Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
oprindelige Kor er nedrevet og Kirken forlænget i Skibets Bredde med Mur af
Munkesten og med spidsbuede Vinduer; ligeledes er der tilbygget Taarn, Vaabenhus
paa Sydsiden og en mindre Udbygning paa Nordsiden. Midt i 18. Aarh. er der paa
Nordsiden tilbygget et Begravelseskapel for den Barnerske Familie, hvori Kister med
flere af dens Medlemmer (deribl. Stiftamtmand J. H. J. Barner, † 1768, og Hustru
Mette Amalie, f. Rosenkrantz, † 1755). Kirken blev restaureret 1859 (over
Indgangsdøren staar: Restaureret 1696–1859). Altertavlen er et godt gammelt
Billedskærerarbejde, der fremstiller Johannes den Døbers Liv; udskaaren Prædikestol fra 1677;
Granitdøbefont, vist fra Kirkens ældste Tid. I Taarnet er der indmuret to Ligstene
(der tidligere have ligget foran Alteret), den ene over Knud Rud, † 1554, og Hustru
Dorte Bølle, † 1544, den anden over deres Søn Jørgen Rud og Hustru Karen Krafse,
fra 1557. I Koret omtaler en Tavle Fru Hille Bülow, † 1718, og hendes to Mænd,
Sivert Grubbe, † 1672, og M. Fr. Lützow, † 1696, samt den førstes Søn Jørgen
Rud Grubbe, † 1700. I Skibet en Tavle med lat., dansk, hebraisk og syrisk Indskrift
til Minde om Præsten Villum Sørensen, † 1652, og en Marmortavle med
Portrætmedaillon over H. Gamst til Vedbygd., † 1861, samt en Portrætmedaillon over Th.
Kingo, der var Huslærer paa Vedbygaard 1659–61.
Vedbygaard, tidligere kaldet Withby eller Stigs Withby, er en af Landets ældste
Gaarde. Peder Tygesen udi Stigs Withby nævnes 1312 og 1319, i hvilket sidste
Aar han skænkede Gods i Sorterup til Sorø Kloster. Derefter nævnes Jacob Begere,
„Kongens Famulus“, der 1346 fik tildømt en Del Gods i Withby og andre Byer,
som han havde i Pant af Niels Pedersen Grubbe, og han skrev sig endnu 1364 til
Vedby. I Valdemar Atterdags eller Dronning Margrethes Dage kom Gaarden ind
under Kronen, indtil Erik af Pommern 1429 bortbyttede den for Skjoldnæsholm til
Familien Rud, som i henved 250 Aar ejede den, Søn efter Fader, men hvis Medlemmer
for det meste levede andetsteds, da de nød stor Anseelse og vare Lensmænd,
Hofembedsmænd og lign. Den første var Jørgen Rud, derefter Mikkel Jørgensen Rud,
Jørgen Mikkelsen Rud († 1504), Knud Jørgensen Rud († 1554), bekendt af Deltagelsen i
Forsvaret af Dragsholm under Grevefejden, medens Slagelse Borgere plyndrede hans
egen Gaard, Jørgen Rud († 1571), Knud Rud (sidste Gang omtalt 1617), hvorefter
Gaarden gik over til Datteren Lene Rud, g. m. Jørgen Grubbe til Thostrup paa
Laaland, † 1643, efter hvem Lene Rud havde Gaarden til sin Død 1673, hvorpaa Enken
efter Sønnen Sivert Grubbe, Hille Bülow, blev Ejerinde af den, idet hun købte sin
Mands Søskendes Arveparter. Ved hendes andet Ægteskab 1679 med Kammerjunker,
Staldmester hos Prins Jørgen, Mathias Frederik Lützow, † 1696, kom Gaarden til
denne. Hille Bülow besad den derefter kun faa Aar, skønt hun først døde 1718,
idet hendes Datter af 1. Ægteskab, Lene Kirstine Grubbe, ægtede Oberstlieutenant
Fr. Aug. Barner, der ejede Gaarden fra 1700 og faldt ved Gadebusch 1712,
hvorefter Enken 1715 ægtede Jægermester C. F. Barnewitz († 1736). Hun maatte sælge
Vedbygaard ved Auktion 1738 for 14,000 Rd. (Gaard og Gods 361 Td. Hrtk.) til
Kaptejn Joach. Hartv. Joh. Barner, Senere Stiftamtmand og Gehejmeraad († 1768), der
udvidede Hovedbygningen, opførte Kapellet ved Vedby Kirke og 1767 oprettede
Gaarden til et Stamhus under Navn af „Barnersborg“. Ved hans Død gik Vedbygd.
over til hans Fætters Søn Generalmajor H. G. Barner († 1775) og derefter til dennes
anden Søn, Kammerjunker H. Barner, som if. kgl. Bevilling af 14/3 1794 fik Tilladelse
til at sælge Stamhuset mod at substituere for Familien en Fideikommiskapital paa
60,000 Rd. Han solgte da Afbyggergaarden Konradineslyst 1795 til Lieutenant M.
C. Leth, og efter Barners Død (1811) solgte Enken 1818 Vedbygd. for 60,000 Specier
til Assessor P. S. Neergaard, der af 4 sammenlagte Bøndergaarde oprettede
Arvefæstegaarden Buskysminde og 1844 solgte Vedbygd. for 246,000 Rd. til O. O.
Meldahl fra Løvegaard, der 1853 solgte den for 299,000 Rd. til Oliemøller F. V. Schytte,
som atter solgte den 1854 for 325,000 Rd., til Jærnstøber i Kbh., Agent H. Gamst,
ved hvis Død 1861 den gik over til hans Søstersøn H. Chr. Lund († 1871), hvis Enke,
Pauline Lund, ejede den til sin Død 1892; da gik den if. Testamente over til nuv.
Ejerinde Fru Ch. Madsen, f. Storck, gift med Universitetsprof., Dr. theol. P. Madsen.
Den med Grave omgivne Hovedbygning bestaar af 3 sammenbyggede Fløje i to
Stokværk. Den nordre og søndre Fløj stamme fra Middelalderen, den nordre endog
vistnok fra 14. Aarh. De have oprindeligt haft 3 Stokværk, men ere blevne
betydeligt omdannede i Tidens Løb; dog er meget blevet bevaret. De have smukke
Kamgavle og øverst i Muren Skydehuller (ved den nordre Fløjs vestl. Gavl findes en
hvælvet Kælder, maaske et gammelt Fængsel, og derover et andet hvælvet Rum;
i de derover liggende Rum har der været Riddersal og Drabantværelse). De to
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
