- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
426

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Barokstil, den sidste skænket af Fr. Reedtz og Hustru. Døbefont med et interessant gmlt.
Messingfad med Adam og Eva. Præstestol fra 1603, Degnestol fra 1587. Paa
Stolestaderne Peder Reedtz’ og Fru Karine Rostrups fædrene og mødrene Vaaben fra
1591. Alterbæger fra den katolske Tid (omtr. 1400) med en smuk Fod. Paa
Vaabenhusloftet et stilfuldt Krucifiks og et Madonnabillede fra Middelalderen. Den ene
Klokke er skænket af Peder Reedtz 1616. — Paa Kirkegaarden et Marmormonument
over Historikeren, Etatsraad H. F. J. Estrup, † 1846; her hviler ogsaa forhenv.
Konseil-præsident J. B. S. Estrups Hustru, Baronesse Holsten-Charisius, † 1896.

Kongsdal. Absalon skænkede 1180 største Delen af Ondløse By til Sorø Kloster,
der tilkøbte sig Resten af Byen og deraf oprettede en større Gaard eller Ladegaard;
men allerede 1205 kom Gaard og Gods ved Mageskifte tilbage til Skjalm Hvides
Slægt. Saaledes tilhørte Gaarden, som i 13. Aarh. fik Navnet Tygestrup, Marsken
Stig Andersen (Hvide), der boede paa Gaarden, indtil han blev fredløs, og hans Sværd
skal være bleven opbevaret her lige til 1657, da de Svenske toge det. Marsk Stigs
Sønnesøn, Marsken Stig Andersen, gjorde atter Tygestrup til Klostergods, da han
1361 skænkede det til Antvorskov Kloster[1], hvorunder Gaarden hørte lige til 1580,
da Klosteret inddroges under Kronen, og en af Fred. II’s Yndlinge, den ældre Peder
Reedtz, fik Tygestrup, hvis Hovedbygning han opførte (over Porten har der tidligere
siddet en Sten med Indskriften: „Gud Naade Konning Frederik. Gud og hannem
tacker jeg“). Hans Sønnesøn, Gehejmeraad P. Reedtz, bortbyttede Gaarden til Fred. III,
som gav den Navnet Kongsdal. En kort Tid var den overladt til Fred. III’s Sen,
Prins Jørgen, derefter til Christoffer Parsberg. Aar 1672 mageskiftede Kronen den
mod en Del Gods i Fyn til Otto Powisch til Saltø. Derefter ejedes den af Vald.
Gabel († 1725), der 1698 solgte den til Caspar Bartholin til Hagestedgaard († 1738).
Han solgte den 1703 til Etatsraad Lars Andersen, efter hvis Død den 1714 ved
Auktion købtes for 6600 Rd. af Generallieutenant Gregers Juel, som 1725 afhændede
den til Justitsraad Jacob Hjort; men s. Aar blev den ved Auktion solgt for
22,000 Rd. til Assessor Conr. Bøfke, der straks efter overdrog den til sin
Svigerfader Justitsraad Lorents Krøyer. Denne solgte den 1731 for 28,000 Rd. til
Kaptejn, senere Oberst Joh. Schack († 1748), hvis Enke 1756 afhændede den til
Kammerherre Ad. Henr. Staffeldt († 1759). Dennes Enke ægtede 1761 Generallieutenant Andr.
Hauch, som 1770 solgte den til Kammerherre Chr. A. Massov v. d. Osten, fra
hvem den 1773 for 40,000 Rd. gik over til Kancelliraad Lorents Lassen; fra 1794
ejedes den af Sønnen Kammerraad Niels Lassen, derefter bl. a. af Jacob Bentzen
Resch indtil 1835, da den for 130,000 Rd. købtes af Historikeren, Etatsraad Dr. H.
F. J. Estrup († 1846), hvis Søn, den bekendte Statsmand J. B. S. Estrup ejer den
nu. — Hovedbygningen (der i 1880’erne er bleven restaureret og nu er rød) er
omgiven af Grave og bestaar af 3 anselige, grundmurede Fløje i to Stokværk; ind
til Gaarden staar et ottekantet Trappetaarn med spaantækket Kuppelspir. Haven er
til Dels i fransk Stil (H. F. J. Estrup, Tygestrup, som det var, og som det er, en
hist.-statist. Beskr., Kbh. 1838).

Ved Kongsdal, i Enghaven, ligger „Hellig Kors Kilde“ (indhegnet som en almindelig
Brønd; i Nærheden ligger „Kildegaarden“), hvortil der langt op i 19. Aarh. valfartedes
St. Hans Aften; de valfartende ofrede i en derværende Blok.

Sognet er rigt paa Oldtidsminder; saaledes findes der i Østrup Skov en
Langdysse, „Kyllingehøj“, to kisteformede Gravkamre (fredlyste 1894) og flere ødelagte
Dysser; ved Østrup en tokamret Langdysse, „Bydysse“; en dobbelt Gangbygning
med to stensatte Gange i en Jordhøj, „Bavndysse“, et femsidet Gravkammer med
en kort Indgang (alle fredlyste 1894) m. m.

Søndersted Sogn, Anneks til Ondløse, omgives af dette, Uggerløse,
Kvandløse og Sønder-Jærnløse Sogne samt Tudse Herred (Frydendal S.).
Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger omtr. 1½ Mil S. V. for Holbæk. I
den sydl. Del ere Jorderne meget bakkede og sandede, i de øvrige Dele
jævne og lermuldede; mod N. findes der Moser. En Del Skov hører til
Baroniet Løvenborg (Gallø Oredrev og Syvende Sk.).

Fladeindholdet var 16/7 88: 2076 Tdr. Ld., hvoraf 1018 besaaede (deraf med
Hvede 43, Rug 178, Byg 286, Havre 277, Ærter og Vikker 19, Blandsæd til Modenh.


[1] Johannes Nielsen de Thyggæstorp 1344 og Peder Jenssen de Tyggætstorp 1384 have vel været
forlenede med Gaarden; 1384 nævnes ogsaa en Adelsmand Nicolaus Diekn de Thydhgisthorp.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:13:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-2/0452.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free