Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Iltog i begge Retninger. — If. Lov af 8/5 1894 er der 6/5 1895 givet
Holbæk Amtsraad Eneretsbevilling til Anlæg og Drift af en Jærnbane
mellem Holbæk og Nykjøbing, Odsherredsbanen, paa den Betingelse,
at den skal være færdig senest 4 Aar efter Bevillingens Dato. Staten
udreder Halvdelen af Anlægskapitalen. Banen, der skal være normalsporet,
tænkes at gaa over Allerup, Kundby, Svinninge, Hørve, Asnæs Vig og
Asminderup.
Et af det forenede Dampskibsselskabs Skibe farer hver anden Dag frem
og tilbage mellem Nykjøbing og Holbæk. Et i Holbæk hjemmehørende
Dampskib besørger Farten mellem Holbæk, Ovrø og Vellerup i Horns Herred.
*
Historie. Holbæk menes at være opstaaet af 2 smaa Byer, der laa ved og
havde Navn efter de to Bække Holbæk og Labæk, den første V., den anden Ø. for
det Bakkedrag, hvorpaa den nuv. By ligger. Labæk skal oprindelig have været den
betydeligste; men efterhaanden forsvandt den (Navnet er dog endnu bevaret som
Gadenavn, se S. 371) og gik helt op i den anden, Holbæk, da der her var opstaaet
en større Gaard og senere et befæstet Slot, hvorom nærmere nedenfor. Holbæk
nævnes, saa vidt vides, første Gang 1199 i et Gavebrev af Biskop Absalon,
hvorved han giver Soro Kloster Gaarden (curiam) Holbæk med de til den hørende 4
smaa Byer Metheløse (Merløse), Grubethorp (Krojerup i Sønder-Jærnløse S.),
Thostethorp (Tostrup i Merløse S.) og Ulfsthorp (en nu længst forsvunden Landsby, der
laa i Aagerup eller Tølløse S., og som endnu nævnes 1370). Sorø Kloster har dog
vist snart afhændet Gaarden til Ringsted Kloster; thi 1231 solgte Abbeden i dette
Kloster et stort Stykke Jord her til Valdemar II (Sejr), der skal have anlagt og
befæstet Holbæk Slot V. for den nuv. By (ved Strandporten), hvor Stranden
vistnok oprindelig har gaaet helt ind til dens Volde. Fra den Tid begynder vel
egentlig Holbæks Betydning som By. I Processen mellem Christoffer I og Ærkebiskop
Jak. Erlandsen klager denne over, at Borgerne i Holbæk have dræbt Asser Præst,
slæbt ham igennem Byen til Raadhuset og begravet ham i hedensk Jord, uden at
Grunden til denne Fremfærd nævnes. I 2. Halvdel af 13. Aarh. fik Byen et
Sortebrødrekloster (se nedenfor), og 1286 skal Erik Menved have givet Holbæk en
Stadsret, som blev fornyet og udvidet 1549 og mange Gange er bleven stadfæstet,
saaledes 1443, da Byen tillige fik Toldfrihed overalt i Danmark undtagen paa Skanør,
Falsterbo og andre Sildelejer i Hosten, 1454, 1502 og 1506, 1534 af Grev Christoffer
i Grevens Fejde, 1562, 1598, 1648, 1672, 1714, 1737 og 1746.
Skønt Holbæk Slot vistnok aldrig har haft stor Betydning som Fæstning (først
1320 nævnes det udtrykkelig som saadan), da det laa omgivet af høje Bakker, har
det dog haft en Del at sige for Byens Opkomst. Arild Huitfeldt fortæller, at den
fordrevne svenske Konge Birger Magnussen og hans Dronning Margrethe, Erik
Menveds Søster, fik Holbæk Len til Underhold, da de vare flygtede til Danmark,
og Suhm (XII, 63) siger, at Kongen døde her; men efter en anden Beretning
(Hamsfort) er clet sandsynligt, at han er død paa Spikaborg (eller Spegerborg) ved
Skjelskør[1]. I Svenskekrigen 1658–60 blev Slottet ødelagt, og Jorderne bleve
efterhaanden udstykkede og bortsolgte. Voldstedet, hvorpaa der nu ligger en Gaard,
ses endnu tydeligt, omgivet af Grave („i Mands Minde have de været fyldte med
Vand“), og i Gaardens Kælder vises der Rester af de gamle Mure (i Maanedsskriftet
„Minerva“, Okt. 1787, findes der en Beskrivelse af de dengang forefundne
Murrester med en Tegning). Bygningerne have dækket den nuv. Gaards Bygninger
og desuden strakt sig ind over Gaardspladsen (undersøgt af Nationalmuseet 1896).
[1] Af Lensmændene paa Slottet kendes Hr. Johannes Ever 1364, Hr. Bent Biug 1370, Hr.
Henning Podebusk 1375, der vistnok havde pantsat Slot og By til Brodrene Nicolaus og Ericus
Skepies, som i Dec. s. Aar oplod castrum Holæbek, provinciam Meerløse herret, insulam
Vaarderø et villam Holbæk til Dronning Margrethe. To Aar efter fik Hr. Jep Olsen Lunge
Holbæk Slot og Len i Forlening, efter at Dronningen havde indfriet hans Pant i samme. En
tysk Adelsmand Goes van Hitzacker var Høvedsmand der 1413; derefter nævnes Mogens
Barsebek 1439; Hr. Mogens Glob, Hr. Verner Parsberg 1457–79, dennes Sønner, Hr. Tønne
Vernersen og Hr. Jørgen Vernersen, Jørgen Rud 1490–99, Hr. Henr. Krummedige 1503–6,
Peder Nielsen Fiskere 1511–13 osv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Dec 12 04:13:43 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/trap/3-2/0402.html
