Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Broder Hr. Ove Lunge, som 1447 solgte den til Hr. Torbern Bille. Imidlertid havde
Axelsønnerne samlet deres Rettighed til Ordrup paa Hr. Philip Axelsens Haand, og da
dennes Enke, Ermegaard Frille, ægtede Torbern Billes Søn, Bent Bille, samledes
Grubbe-Ordrup omsider i denne Slægt, men ophørte vistnok snart efter at være
selvstændig Hovedgaard.
Trudsholm skal være oprettet som Herregaard i Midten af 16. Aarh., fra hvilken
Tid ogsaa dens grundmurede, 2 Stokværk høje Bygning med en taarnagtig Udbygning
med teglhængte Spidstag stammer. Ved Midten af 17. Aarh. ejedes den af Hr. Steen
Bille til Kjærsgaard, som 1663 skødede den (dengang 54 Tdr. Hrtk.) til Jomfru Anne
Trolle, der senere blev g. m. Erik Bille. Denne skødede atter Trudsholm 1664 til
Hr. Steen Bille, mod at denne gav ham Vederlag i Kjærsgaard, og s. Aar solgte
Steen Bille den til Fredr. Ahlefeldt. Derefter ejedes den af Gehejmeraad Jørgen Bjelke,
der 1669 solgte den til Magdalene Schønbach, Theodor Lentes Enke, hvis Datter,
Anna Cathrine, blev g. m. Kancellisekretær Conr. Hesse († 1705), der fik Gaarden
1675. Efter hendes Død 1715 solgtes Gaarden ved Auktion for 15,020 Rd. til Major
Fr. Hugo Hesse, efter hvis Død den atter solgtes ved Auktion 1726 for 18,101 Rd.
til Generalmajor, senere Generallieutenant Gregers Juel († 1731). Hans Søn, Peder
Juel, solgte den 1745 til Andr. Ottesen Schou, der atter 1749 afhændede Gaard
og Gods (dengang 295 Tdr. Hrtk.) for 18,500 Rd. til Justitiarius Christoffer Bartholin
(† 1745), hvis Bo to Aar efter solgte den til Kancelliassessor Anders Dinesen, og
denne solgte den 1776 for 34,000 Rd. til Gehejmeraad Fr. Chr. Rosenkrantz (se videre
xinder Ryegaard, S. 337).
I Sognet ligge flere (1883) fredlyste Gravhøje.
Hyllinge Sogn omgives af Annekset Lyngby, Rye og Sæby Sogne samt
Isefjord. Kirken, i den østlige Del af Sognet, ligger omtr. 2. Mil N. V. for
Roskilde. De for det meste sandmuldede Jorder ere gennemgaaende jævne,
men dog temmelig højtliggende.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 3125 Tdr. Ld., hvoraf 1621 besaaede (deraf med
Rug 409, Byg 435, Havre 396, Ærter og Vikker 39, Blandsæd til Modenh. 203, til
Grøntf. 68, Kartofler 19, andre Rodfr. 51), medens der henlaa til Afgræsning 540,
Høslæt, Brak, Eng m. m. 798, Have 36, Skov 5, Moser og Kær 30, Stenmarker 8,
Byggegr. 35, Hegn og Veje 52 Tdr. Kreaturhold 1893: 219 Heste, 861 Stkr.
Hornkv. (deraf 587 Køer), 426 Faar, 783 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk.
og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 332 Tdr. Der var 31 Selvejergaarde med 145,
17 Arvefæstegd. med 997/8, 13 Fæstegd. med 597/8, 105 Huse med 25¼ Tdr. Hrtk.
og 19 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 796 (1801: 590, 1840: 728, 1860:
784, 1880: 827), boede i 173 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes:
18 levede af immat. Virksomhed., 445 af Jordbrug, 15 af Gartneri, 2 af Fiskeri, 182 af
Industri, 40 af Handel, 54 af andre Erhverv, 28 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Kirke-Hyllinge (gml. Form: Hiwlwinge) med Kirke, der
dog ligger omtr. ½ Fjerdingvej fra Byen, Præstegd., Skole, Forskole, Mølle
og Andelsmejeri; Nørre-Hyllinge; Kyndeløse med Skole; Store-Karleby.
Hyllinge S., der danner een Sognekommune med Annekset Lyngby, hører
under Lejre Herreds Jurisdiktion, Roskilde Amtstuedistrikt og Jægerspris
Gods og Horns Herreds Lægedistrikt, 2. Landstingskreds og Kjøbenhavns
Amts 7. Folketingskr. samt 1. Udskrivningskr.’ 83 Lægd. Kirken tilhører
Stamhuset Rosenkrantz.
Hyllinge Kirke bestaar af et anseligt Skib, Kor med Korrunding, Taarn og et
Sakristi paa Korets Nordside. De oprindelige Dele (vist fra Midten af 12. Aarh.)
ere af Fraadsten, de senere af Mursten. Skibet har fladt Loft; det lave Kor og
Sakristiet ere hvælvede og ere fra Middelalderens Slutn. Den lave og temmelig flade
Korrunding er udvendig smykket med en Frise af Rundbuer, baarne af smaa
Konsoler. Hvad der giver Hyllinge Kirke særlig Interesse, er den Omstændighed, at
den tidligere har haft et Tvillingtaarn; men, som det hedder i Kaldets Liber daticus,
„Anno 1761 3. Marts overgik Hyllinge Kirke den ulykkelige Hændelse, at, da der
blev ringet med Klokkerne over en Mand af Kirke-Hyllinge, som med flere
druknede ved Sundby Færge (ɔ: Frederikssund), faldt begge Kirketaarnene, som den
forhen var ziret med, lige over Kirkens Hvælvinger, hvorved 5 Mennesker bleve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
