Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ogsaa er indbygget Hvælvinger, og Taarn og Vaabenhuse ere tilføjede. Det nordl.
Vaabenhus, opf. af Kamp, benyttes nu til Materialhus, det sydl. til Ligkapel. Paa
Skibets Hvælvinger saavel som paa det sydl. Vaabenhus’ Hvælving fandtes 1872
Kalkmalerier (se Magn. Petersen, S. 115). Ny Altertavle i gotisk Stil med et Maleri
af A. Jerndorff (1872): Christus velsigner Børnene, skænket af Fru L. Hoppe;
ligeledes ny Prædikestol; Sandstensdøbefont. En malet Forside af et gammelt Alterbord
i gotisk Stil af betydelig Kunstværdi er opstillet i Rummet bag Alteret. I Koret ere
indmurede to Ligstene, hvoraf den ene over Fru Kirstine Ulfstand, † 1570, Karl
Bryskes Enke; i Skibets Gulv ligeledes flere Ligstene. Ved en Restauration af Kirken
1872 nedgravedes paa Kirkegaarden en Kiste, der havde staaet bag Alteret, og
som indeholdt Liget af Fru Anna Brahe, Enke efter. Manderup Parsberg. Under
Taarnet staa flere Kister med tidligere Ejere af Toftholm.
Toftholm, ogsaa kaldet Mørkegaard eller Store Mørkegaard, tilhørte i sin Tid
Gregers Jepsen Ulfstand, hvis Datter Kirstine, Enke efter Karl Bryske, døde paa
Toltholm 1570; hendes Søn Jørgen Bryske skrev sig 1553 til Mørke, men 1559 til
Toftholm; 1568 overdrog Fru Kirstine Gaarden til sin Datter Grete Bryske, Peder
Ruds Enke. Senere havde den Ejere tilfælles med Torbenfeld (Frydendal), deribl.
Otte Brahe, † 1642, Sønnen Manderup Brahe, Fred. III osv. (se S. 449). Efter
Generalkrigskommissær Otto Pogvischs Død 1681 udlagdes den for Gæld til Niels Benzon,
senere Gehejmeraad, † 1708, hvis Søn, Statholder Jac. Benzon solgte den 1737 (Gaard
og Gods i alt 268 Tdr. Hrtk.) til Assessor Andreas Ladorph, hvorefter den købtes af
Chr. Henr. Hvidt, der 1793 solgte den for 46,000 Rd. til Amtsforvalter J. With, der
atter 1795 afhændede den for 50,000 Rd. til Ole Høyer; derefter ejedes den fra 1801
af L. P. Ølbye og fra 1802 af A. Dall, der ved Auktion købte den for 21,200 Rd.
Den ejedes derefter af dennes Søn og Adoptivsøn, hvilken sidste 1861 solgte den
for 152,000 Rd. til Jægermester J. Dinesen, som atter 1870 solgte den for 185,000 Rd.
til den nuv. Ejer, Hofjægermester C. H. Hoppe. — Hovedbygningen er opført i
18. Aarh. af ovennævnte Ladorph og bestaar af Mur- og Bindingsværk i et Stokværk
med takkede Gavle.
Skamstrup Sogn, det næststørste Sogn i Herredet, omgives af Jyderup,
Stifts-Bjærgby, Mørke Sogne og Annekset Frydendal samt Merløse Herred
(Ondløse og Nidløse S.) og Skippinge Herred (Holmstrup S.). Kirken,
omtr. midt i Sognet, ligger omtr. 2½ Mil S. V. for Holbæk. De for det
meste lerede Jorder ere højtliggende med flere betydelige Bakker, hvoribl.
Knøsen, med et af Generalstabens Triangulationsmærker og meget vid
Udsigt, er den højeste, 316 F. (99,2 M.). I den sydl. Del af Sognet en Del af
Aamosen med omliggende Mose og Engstrækninger: fra Skjellingsted til
Kongsted i Nidløse S. er der anlagt en Vej og Bro over Aamosen og
Aaen. Mod Syd betydelige Skove (Vin Sk., Skamstrup Sk., Skjellingsteds
Eje). Gennem den nordl. Del af Sognet gaar Roskilde-Kalundborg
Landevejen, der mod N. V. krydses af Landevejen mellem Ringsted og
Nykjøbing.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 5035 Tdr. Ld., hvoraf 2098 besaaede (deraf med
Hvede 41, Rug 414, Byg 616, Havre 481, Ærter og Vikker 5, Blandsæd til Modenhed
403, til Grøntf. 35, Kartofler 41, andre Rodfrugter 51, andre Handelsplanter 3, Spergel
og Lupiner 6), medens der henlaa til Afgræsn. 793, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1169,
Have 38, Skov 329, Moser og Kær 473, Byggegr. 37, Veje, Vandareal m. m. 98 Tdr.
Kreaturhold 1893: 403 Heste, 1515 Stkr. Hornkv. (deraf 1105 Køer), 589 Faar,
1256 Svin og 67 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95:
414,2 Td. Der var 38 Selvejergaarde med 173,3, 26 Arvefæstegd. med 119, 16
Fæstegd. med 65,1, 115 Huse med 40,1 Td. Hrtk. og 51 jordløse Huse (over
Halvdelen af Husene i Fæste). Befolkningen, 1/2 1890: 1200 (1801: 740, 1840: 856,
1860: 1031, 1880: 1169), boede i 207 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv
saaledes: 58 levede af immat. Virksomhed, 776 af Jordbrug, 158 af Industri, 46 af
Handel, 117 af andre Erhverv, 30 af deres Midler, og 15 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Skamstrup med Kirke, Præstegd., Skole, Forskole, Hospital
(opr. 1834 af Kammerherre J. Fr. v. Deurs), Forsamlingshuset „Hejmdal“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
