Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ejby S., der danner een Sognekommune med Annekset Dalby, hører
under Vallø Birks Jurisdiktion, Roskilde Amtstue- og Kjøge Lægedistrikt,
2. Landstingskr. og Kjøbenhavns Amts 6. Folketingskr. samt 1.
Udskrivningskr.’ 82. Lægd. Kirken tilhører Vallø Stift.
Eiby Kirke er oprindelig opført af Kridtstenskvadre i 12. Aarh. Fra dens ældste
Tid ses endnu paa Taarnets Nordside en tilmuret Dør, i hvis halvrunde Dørfelt der
er udhugget et Relief af en Lindorm, hvis i en Knude sammenslyngede Hale ender
i flere Slangehoveder; dens Kløer have skarpe Hager ligesom det paa Runestenen i
Jælling udhuggede Dyr. Til Billedet knytter sig et Sagn om en Lindorm, der havde
lagt sig for Kirkedøren til stor Plage for Menigheden, indtil en dertil opdrættet
Tyr havde dræbt den. 2 store Uroksehorn, der galdt for Tyrens Horn, opbevaredes
i Kirken indtil 1843, da de kom til oldnord. Museum (se Kornerup, i Aarb. f. nord.
Oldk., 1870, S. 218 fl.). Paa et andet tilsvarende Dørfelt, som nu er indmuret inde
i Kirken, ses Christus i Højsædet med Evangeliebogen i Skødet, velsignende
Menigheden; paa hver Side af ham er der en snoet Søjle; Indskriften paa Rammen er
utydelig og uforstaaelig. Kirken er i den senere Middelalder bleven udvidet med
Kor og overhvælvet, ligesom den ogsaa har faaet tilføjet et anseligt Taarn, alt af
Munkesten; tillige har den faaet Sakristi og Vaabenhus. Smukt udsnittet Alterramme
fra 1596; udsnittet Prædikestol fra 1625 med indlagte Snirkler i sort og hvidt Træ
mellem de 4 Evangelister; gammel Granitdøbefont med de 12 Apostle indridsede.
Kirkens hellige Kar have fordum tilhørt Domkirken i Åbo i Finland, hvorfra de Danske
bortførte dem som Krigsbytte 1509 (se Kirkeh. Saml., II S. 416). Kirken blev
restaureret 1863. En Del Ligstene over Præster i Kirkegulvet bleve ved en Restauration
1843 brudte op og henkastede paa Kirkegaarden, hvor de snart bleve ødelagte. — For
nogle Aar siden laa paa Kirkegaarden S. for Kirken en anselig Kirkelade; men den
blev nedbrudt, da Kirkegaarden skulde udvides.
Hovedgaarden Spanager var oprindelig en Landsby, hvori der fordum laa en
Sædegaard. Aar 1384 levede Fru Edele Andersdatter af „Spongagræ“; 1414 afstod
Sorø Kloster Spanager til Roskilde Domkirke; 1417–19 ejedes den af Erik Jakobsen
(Due) og gik saa i Arv til Oluf Grubbe, hvis Datter Fru Kirsten, Hr. Jep Jensen
Sparres, skal have skænket Spanager og Sandby til Roskilde Domkapitel, som vistnok
har nedbrudt Hovedgaarden. I den svenske Krig 1658 blev ogsaa Byen ødelagt,
hvorpaa der oprettedes af Jorderne en Herregaard, der gaves til Kongens
Køkkenskriver. Derefter ejedes den af Gehejmeraad Kaspar Schøller († 1719), hvis Enke,
Johanne Thune, solgte den 1720 (Hovedgaardstakst 72 Tdr. Hrtk.) for 26,600 Rd. til
Chr. C. Gabel († 1748), der s. Aar købte Giesegaard (s. d.) og 1736 solgte Godserne
til Anna Sophie Rantzau, Enke efter Grev H. Schack til Schackenborg, og if. hendes
Testamente blev Stamhuset Giesegaard oprettet 1776 (se videre under Giesegaard). —
Efter den gamle Hovedgaards Brand 1870 er der 1871 opført en ny i to Stokværk
(Arkit. Tvede).
Paa Valore Marker findes der Spor af en forsvunden Gaard, Farebæksholm, hvortil
Cort Moltke skrev sig ved Aar 1400.
Dalby Sogn, Anneks (siden 1690) til Ejby, omgives af dette, Borup
og Kimmerslev Sogne samt Præstø Amt (Bjeverskov Herred), hvorfra det
adskilles ved Kjøge Aa. De i det hele jævne og lavtliggende Jorder ere
for det meste lermuldede med Eng og Mosestrækninger langs Kjøge Aa.
Skovene (Kløvested og Dalby Sk.) høre til Svenstrup Gods. Mod V. i
Sognet ligger den omtr. 32 Tdr. Ld. store Dalby Sø.
Fladeindholdet var 16/7 88: 2372 Tdr. Ld., hvoraf 1037 besaaede (deraf med
Hvede 20, Rug 197, Byg 369, Havre 221, Ærter og Vikker 54, Blandsæd til Modenh.
66, til Grøntf. 62, Kartofler 18, andre Rodfr. 27), medens der henlaa til Afgræsn.
350, Høslæt, Brak, Eng m. m. 613, Have 16, Skov 216, Moser og Kær 67, Byggegr.
9, Veje, Vandareal m. m. 64 Tdr. Kreaturhold 1893: 180 Heste, 710 Stkr. Hornkv.
(deraf 477 Køer), 191 Faar, 490 Svin og 20 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 219½, Td. Der var 8 Selvejergaarde med 391/8, 17
Arvefæstegd. med 106½, 9 Fæstegd. med 631/3 36 Huse med 8 Td. Hrtk. og 5 jordløse
Huse. Befolkningen, 1/2 90: 469 (1801: 370, 1840: 408, 1860: 436, 1880: 526),
boede i 85 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 18 levede af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
