Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
S. 269–78)[1]. Livet i Midsommertiden ved Kirsten Pils Kilde bevarede længe sin
mere stilfærdige, idylliske Karakter. Først ved 1780 begyndte „Dyrehavsbakken“
at komme i Ry for sine Forlystelser, med Dans, Telte, Optræden af Jonglører,
Beridere, Linedansere osv. og blev et almindeligt Samlingssted i Sommermaanederne
for alle Samfundsstænder, særlig i Frederik VI’s og Christian VIII’s Tid, da disse
Konger gave Bakken et fashionabelt, næsten nationalt Præg ved deres officielle
Besøg en Gang hver Sommer, og da Digterne forherligede det (Oehlenschlägers
„St. Hans Aftens Spil“ og J. L. Heibergs „Rescencenten og Dyret“). Den Gang gik
Turen endnu ikke ad Strandvejen, der var meget daarlig at befare, men ad Kongevejen,
Bernstorfsvejen og Ordrupvejen; først ved Emilie Kilde drejede man ud til
Stranden. Men da Tivoli blev aabnet 1843, gik det tilbage med Dyrehavsbakken.
Dyrehaven er en parklignende Bøgeskov med store friske Græssletter mellem
Træerne, skyggefulde Spasereveje og flere stærkt bakkede Partier, som Egnen
omkring Fuglesangsdammen og Ulvedalene. Den er en af Danmarks smukkeste og
ejendommeligste Skove, navnlig ved sin Mangel paa Underskov (en Følge af
Vildtets Færden i den; om Sommeren gaar ogsaa en Del Heste og Hornkvæg paa
Græs i Skoven), og den har ogsaa vakt fremmedes Opmærksomhed, bl. a. have
Niebuhr og senere Carl Vogt (ved den arkæologiske Kongres 1869) prist den med
varme Ord. Den er som sagt fortrinsvis en Bøgeskov, og Bøgene udmærke sig ved
deres Størrelse og Skønhed (ved Kildehuset findes en, der er 112 F. høj, Stammens
Omf. 11 F. 6 T., ved søndre Eremitagevej staar en, der er 91 F. høj, Stammens Omf.
18 F. 7 T.); men der findes ogsaa prægtige gamle Ege (Ulvedalsegens Stamme er
23 F. i Omf.; Egen ved Klampenborg Skovfogedbolig, Quercus peduncalata, er næsten
uden Krone og derfor kun en Ruin, 30 F. høj, Stammens Omf. 25 F. 2 T.) og andre
Træer. Særlig maa mærkes Naaletræbevoksningen i Nærheden af Klampenborg,
plantet 1764 af J. G. v. Langen, den ældste i Danmark; her findes talrige Ædelgraner,
hvoraf de to største ere henholdsvis 132 F. høj, Stammens Omf. 9 F. 6 T., og 110 F.
høj, Stammens Omf. 12 F. Af andre Træer kunne nævnes en 82 F. høj smaabladet
Ælm, Stammens Omf. 13 F. 8 T. (tæt ved Kongeporten), en 107 F. høj Ask,
Stammens Omf. 9 F. 6 T. (i Kildehusets Have), en 67 F. høj Avnbøg (ved Klampenborg)
og en 67 F. høj Rød Æl, Stammens Omf. 8 F, 10 T. (ved Fuglesangskilden).
Ligeledes maa mærkes de 2–300 Aar gamle Hvidtjørne paa Eremitagesletten. — I
Nærheden af Eremitagen, hvor der ofte er afholdt Folkefester („Grundlovsfesterne“),
findes flere Mindestene, saaledes en til Minde om det förste nordiske Studentertog
1843, og en til Minde om Sønderjydernes Besøg 1861 og 1863.
Paa et i Fure Søen udskydende Næs findes Ruiner og Voldplads af den gamle
Kongeborg og senere Roskildebispernes faste Slot Hjortholm., hvis Opførelse efter
fundne Bygningsfragmenter gaar tilbage til 13. Aarh. Her nævnes som Høvedsmand
Jep Mikkelsen (af Hagerup) 1472, Herman Rolfsen (von Leneren) 1485-86, Claus
Neb 1489 og Oluf Daa 1507. I Grevens Fejde værgede den daværende Høvedsmand
Peder Godske Slottet tappert og overgav det først til Grev Christoffer, da Taarnet,
Vægtergangen og den ene Side af Slotsmuren vare nedskudte, hvorfor Biskoppen
Joachim Rønnov og Domkapitlet takkede ham i et aabent Brev og gav ham fuld Afkald
for Slottet og dets Inventarium. Tomten er i 19. Aarh. meget forstyrret ved Kanal- og
Vejanlæg. (Vedel-Simonsen, Hist. Efterr. om Hjortholm og Gurre, i Annal, for nord.
Old. 1838–39, S. 261 fl.) — Efter Reformationen kom det til Slottet hørende Gods
til Kronen, og nogle hundrede Favne S. Ø. for den gamle Slotstomt byggede Frederik III
et Jagtslot, som han kaldte Frederiksdal. Senere overlod Christian V det til sin
Dronning Charlotte Amalie, allerede da hun var Kronprinsesse (tillige med
Gjentoftegaard og Bagsværd), og hun indrettede flere industrielle Virksomheder her i Egnen
(se nedenfor). Efter dennes Død 1714 tilfaldt Frederiksdal hendes Datter Sophie
Hedevig og efter hendes Død Christian VI, som 1739 skænkede det til sin højt
betroede Mand, Grev Joh. Sigismund Schulin, i hvis Families Besiddelse det er
forblevet. Grev Schulin lod den nuv., et Stokværk høje Hovedbygning, der tager sig
anselig ud ved sin høje Beliggenhed, opføre efter Tegn. af Jardin. I Nærheden af
Slottet findes Louisekilde, opkaldt efter Grev Schulins Svigerinde, Christiane Louise
Warnstedt. (Naturforskeren Otto F. Müller, der havde været Huslærer paa
Frederiksdal hos Grev Schulin, har skrevet: „Fauna insectorum Friderichsdalina“, 1764,.
og „Flora Friderichsdalina“, 1767).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
