- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
312

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Beliggenhed (et Mosedrag ved Bistrup har i gammel Tid været en Vig, der gik ind
fra Fjorden og i Forbindelse med Kattinge Sø og Kornerup Aa skal have dannet
Indsejlingen til det gamle Lejre) skal Biskop Absalon have anlagt en med Volde og
Grave befæstet Borg her. Langt ind i 19. Aarh. fandtes der endnu Spor af disse;
men ved Opførelsen af nye Bygninger paa St. Hans’ Hospital 1869–71 bleve
Gravene tilkastede. Gaarden var et yndet Opholdssted for Roskildebisperne; Biskop
Lage Urne døde her 1529. I Grevens Fejde blev Gaarden tillige med Haraldsborg
Slot afbrændt 1534 af Grev Christoffers Tropper. Efter Reformationen inddroges
Gaarden og Godset under Kronen og omdannedes med mere Gods til Roskilde Len.
Men Stedet laa øde, indtil Fredr. II 1583 lod opføre en Bindingsværksbygning paa
den gamle Grundvold. Denne Bygning blev dog allerede nedbrudt 1595, da Chr. IV
brugte Materialet til Udbedringen af Roskildegaard, og derefter laa Tomten hen, indtil
Fredr. III 24/6 1661 „gav og forærede“ Staden Kjøbenhavn Bistrup Gods som
Betaling for nogle Penge, han skyldte Byen. Bistrup Hovedgaard havde dengang et
Tilliggende af omtr. 1100 Tdr. Ld., og Godset indbefatttede 296 Bøndergaarde i Amterne
Kjøbenhavn, Holbæk, Sorø og Præstø; Gaarden blev i den næste Tid for det meste
bortforpagtet af Magistraten, som dog havde sine Herskabsværelser paa Gaarden.
For at skaffe Midler til en Regulering og Udvidelse af Kjøbenhavns Gader efter
Ildebranden 1795 blev der nedsat en Kommission til at realisere Godset, og efter at de
længst bortliggende Dele vare fraskilte, blev Hovedgaarden solgt ved Auktion 1801 for
35,350 Rd. og en aarlig Canon af 1048 Rd. til Kaptejnlieutenant Brockdorff, der atter
1803 afhændede den til Dr. James Ferrall for 45,500 Rd.; denne solgte den 1806 for
95,000 Rd. til Niels Hofman (Bang) til Hofmansgave, som indførte forbedret Agerbrugsmetode
paa Godset, ligesom han ogsaa plantede flere sjældne Træer, hvoraf der endnu
findes nogle. Der kom ogsaa en ny Hovedbygning, opført paa det gamle Voldsted,
„Absalonsbakken“. Af denne Ejer var det, at Kjøbenhavns Fattigvæsen med kgl.
Approbation af 19/5 1808 købte Bistrup Gaard og Gods tilbage til Kjøbenhavns Kommune
for 99,800 Rd., da der blev Tale om at bygge et nyt Hospital for sindssyge i Stedet
for det gamle „St. Hans Hospital og Claudi Rossets Stiftelse“, der fra 1769 havde
været indrettet i en ny Bygning mellem Vester- og Nørreport, hvor „Krigshospitals-Ladegaarden“
havde staaet[1].

St. Hans Hospital, der dog først kunde tages i Brug 1816 efter Byggeforetagendernes
Tilendebringelse, var fra Beg. baade Sindssygehospital og Lemmestiftelse.
Men denne Ordning kunde selvfølgelig ikke være tilfredsstillende i Længden, og
desuden var der stærke Klager over de syges Behandling, hvilke Klager dog
forstummede, da den dygtige Overlæge A. Gøricke 1831 kom i Spidsen for Anstalten.
Men en Omordning af Forholdene var nødvendig, og efter mange Aars Forhandlinger
enedes Kjøbenhavns Borgerrepræsentation 1851 om, at Anstalten for
Fremtiden kun skulde være Sindssygehospital og udsondres fra Fattigvæsenet. Det
tidligere Kurhus („Slottet“ paa Absalonsbakken) og Lemmeafdelingen omdannedes til
Brug for omtr. 300 uhelbredelige sindssyge, Plejestiftelsen og et nyt Kurhus efter
Plan af Bindesbøll indrettedes til omtr. 120 Patienter; det toges i Brug 1860. Senere
have nye Udvidelser gentagne Gange vist sig nødvendige, saaledes 1869–71, da
Plejestiftelsen deltes i en Mands- og en Kvindeafdeling, og den seneste Udvidelse
1894 (se S. 310) kostede alene omtr. 469,500 Kr. (C. A. Gad, St. Hans Hospital og
Claudi Rossets Stiftelse, Kbh. 1866. — N. Dalhof, Bistrup, Kbh. 1881).

Den øvrige Del af Bistrup Gods, der blev fraskilt fra Hovedgaarden, da denne
blev solgt 1801, tilhører endnu Staden Kjøbenhavn, men bestyres særskilt. Det


[1] Allerede i Beg. af 17. Aarh. havde Staden Kjøbenhavn et Sindssygehospital eller et „Pesthus“
„med Fængsel til afsindige Mennesker“. Det omtales første Gang i et Gavebrev af 1607,
udstedt af Vendele v. Delden, hed dengang „Lille Helliggesthus“ og laa ved Helligaandskirken.
Senere blev det flyttet uden for Byen, idet Kjøbenhavns Slots Ladegaard blev nedlagt 1651, og
dens Bygninger indrettedes til et „St. Hans Hospital for Afsindige, Pestsyge samt Folk, der
lide af andre smitsomme Sygdomme“; men da det ødelagdes under Svenskekrigen 1658, blev
der opført et nyt (taget i Brug 1665) paa Vesterfælled ved Kallebodstrand (hvor Belvedere
laa for nogle Aar siden). Et Aarh. efter fandt dette „Pesthus“, der var i en yderst slet
Forfatning, en Velgører i Silke-Klædekræmmer Claudi Rosset, en fransk Katolik, der af Vrede over,
at hans Datter havde giftet sig mod hans Vilje, efterhaanden skænkede hele sin Formue, ialt
43,396 Rd., til Hospitalet og fik det 1766 omdøbt til „St. Hans Hospital og Cl. Rossets Stiftelse“
(Fundats af 1/8 1766, kgl. konf. 16/12 s. A.), og ved denne Gave saa Kbh’s Fattigvæsen sig i
Stand til at købe den ovennævnte Bygning 1769.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:13:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-2/0332.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free