Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og røde Mursten. Skibets vestre Del viser, at den oprindelige Kirke har været bygget
af Fraadsten i smuk Rundbuestil med Lissener og Rundbuefriser, som ere bevarede
over Vaabenhusloftet. Ovenover Hvælvingerne ses Spor af gamle Kalkmalerier og
Glorier i Stuk. Prædikestolen har Reliefs med Christi Himmelfart og er efter
Indskriften skænket 1594 af Morten Pedersen (se S. 348), og neden under Indskriften
ses hans Vaaben (se H. F. Rørdam, Kirkeh. Saml., 4. R. II. Bd. S. 535). Af Klokkerne
er den ældste støbt 1687 af Asverus Koster v. d. Hart og skænket af Vilh. Mule,
Justits- og Kancelliraad samt Assessor i Højesteret; den anden fra 1389 blev
omstøbt 1839 (se Kirkeh. Saml. II., S. 86). Levninger af en Ligsten fra 1311, der
tidligere laa i Kirkegaardsdiget, er siden 1887 indmuret i Vaabenhusets nordvestlige
Hjørne. Der har tidligere været et Observatorium i Kirketaarnet.
I Præstegaardens Have findes en gammel Hængelind, hvis nedfaldende Krone er
210 F. i Omkreds.
Sognet har været meget rigt paa Oldtidsminder, baade Dysser og Gravhøje; men
de ere nu for det meste beskadigede eller ødelagte. Af Højene nævnes, „Blothøj“
og „Allegaardshøj“ eller „Allehøj“, den største og smukkeste i Herredet, med vid
Udsigt over Roskilde og Kjøge Bugt. — Aar 1768 fandtes i Sognet „Snoldelev-Runestenen“,
som 1812 førtes til Kbh. og nu er opstillet i Nationalmuseet. Paa Stenen
staar: Gunvalds Sten, Søn af Roald, „Taler“ paa (eller i) Salhaugar, ɔ: Salhøj, nu Sallev
(se Aarb. f. nord. Oldk., 1874, S. 227). I „Slæbeshøj“, paa hvilken Stenen fandtes,
bragtes 1850 for Dagen en Ambolt, en Spærhage og flere Broncesegle. Paa Højen
staar en af de største Hvidtjørne i Danmark („Simons Tjørn“), 24 F. høj, over 4 F.
i Stammens Omfang. — Ø. for Slæbeshøj fandtes ved „Slottet“ endnu i Slutnin. af
18. Aarh. Levninger af en Mur, dels af Tegl, dels af Fraadsten.
Tune Sogn, Anneks til Snoldelev, omgives af dette, Karlslunde, Greve,
Reerslev og Vindinge S., samt Sømme Herred (Frue S.). Kirken, omtr.
midt i Sognet, ligger omtr. 1 Mil S. Ø. for Roskilde, 2½ Mil N. N. Ø. for
Kjøge og 3¼ Mil S. V. for Kbh. De noget højtliggende Jorder ere i det
hele lermuldede, dog mod N. sandede.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 2547 Td. Ld., hvoraf 1430 besaaede (deraf med
Hvede 34, Rug 277, Byg 510, Havre 283, Ærter og Vikker 83, Blandsæd til Modenh.
62, til Grøntf. 103, Kartofler 10, andre Rodfr. 66), medens der henlaa til Afgræsn.
328, Høslæt, Brak, Eng m. m. 709, Have 16, Moser og Kær 11, Byggegr. 26, Veje,
Vandareal m. m. 27 Tdr. Kreaturhold 1893: 228 Heste, 903 Stkr. Hornkv. (deraf
587 Køer), 290 Faar, 644 Svin og 16 Geder. Ager og Engs Hartk. og det halv.
Skovskyldshrtk. var 1/1 1885: 278 Tdr. Der var 33 Selvejergaarde med 1445/8, 13 Arvefæstegd. med 101¾, 119 Huse med 31¼ Td. Hrtk. og 2 jordløse Huse. 1 Gaard
paa over 12 Tdr. Hrtk. (med 15 Td.). Befolkningen, 1/2 1890: 838 (1801: 401,
1840: 507, 1860: 597, 1880: 836), boede i 149 Gaarde og Huse og fordeltes efter
Erhverv saaledes: 135 levede af immat. Virksomhed (deraf 97 Elever paa
Landbrugsskolen), 427 af Jordbrug, 151 af Industri, 25 af Handel, 54 af andre Erhv., 42 af deres
Midler, og 4 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Tune med Kirke, Skole, Spare- og Laanekasse (opr. 3/5
1880; Sparernes Tilgodehavende var 3l/3 1894: 11,297 Kr., Rentefoden
4 pCt., Reservefonden 388 Kr., Antal af Konti 87), Lægebolig og Fællesmejeri;
Tidselhuse. — Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk: Tunegd. (12 Tdr.
Hrtk., 112 Tdr. Ld., alt Ager; 3 Tdr. Ld. i Reerslev S.) og 1 Gaard i
Tune (15 Tdr. Hrtk., 157 Tdr. Ld., alt Ager). — Desuden Tune Landboskole,
opr. 1871, i Beg. sammen med den i 1867 stiftede „Michael Gjøes
Folkehøjskole“ fra 1891 udelukkende Landbrugsskole (Elevantal 1893–94:
81; se nærmere nedenfor).
Tune S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet Snoldelev,
hører i administr. Henseende under de samme Distrikter, Landstings- og
Folketingskr. som dette samt under 1. Udskrivningskr.’ 68. Lægd. Kirken
tilhører Ejeren af Gjeddesdal.
Tune Kirke, vistnok den ældste i Herredet, er bygget af store Kridtstenskvadre
i den sædvanlige Grundform med firkantet lille Kor, som har et oprindeligt smalt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
