Bregninge Aa og hører under Amtets større
offentlige Vandløb, medens Kanalen ud for Tømmerup og Raklev Sogne er optagen bl. de
mindre offentlige Vandløb. Tidligere var der et betydeligt Aalefiskeri i den inddæmmede Sø,
men det er nu helt ophørt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Dec 12 04:13:43 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/trap/3-2/0499.html
