Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1873) efter Tegn. af Arkitekt L. Knudsen i gammel gotisk Stil af røde Mursten i
Form af et græsk Kors. Til den vestlige Kors arm slutter sig et noget lavere,
femkantet Kor; foran den østlige Korsarm hæver, sig et Taarn med ottekantet
Overbygning og Spir (ialt 47 Al.) over Vaabenhuset, hvori Hovedindgangen. Kirken er
48 Al. lang; den er hvælvet, Koret ligger noget højere end den øvrige Kirke, der
er belagt med sorte og hvide Marmorfliser og i det hele meget rigt prydet, bl. a.
med tre Altere, flere Glasmalerier, et Marmorkrucifiks, tre Marmorstatuer af Frelseren,
Jomfru Maria og St. Mikael og en Prædikestol med 4 i Egetræ udskaarne Basrelieffer
(forestillende 4 Episoder af Ansgars Liv). Ved Kirken det Berlingske Gravkapel.
Til Kirken slutter sig en Præstebolig, St. Andreas Kollegiet og St. Josephs
Rekonvalescenthjem, alt ligesom Kirken stiftet af Kammerherreinde Berling.
Charlottenlund Skov hed tidligere „den lille Dyrehave ved Ibstrup“, som Frederik III
1663 overdrog til sin Kammertjener Jakob Pedersen, der stod i høj Gunst baade
hos Kongen og Dronningen, „for sig og Arvinger“ med Bevilling til der at indrette et
„Wirtzhus“, hvor der maatte holdes Bryllup, Barsel eller anden „Samkvem og
Convent“, ligesom der maatte indrettes „allehaande Spil til Tidsfordriv, saasom
Pirkentafel, Klodsbane, Pailemaile, Skydebane og andet deslige, Hyrecarosser til at leje ud,
Spiljagter, Baade og allehaande Slags smaa Fartøjer til at spasere med paa Vandet“,
altsaa en Slags Begyndelse til de senere Skovforlystelser i Kjøbenhavns Omegn.
Om Bevillingen blev benyttet, er imidlertid et Spørgsmaal, da Jak. Pedersen forlod
Landet et Aar eller to efter. Kongen overlod derefter Skoven til sin Søn, Ulr. Fr.
Gyldenløve, der byggede et Lystslot her og kaldte det og Skoven Gyldenlund og 1683
mageskiftede det med Chr. V for Skjoldnæsholm. I de følgende Aar besøgtes
Gyldenlund meget af Kongefamilien, og det, var her, at den engelske Fribytter John Norcross,
der var gaaet i svensk Tjeneste, 1718 forsøgte at bortføre Kronprinsen, den senere
Chr. VI.; men Forsøget mislykkedes, og Norcross blev sat i Kastellet, hvor han
var til sin Død. Christian VI forærede senere Slottet til sin Søster Charlotte Amalie,
efter hvem det og Skoven fik sit nuv. Navn[1], og som 1733 lod Slottet ombygge
(eller opføre fra, nyt) under Ledelse af Generallieutenant Scheel, „en liden men
ordentlig og zirlig“ to Stokværk høj Bygning (en Udvidelse, der senere paatænktes
af Eigtved, blev opgivet), hvis bedste Pryd var den med Orangerier og Alleer
forsynede Have, der i 18. Aarh. var et yndet Udflugtssted for Kjøbenhavns
Indbyggere. Da Prinsesse Charlotte Amalie døde 1782, faldt Slottet tilbage til Kronen.
Senere har det været Sommerophold for Landgreve Vilhelm af Hessen og Gemalinde
(ved hans Død blev en Del gammelt Inventar flyttet til Badstuen ved Frederiksborg);
siden 1869 er den Sommerbolig for Kronprinsen; Parken i sin nuv. Skikkelse er
anlagt af Gartner H. A. Flindt. Slottet er flere Gange blevet udvidet, sidste Gang
under Ledelse af Meldahl; der blev da tilbygget to Sidefløje med Pavilloner og paa
Midten af Hovedfaçaden en Kuppel (Platformen er 35 Al. over Jorden) med Spir.
Charlottenlund Skov (146 Tdr. Ld.) har fra gammel Tid været bekendt for sin
Planterigdom, idet den kgl. Botaniker P. Kylling for over 200 Aar siden udgav en
Beskrivelse af den („Gyldenlund, seu Catalogus plantarum osv.“, Kbh. 1684), og er
allerede tidligere bleven benyttet som Forsthave („Arboret“, plantet ifl. kgl. Resol. af
5/6 1799); i den østlige Del findes endnu adskillige fremmede Træer, hvoribl. flere
smukke Eksemplarer, saaledes en Quercus Cerris (Frynse-Eg), 71 F. høj, Stammens
Omf. 7 F., en Pinus Cembra (Cirbelfyr), 62 F., 6 F. 3 T. i Omf., en Cerasus
virginiana (amerikansk Hæg), 70 F. høj, 3 F. 6 T. i Omf., en Robinia pseudacacia, 70 F.
høj, 6 F. 2 T. i Omf., og en Tsuga canadensis, 43 F. høj, 6 F. 9 T. i Omf. Særlig
bestaar Skoven af Bøg og Eg, blandet med andre Træer, som Asp, Ælm og Hassel,
og i højere Grad end i nogen af vore andre Skove har Egen holdt sig her, ledsaget
af sin sædvanlige Følgesvend, det vilde Æbletræ; mange af Egene ere vist over
400 Aar gamle; den største (Quercus pedunculata) er 76 F. høj, og Stammens Omf.
17 F. 6 T. I det sydvestlige Hjørne af Skoven er der 1838 af Forstvæsenet anlagt
en Forst-botanisk Have, nærmest Arboret for Naaletræer og et Supplement til
Landbohøjskolens botaniske Have. Af dens mærkelige Træer nævnes nogle
Ædelgraner (en 36 F. høj Abies concolor og en 57 F. høj Abies grandis), en 46 F. høj
Picea orientalis, en 28 F. høj Pseudo-Tsuga Douglasii, en 57 F. høj Pinus Laricio
(østr. Fyr), en 44 F. høj Pinus Strobus (Weymouthfyr), en 63 F. høj Alnus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
